KØBENHAVN : LOKOMOTIVVÆRKSTEDET : DALÍ : CYBERNETICS - THE IMMERSIVE EXPERIENCE

 

Bananerne og jeg tog på tur, idet jeg længe havde haft en ubændelig lyst til at se 'Dalí: Cybernetics - the Immersive Experience' på Otto Busses Vej 5A. Jeg har altid elsket Dalís genialiteter, og husker stadig da jeg for små 25 år siden tog alene på det overvældende Dalí museum (Dalí Theatre-Museum) i Figueres i Catalonien. "Læbesofaen" fra Mae West "billedet" stod desuden også her i forhallen til fri afbenyttelse. Dog uden kamel og kamin. 

Herover ses et billede af at man kunne male på en tegning for så at sætte den under en scanner, der derefter formede en version af yndlingsbilledet 'Galatea of spheres' og blæste det op på væggen. 

Meget fint.

Her var også et udstillingsrum, der på 360º tog os med i Dalís malerstrøg og tankegang. 

Men det klart fedeste og bedste ved udstillingen var VR-turen ombord i hans kunst. Drengene og jeg var flade af grin, som vi i dykkerklokker holdt hinanden i hånden, gik ud på dækket og sejlede ud i ørkener, hav og nød hele universet. Det var virkelig fedt. Og de havde tilført blæst for at gøre det mere livagtigt. 

Drengene var helt oppe og køre, da vi gik der fra og svor at det var det fedeste de nogensinde havde prøvet. Good parenting, job well done

BILLUND : WOW PARK : WOOOOOOOOOOW!!!!

Brødrene Løvehjerte, Bedsteforældrene og undertegnede tog til Billund i Corona-sommerferien i 2020 for at prøve Wow Park. Jeg må indrømme, jeg ikke havde de største forventninger til stedet. Men de tog til genmæle. Det var mildest talt et imponerende sted, og det var fuldkommen perfekt Corona-wise. Oven over ses tønden på bjerget, der langsomt fyldtes med vand og blev tømt i kaskader af vand ned i selvbyggede vandbaner af bambus. Det her kunne vi have fået hele dagen til at gå med.

Der var labyrinter bygget i pil. 

Der var stille opstart i "forhindringsbaner".

Herunder ses Madladens vegetarsalat bowl. Madladen er en virkelig kæmpe og flot træbygning. Det var første sæson, hvilket sikkert var derfor man kunne dufte træværket. 

En mand kom ind og bad mine drenge om hjælp til at dreje det enorme træ, der stod midt i restauranten, og med deres hjælp drejede det kæmpe træ pludselig rundt. Sjov detalje. 

I det hele taget er Wow Park fuld af fede detaljer. Selv toiletterne var en oplevelse. Særligt for en seksårig. 

Efter maden kom vi til "labyrinterne oppe i træerne, og der var mange. Jeg har ikke taget billede af dem alle, men her kommer nogle af dem:

Jeg er vild med, hvor enkelt hele parken er udformet. 

KÖLN : B52'S KONCERT & GAY DISTRICT EAU DE COLOGNE

Pissefede B52's proklamerede sidste år efter en 43 år lang karriere deres 'Farewell European Tour' - efter sigende skulle de stadig spille koncerter i staterne, men altså ikke mere i Europa. Det kunne man jo næsten ikke bære at skulle gå glip af. Men altså det blev jo lidt presset med tur til Köln, som Roskilde åbnede. Oh well. Oh we go! 

Jeg så B52's med Løghatten i Amager Bio i 2013, hvor vi selvfølgelig også mødte DJ Gul. Så naturligvis var han den første vi mødte på vej i metroen i København. Vi byttede plads med en anden, så vi kom til at sidde sammen på turen. Han hoppede af og tog koncerten i Berlin. Jeg kender Berlin ud og ind, derfor valgte vi koncerten i Cologne. Vi skal sgu se noget nyt! Udo Kier! 

Tidsmæssigt harmonerede det også bedre med RF19. Win/Win.

Vi ankom med toget, gik det lille stykke til vores lejlighed og gik på opdagelse i en ny by. Så selvfølgelig smutter man i Kölner Dom. Gotiske katedraler kan som intet andet dramatisere arkitekturen med sine imposante spir og kolde kryber. Som barn yndede mine forældre at slæbe undertegnede og min fem år yngre lillebror rundt på diverse charterferier. Oftest på græske øer. Og helt sikkert var det, at vi skulle ind i katolske kirker og katedraler. Her tændte min far altid to lys. Et for mig. Et for min lillebror. Herefter blev min mor altid så rørt, at årene fik frit løb. 

Så selvfølgelig besøger jeg også kirker og katedraler på mine rejser nu. Og naturligvis tændte jeg to lys. Et for mit ældste barn. Et for mit yngste barn. Idet min mor ikke var med, kneb jeg selv et par tårer.  

Efter det åndelige var taget hånd om, sad vi ved Rhinen, spiste vi og tog så dernæst toget ud mod spillestedet E-Werk. Der var 36 grader uden for. Men der var 100 grader inden for på E-Werk, og der var proppet. Jeg gik i baren. Min veninde gik mod toiletterne. Da hun kom tilbage, hev hun mig med ned ad trapperne. Det viste sig, der var en gang under salen der ledte op foran scenen. Så længe man ikke stod på en optegnet firkant direkte foran trappen, måtte man gerne stå der. 

E-Werk var så varm, at vores tøj kunne vrides efter 'Rock Lobster'. B52's Kate på 72, Fred på 68 og 63-årige Cindy er stadig helt knivskarpe på vokal og kostumer! De havde som de eneste på spillestedet blæsere kørende mod dem under hele koncerten. Der var ingen udluftning ellers. 

Jeg elsker, vi nåede at se dem og danse til dem igen! 
Efter koncerten tog, selvfølgelig, mod gay district inde i byen - dels var det ren B52's stil, dels er det altid det bedste sted at gå i byen. Ingen klamme mænd rager på én, og man kan danse så tæt og teatralsk man vil. 

Min veninde vækkede mig med morgenmad næste dag: Quiche, kaffe og (stenede stykker tysk) kage, boller og appelsinjuice. Vi hev bordet ud af lejligheden og nød den stenede æstetik i Kölle, inden turen gik hjem til Roskilde Festival.

EBELTOFT : GLASMUSEET : NO STRINGS

Sommeren 2019 tog vi, efter et smut i Skagen, videre med campingvognen ti Ebeltoft. Jeg har været i Ebeltoft, da jeg var som barn, jeg elsker virkelig stemningen her. Her er så hyggeligt. Og så er her kun en brøkdel af alle de turister, der oversvømmer Skagen. Nede ved vandet ligger Glasmuseet, der skulle vi naturligvis ind - det kan næppe være gået nogens næse forbi, at jeg elsker museer. Og når man, som jeg, er vokset op få km. fra Danmarks eneste bevarede glasværk nemlig Holmegaard Glasværk, så har man eller jeg en forkærlighed for glaskunst og glasdesign. Det samme gør sig egentlig også gældende i forhold til keramik, idet jeg jo selvfølgelig også er vokset op tæt på Kähler. Holmegaard Glasværk, der blev blev oprettet i 1825, er i øvrigt blevet lavet om om til et nyt "kulturelt kraftcenter" kaldet Holmegaard Værk med kunsteksperimentarium, udstillinger og spisesteder og jeg glæder mig enormt meget til at besøge det. Du ved, post corona. Nåh. Tilbage til Ebeltoft og Glasmuseet:

 Glashytten er stedet arbejdende værksted, hvor man denne dag kunne se glaskyllinger blive til.

 Glas- og billedskunstneren Micha Karlslund indsamlede henover sommeren de indleverede perleplader, så de til sidst indgik i én stor samlet perleplade. Motivet tog afsæt i 'Æbletræets blomst. Det færdige værk blev præsenteret som en del af Æblefestivalen, som hvert af afholdes i efterårsferien i Ebeltoft. Man fik en fribillet, når man afleverede sin færdige og nystrøgede perleplade ved indgangen, som kunne bruges på at komme i efterårsferien og se det færdige resultat. Det var super hyggeligt, Morfar lavede ikke sin egen, men hjalp i stedet Elvisio med sin. 

Vi returnerede dog ikke til eftersferien, men så i stedet det færdige resultat på deres Facebookside: