Heli Lounge Bar i Kuala Lumpur. Vi havde prøvet af nogle gange at komme her hen, men vejret drillede lidt med regn så derfor ville oplevelsen ikke være perfekt. Desuden skulle det helst være en sviretur og ikke en flyvetur!!
Men denne aften var sigtbarheden god, vejret holdte tørt og vi vovede os op i skyerne.
Vi fik erhvervet os tre stole - der var ikke mange, og der var rift om dem.
Overvældelsen var stor, da vi kom helt her op.
Min højdeskræk tog til, og jeg var langt fra afslappet. Først efter at have siddet og nydt stilheden i nogen tid, faldt skrækken.
Her var helt stille. I en kæmpe storby.
Visheden om at bag den afsats fandtes den sikre død, var både fængslende og forfærdelig.
Flyene fløj os om ørerne. Byens lys opvartede selskabet. Her var så smukt. Liv og død i samme åndedrag. Mageløst. Tiden stod stille, og samtalen var sagte.
Nedstigning fra himlen til fodfæste.
Kanten mellem liv og død.
Sky high love og stairways to heaven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar