Vi kogte krabbeklør, spiste dem med mayonnaise, citron, dild, brød og stor velbehag. Det er så let! Ned i en gryde kogende vand i ca. 15 minutter og efter lidt hviletid er der serveret. Vi kogte dem næsten naturel, men man kan jo sagtens lave en kogelage til dem, hvis man vil. Det eneste besvær, man kunne støde på, er åbningen af klosaksen, men når man først får hul på den, så er lykken gjort.
30. september 2011
Lammekrone fra Slagter Lund i Torvehallerne
River Cottage Cottage Pie
COTTAGE PIE
Cottage pie en fantastisk måde at udnytte eventuelle rester på, men selvom man ikke har nogen rester fra dagen før, kan man sagtens lave den. Man kan bruge, hvad man har i køleskabet, men som den gode Hugh siger; "by its nature an improvised dish, nevertheless it is one to approach with a certain amount of care and respect – because when you make a good one it's one of the most delicious things on the planet". He is SO right!
Cottage pie en fantastisk måde at udnytte eventuelle rester på, men selvom man ikke har nogen rester fra dagen før, kan man sagtens lave den. Man kan bruge, hvad man har i køleskabet, men som den gode Hugh siger; "by its nature an improvised dish, nevertheless it is one to approach with a certain amount of care and respect – because when you make a good one it's one of the most delicious things on the planet". He is SO right!
3 Hermanos
28. september 2011
BILBAO BERRIA - Michelin-pintxos y tapas
BILBAO BERRIA - PINTXOS Y TAPAS
Der var næsten helt tomt i den lille, aflange tapasbar, da vi ankom. Det plejer jo ellers ikke at være et godt tegn, men vi fæstede vores lid til det runde, røde Michelin-klistermærke ved indgangen, og gik ind. Indenfor mødte der os en lang bar med frisklavede tapas allesammen spiddet med tynde træpinde.
Tjeneren servede Cava og vand, og hvad maden angik, ja, så var der høflig selvbetjening, hvilket, sjovt nok, næsten altid fungerer rigtig godt. Hvis man var alene, eller ikke havde så meget at tale med sidekammeraten om, kunne man lade sig underholde af de to store tv-apparater i hver ende af restauranten. Her flimrede musik-tv, fra en spansk musik-kanal, RAC105, ud i den lille restaurant.
De forskellige tapas var både opfindsomme af udseende og smag. Der var dog lidt for en hver smag. Nogle var vældig traditionelle i børnevenlig forstand, mens andre var mere kreative og vovede. Til sidst blev pindene talt og regnskabet gjort op, og det var en fornøjelse at se regningen.
Etiketter:
Barcelona,
michelin,
rejse,
restaurant,
spise
Abonner på:
Opslag (Atom)