2023. Og dermed var det tyve år siden, at LilleM og jeg mødte hinanden på højskolen og blev smaskvenneforelskede i hinanden. Vi blev enige om, at det skulle fejres med mere end blot at spise sammen, men rent faktisk rejse ud sammen. Lil havde aldrig været i Berlin, og jeg har altid ønsket, at hun skulle opleve den. Det blev derfor hurtigt besluttet, at Berlin blev destinationen. Da Lille er panisk for at flyve og køre i bus, og jeg sidst fløj i 2017 og ikke flyver på på grund af dårlig klimasamvittighed og før har taget toget til Berlin, var det oplagt at tage toget til Berlin. Vi havde købt alt muligt med, hvis samtalen skulle slippe op. Men det gjorde den aldrig. Vi sad ved to ældre par, der havde lånt en lejlighed i Berlin. De var i 70'erne. Mændene sad over for os, imens damerne sad i båsen ved siden af. Vi skålede lystigt med dem. De havde rigeligt at drikke med. LilleM havde siddet sammen med dem siden københavn, hvor jeg tilsluttede mig selskabet i Ringsted. De to par havde kendt hinanden i et halvt årti, og de var meget optagede af vores mål med vores færd. Man kunne se deres øjne tage turen down memory lane, når de fortalte os hvor fedt det var, at vi havde holdt sammen i tyve år. Da vi skulle skifte i Hamburg, sørgede herrerne for at holde øje med os og at vi kom med toget. Det er der sgu noget fint over. Vi havde delt et fint øjeblik sammen på nogle timer, hvor de fortalte om deres lange venskab og vi om vores.
Altid enestående smukke
Philharmonie. Elsker denne bygning. Også ved skumringstid.
Jeg elsker simpelthen de imposante rum, som Berlin flyder over med. Hvor der er højt til loftet, og alt ser industrielt ud.
Burgermeister. Og ja, det burde måske også trigge min klimasamvittighed. Det gør det også til daglig, hvor vi i husstanden lever meget vegetarisk og plantebaseret. Men vi er ikke længere vegetarer med flere veganske dage om ugen, som børnene bestemte for os i et år. Den kunne jeg godt gå med på. Efter det år ville de gerne have ost tilbage og køddage en gang imellem igen. Fint. Så gør vi det.
Og ærligt, for én der har lidt af spiseforstyrrelser gennem sine teenageår, så var det rart at fjerne fokus på maden igen. Det fyldte for meget, og det gav mig nogle ubehageliger flashbacks af af en tid hvor hele mit liv handlede om mad, hvad der ikke måtte indtages og skammen over mad. Det var en mani, og jeg kunne ane samme tendenser i forsøget på at gøre aftenmåltiderne helt veganske. Jeg ved ikke, om det er et levn fra den tid, der bliver triggeret, eller om andre også oplever det. Det er i hvert fald rigtig sundt for mig ikke at have et overdrevet fokus på, hvad jeg spiser. De fleste kvinder er vel blevet indoktrineret hele deres liv til at have dårlig samvittighed over deres madindtag. Den typiske kønstereotype i gamle film, hvor mænd bestilte en bøf og kvinden en salat - og mænd blev irriterede over, at hun spiste af deres fritter. Hallo! Damen er sgu da sulten! Den salat dér er jo kun flere former for vand! No wonder she's hungry!
Næh. Men når jeg er på ferie, så skal jeg (også) spise som jeg har lyst.
Boston Creme.
Memorial to the Murdered Jews of Europe.
En anden ting, der gavner miljøet når man rejser, er at finde rejsebøger guides på biblioteket. Herved får du den nyeste version, og du skåner miljøet i forhold til forbrug - det er de færreste, der vil have dine gamle rejseguides når du er træt af dem. Det er også fedt at være offline og være til stede i nuet (i det hele taget, men især), når man er på ferie.
Et fif fra en af rejsebøgerne var business lunch på
Qui med de andre business people - okay, vi var mere pleasure end business, men det passede perfekt med vores smut på Filmmuseet over for bagefter.
En ting i Berlin: Boston Creme med Oreo. Jeg er egentlig ikke vild med Oreos, men det er min ældste. Derfor var jeg nødt til at smage denne - ellers havde han aldrig tilgivet mig.
Nu har jeg jo været i Berlin mange gange - det er nok den by, jeg har besøgt mest - og derfor har jeg jo fået krydset alle de typiske seværdigheder af. Men Lille havde jo aldrig været der, og netop derfor var projektlederen her dybt opsat på både at komme rundt om seværdighederne, men samtidigt også få de dejligste steder med på gåben. Dette resulterede i nogle gange at tage et par stop med U-Bahnen for at dukke op på gadeplan og se eksempelvis Brandenburger Tor.
The Visit er bestemt et besøg værd - og vi ville netop nå det inden loppemarked og derefter toget hjem. Aner ikke, hvordan sørøverkortet/skattekortet i plastik kommer ind i billedet..?
Slut på en skøn tur. Bevæbnet med mere chokolade til drengene end, de nogensinde har set i deres liv.
Tak for turen, LilleM. Jeg glæder mig til de næste tyve år <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar