BETTY NANSEN TEATRET : I ET FORHOLD MED SORT SAMVITTIGHED

Den 17.04.2019. havde LilleM og jeg en stævne på Betty Nansen for at se den nyeste genistreg af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed. De har lavet 'Hvid magi' og elskede 'Tove! Tove! Tove!' som jeg stadig ikke er kommet mig over. Vi var ankommet i god tid, havde bestilt øl af mærket Sort Samvittighed - designet til begivehnheden - til pausen, netop fået vores 'velkomstbobler' i hånden, da  vi fik at vide at stykket var aflyst. Den stakkels tjener havde netop skænket hele bordet fuld af champagneglas og så uoverskueligt på dem. "Tag bare," sagde hun, "jeg kan ikke få det ned i flasken igen". Vi gik neden under med hænderne fulde af glas, og blev mødt af en kaotisk stemning. Det bedre selskab var i fuld panik over betalte billetter, som de ville have byttet eller pengene tilbage for, så vi smuttede uden for i stolene på Frederiksberg Allé i solen i stedet. Det skulle vise sig at tage længere tid end ventet. Da vi var nået til bunden i alle vores glas, gik vi ind i baren - det eneste sted der ikke var panisk kø - for at få vores bestilte øl. Dem fik vi med det samme og med et smil, der takkede os for ikke at brokke os over billetter. "Når I har drukket dem her, så kommer I bare og får to nye. Der er fri bar i aften" sagde han. Det gjorde vi så, indtil der endelig var tømt ud ved billetten. Vi cyklede derefter videre til Løghatten, der havde gang i en jukebox et andet sted på Frederiksberg. 

SKUESPILHUSET : PORTEN TIL RIGET ER BEGYNDT AT ÅBNE SIG : RIGET MED LILLEM

Det er nok næppe gået nogen næse forbi, at undertegnede elsker LVT og 'RIGET' (1994). Derfor ærgrede jeg mig gevaldigt over, jeg ikke nåede det sidste gang. Måske var det ubevidst bevidst, for det er risky business at rode rundt med nostalgiens mesterværker. Jeg anede ikke, om der var bygget videre på serien eller om stykket genfortalte serien. Jeg havde dog en anelse om, det var det sidste grundet ovenstående pressefotoet.

Jeg elsker Skuespilhuset. Æstetikken virker direkte beroligende, det er zen for mig. Det er jo det arkitektur og design kan! Det kan skabe stemninger og indtryk. Jeg kunne bruge timer på det sted! 

- men at sætte én person til at styre garderoben på en kold januar-aften (hvor det må forventes, at folk har en frakke på), var knap så zen. Stakkels den kvinde der druknede i jakker og teatergæster. Vi nåede kun lige akkurat op på første balkon på anden række i midten af Store Scene, skønt vi kom en halv time før. Havde der været flere skabe, havde jeg gerne benyttet et sådant. 

Jeg er vild med, stolene ikke hænger  sammen på en række på Store Scene - der er altid en eller anden på rækken, der laver vilde ryk, så man er ved at falde ned fra sædet, eller sidder med sitrende ben. Armlænene skal også nævnes i denne sammenhæng, for her har man hele to for sig selv. Ja. Det kan synes som detaljer, men det gør alt sammen sit. 

Tæppet gik op og den velkendte intro udtaltes linie for linie af en ny blegeperson, imens de vaskede deres kitler på en røgfyldt scene i en permanent tåge: 

"Grunden under Rigshospitalet er en gammel mose. Her lå blegedammene engang. Her gik blegemændene og fugtede deres store lærreder i det lave vand for at lægge til blegning. Fordampningen indhyllede stedet i en permanent tåge. Senere byggedes Rigshospitalet her, og blegemændene blev skiftet ud med læger og forskere og landets bedste hjerner og mest fuldendte teknologi, og som kronen på værket kaldte man stedet for "RIGET". Nu skulle livet defineres, og uvidenhed og overtro aldrig mere kunne ryste videnskaben. Måske er det blevet for meget med hovmodet og den konsekvente fornægtelse af det åndelige, for det er, som om kulden og fugten er vendt tilbage... Små tegn på træthed er begyndt at vise sig i de ellers så solide og moderne bygninger... Ingen levende ved det endnu, men "PORTEN TIL RIGET" er begyndt at åbne sig på ny".

LilleM havde ikke set alle afsnit af serien, som undertegnede, og var godt underholdt. Jeg, on the other hand, havde lidt svært ved at se disse skuespillere som repræsentanter for 'RIGETS' ikoniske karakterer. Hvor 'Riget' i 1990'erne var det perfekte miks af gyser, drama, komedie, soap opera,   kærlighedsfilm, metafiktion og thriller, (på det tidspunkt var postmodernistiske film ret moderne eksempelvis 'Twin Peaks' (1990) og 'Natural Born Killers' (1994) ), syntes folkekomedien (à la Morten Koch) og gysergenren at være de bærende genrer på de skrå brædder. Kirsten Olesen gjorde det godt som fru Drusse, men hun var lidt for adræt og har en alt for venlig stemme. Der er ingen, der slår Kirsten Rolffes aka havhesksen Ursulas stemme. Helmer, til gengæld, skreg alle sine replikker i vanvittig udgave af den svenske læge i stedet for den egentlige optrapning af sindsstemning - det var ret trættende at høre på. Men de gamle mænd, som vredt tyssede på LilleM i starten af stykket da hun forsøgte at få et bolsje op af en pose, var godt underholdt ved hvert af disse overspillede udbrud. Det er måske en generationsting?

Den lille pige Mary var udstyret med en klokke for at skærpe publikums opmærksomhed - næsten alle skreg, da Mary med teknisk hjælp fløj ud over publikum som hendes sidste hvilested blev fundet. LilleM der er kommet her, siden stedet blev bygget, var meget imponeret og havde aldrig  oplevet Skuespilhuset være så moderne i sit udtryk. 

"Ting man siger i trediverne: "...er det ikke meget sent for sådan en lille pige at være oppe..?" - der sikkert er ældre end hendes udseende og højde afslører. Sekvenserne der plejede at indeholde parret med Downs Syndrom er virkelig fedt lavet, se billedet oven for. Tilsæt skuespillerne der siger replikkerne mekanisk (som i serien) samtidigt.

Vi var på vej mod trapperne, da den ene af et par tjenere standsede os og spurgte om vi drak rødvin. "Øhhh ja..?" svarede vi. "Ejhhh nu vandt I igen!" udbryder den anden. ...igen?

Nogle havde åbenbart bestilt rødvin, vand og peanuts, men ikke afhentet det. Det var det, vi havde vundet. Det passede os fint. 

BAKKEN : MATADOR I KORSBÆK OG MIDDAG POSTGÅRDEN

 Det var ikke fordi, undertegnede sad fast i "the orange feeling" (rent personligt har jeg aldrig fucking brugt deres slogan "join the feeling" eller lignende). Nej det var farven, vi fik da vi trådte ind i kulisserne til Matadors Korsbæk - en opdigtet by sammensat af Korsør og Holbæk - på Bakken. Altså en ærke sjællandsk saga. Det var arbejdsrelateret, men har man været handicaphjælper så har man været tvangsindlagt til at se serien mange gange. Men det er jo et stykke dansk historie.
Bakken åbner på fredag den 23. marts, så må vi håbe at foråret er på vej. Jeg har i hvert fald købt hyacinter, og vil nu glemme rent at det var vinter.
Vi starter med Lauras køkken.

Varnæs' hjem.

Jernbane restauranten.

Postgården.

Damernes Magasin.

Grisehandleren og Katrines hjem.

Vi tog en tidlig aftensmad på Postgården, hvor Matador fortsatte. Det gjorde det i form af tjenerne, der var tidstypisk påklædt og tiltalte os med "De". Midt i middagen afholdt oberst Harckel auktion.

Kammuslinger.

Tartaaaar!

Sandart med masser af kartofler serveret i en skål ved siden af.

Friske bær med marengs.

H. C. ANDERSENS VERDEN : EN DAG TILBAGE!!!

Det lille vindue i hele juli måned, hvor dette fantasifulde og fantastiske sted har åbent, er en perle i det danske land. H. C. Andersens Verden. Danmarks første teaterpark. Tæt på Præstø - og desværre en mindre dagsrejse for folk på offentlig transport - ligger dette fortryllede og fortryllende sted, hvor tiden står stille og alt kan ske. Som før nævnt er der åbent fra klokken 11:00 til 15:00 og lukket om mandagen. - sørg for at være der klokken 11:00, for der er masser af ting at lave og man kunne sagtens bruge ti timer der. 

 Tommelise. Med pissefede kostumer som altid.

 Sidste år fik stedet en bemærkning om sexisme med i anmeldelsen. I år lagde den ene af skuespillerne i Tommelise ud med at ønske en dreng, der skulle spille fodbold etc. Men ønskede sig så en pige, der også skulle spille fodbold. "For piger kan nemlig også godt spille fodbold!" Ja tak! Stor klapsalve her fra!

Nu er Tommelise jo et eventyr om en lille pige, der tages af folk. Skruptudsen tager hendes til at giftes med hendes søn - holder hende fanget på et åkandeblad, indtil brudesengen er klar. Oldenborren tager hende op flyver hende op i et træ (rape culture much..?), men lader hende gå da andre ikke finder hende smuk nok. Og markmusen arrangerer hendes ægteskab med muldvarpen. Hun flyves til andre breddegrader. Et sted hvor der findes små mennesker i blomster. Nuvel hun får øje på en og finder ham smuk. Derpå gør han hende til dronning, da han tilfældigvis er konge over folk-i-blomster-folket. Eller han giver hende sin krone. Men hun giftes alligevel - jovist det var vel, hvad en kvinde kunne opnå dengang omkring 1835. Men...han ændrer hendes navn fra Tommelise til Maja..? Ja det er de færreste eventyr, der består en Bechdel test, eller et feministisk (equality for all) kvalitetstjek. Men for fuck sake. Jeg får rape culture chills. Og især da Cirkus H. C. Andersen havde en scene med fra Tommelise, hvor skruptudsen, oldenborren og markmusen eller muldvarpen skriftevis stjal Tommelise rundt på scenen, slutteligt flåede voldsomt i hende (her tænkte undertegnede omgående på gruppevoldtægten af den syttenårige pige, som Retten i Roskilde frifandt sidste år), hvorefter hun blev reddet af svalen. Det var ret barskt. Men jeg fandt det fedt, at hun blot blev reddet væk fra den voldelige situation. Uden at ende i et ægteskab.

Jeg er med på, alle eventyr nok er mere eller mindre misogyne. Kvindens højeste mål var at blive gift.  

(her må jeg indskyde, at jeg fucking ELSKER 'Modig' fra Disney når der skal vises noget for drengene som jeg kan stå inde for. Jeg er også glad for 'Mulan,' men tanken med at gøre familien ære er i starten at kunne gøre en mand glad. Giftemål. Og filmen slutter med, at hun finder en mand. Så der knækker filmen lidt for mig. Men alt op til, er fedt. Desuden er det rart at se andre ansigter end blot white people i Disney regiet. 

'Modig'. Og nej det er ikke på grund af de røde krøller, at jeg er fan af den. Merida elsker at skyde med bue og pil på sin hest, bestige bjerge, være fri og kort sagt tage på eventyr - noget der i Disney univers ellers kun er manden forundt. Hendes mor plager hende konstant med, hvad en prinsesse bør - og her afspejler hun udemærket samfundet - gøre og hvordan hun skal klæde sig. Imens hendes tre brødre bare for lov til at være drenge. "Boys will be boys". Hendes mor, og samfundet, ønsker hende gift med en af de tre bejlere. Men dette er under ingen omstændigheder noget, Merida vil. Summa summarum Merida redder hendes mor og hendes brødre, bryder en forbandelse, får samfundet til at tænke anderledes - ved at der ikke kan være tvangsægteskaber længere - og får lov til at vælge sig selv frem for ægteskabet med en mand - der går sågar rygter om, at hun kunne være homoseksuel. Men siden det stadig ER en Disney film, er dette måske at strække den. Jovist hun har stadig smal talje, store øjne og lille næse, så der er stadig lang vej igen. Men indholdsmæssigt er filmen en af de mest interessante feministisk set.)

Jeg ville sådan ønske, at man moderniserede Andersens eventyr, så de passede til nutidens håb for børn. Find jer selv! Eksempelvis kunne hun have nøjedes med at blive bedste venner med prinsen, i stedet for at de blev gift. Alene det at have fundet et hjem, blevet voksen, slubbet væk fra dårlige mennesker, er vel en sejr. 

Nuvel. Det var en super fed forestilling. Og min treårige dreng var fuldstændig opslugt under hele seancen. Han sad hele tiden med tre fingre i munden, og fandt tudserne meget farlige. Så det hjalp at han måtte røre ved kostumet bagefter og se, at den slet ikke var så farlig alligevel.  

Og for de kreative og skabende talenter kunne man gå i krig med at kreere fantasidyr, robotter eller rumskibe med de mange materialer og limpistoler.  

 Lidt Frokost i Det Grønne, inden uvejret kom.

 Bowie var også med.

Der er to teaterforestillinger på den store scene - eller den udendørs scene. I går var der 'Prinsessen på ærten' og 'Der var engang'...? (undertegnede er fuldt ud bevidst om, det er titlen på et stykke af Drachmann fra 1884, men jeg mener at det var det det blev kaldt..jeg er åben for rettelser) med hjælp, instruktion og fortæller af en af skuespillerne. Alle børn der havde lyst, kunne klæde sig ud og medvirke i stykket. Den ældste var klædt ud som drage i begge stykker - skønt jeg ikke husker en drage i 'Prinsessen på ærten'...? 

 Cirkus H. C. Andersen opført af unge. En forestilling, af et potpourri af H.C.'s værker, der ændrer sig lidt fra dag til dag. De var mega seje.

Altid smilende Grethe (86 år) fortalte eventyr i Tommelises Univers, hvilket var super hyggeligt. Også selv om det ikke regnede på det tidspunkt. Og selv om stedet er en park, er der masser at lave hvis det regner. Det meste er overdækket. Græsplænen til skovtur er naturligvis ikke. Og gederne heller ikke.

 I har i morgen med til at få besøgt stedet, inden der går elleve måneder igen før dette magiske sted åbner på ny. Jeg giver H. C. Andersens Verden min varmeste anbefaling. Alle aldre vil finde sig godt tilpas her. Både for de der bare vil underholdes, eller spille teater, føle, være kreativ, lytte, udforske, opleve og være en del af stedet. Om man kan sidde stille eller skal bevæge sig. - der er også geder, uldne grise, katte og kaniner hvis det skulle have interesse.

Som nedenstående billede viser, så var der en forklaring på, hvorfor den treårige havde siddet så dårligt i trækvognen. Så kunne vi se, det var en rigtig prins, da han gennem de tyve madpapirer fra Änglamark og de tyve tæpper havde mærket ærterne. Så ømskindet kunne der ingen være, uden en virkelig prins.