Viser opslag med etiketten antipasti. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten antipasti. Vis alle opslag

8. marts 2017

LONDON : FORSMAG PÅ KVINDERNES KAMPDAG PÅ TATE MODERN OG UNION STREET CAFÉ

 Gennem forsinket fly (hvor det mest feministiske læsestof geniet her fandt i udvalget, var Herbjørg Wassmos 'Disse øjeblikke' - jeg VIL SÅ GERNE læse litteratur af kvindelige forfattere, men jeg falder sgu altid i Dostojevskij i stedet) og frostgrader i det ganske danske land fandt jeg frem til femten grader i London til hundrede grader i tuben med galoperende struma og stadig summe på østerskortet - has it really been seven years..? Eight? - gennemstegt uden stank ankom undertegnede til hotellet. Først næste dag startede det stramme skema, så jeg strollede mod Tate Modern. Skønt den røde nederdel lå i kufferten, ville dette jo ikke være nok at foretage sig på kvindernes kampdag. Ikke for mig i hvert fald. Og et hashtag på dagen med #kvinderneskampdag eller #feminisme for likes får det helt ærligt til at vende sig i mig. Men sådan er det vel med alle vigtige ting, som folk bruger til at få likes? Som om kæden er hoppet helt af. #børnebrud efterfulgt af peacetegns-emoji. #voldsudsattekvinder og skålende øl emoji. What the fuuuuuuuck...? 
"There's a special place in hell for all women who don't help each other," som Albright sagde det. Og dette citat dukker især op i dette forår, hvor diverse aviser prøver at kridte en krig op mellem feministerne og feminismen. Og ja der er forskellige kampe at kæmpe inden for feminismen, men derfor virker det ikke at sparke ud mod andre inden for feminismen. That's not feminism.
Click-bate - og det er lige så ulækkert, som de der bruger vigtige sager til at høste likes.  
For dem der mener, vi kun skal hylde fordums tids kæmpere denne dag og ikke stadig kæmpe for uligheden - wake the fuck up. 
Equality for all. 
 Arrangementet bestod af talerne vist på billedet oven for - tjek det ud. Blandt publikum var det så tydeligt at se forskellen på fantastiske smeltedigel-London og den opdelte verden Købehavn lever i. Nu tænker du sikkert, hvorfor skriver hun ikke noget om det de kvindelige kuratorer talte om? Fordi det ligger på lydfiler, som måske - måske ikke kommer op her. Kvinderne talte om deres eget liv og viste billeder fra forskellige udstillinger. Som sagt kan du læse om dem på billedet oven over. Lige så vel som der skal flere kvindelige kunstnere på banen, udstillingerne, museerne, så skal der også flere kvinder ind som kuratorer. Ja kvinder besidder mange af stillingerne på diverse museer og udstillingssteder, men det er stadig et voldsomt højt antal mandlige kunstnere der udstiller der (for slet ikke at tale om brune, sorte, homoseksuelle, transkønnede, handicappede etc.). 
Billedet under er et screenshot af intet mindre end verdens fedeste rejse app. Via Michelin. Den kan, som alle andre, hentes på App Store. Jeg er forestiller mig, den er også er god om man er i bil, leder efter hotel eller seværdigheder. Til at finde restauranter i nærheden er den genial! Den fungerer således, at du slår den til hvor du står, og så dukker de restauranter op du er i nærheden af som er nævnt af Guide Michelin. Den bruger naturligvis internet, hvilket alle måske ikke har i udlandet. Find i så fald wi-fi. Det er dog et minus så lidt, der står om den givne restaurant udover den korte anmeldelse og at man linkes videre til restaurantens hjemmeside. Det tager både ekstra tid og data. Men det er klart det værd. 
Jeg fandt frem til Gordon Ramsays Union Street Café, da den var blandt de nærmeste. Se det gode ved at rejse alene og at spise alene er, at man stort set altid kan få plads. De havde fuldt hus, men der var plads i baren. Perfekt. Og perfekt udsyn til hele restauranten. Klokken nærmede sig ni, og undertegnede havde sidst spist en bolle i Lufthavnens Lagkagehuset. 
Lou Reed sang sagte ud af højtalerne, som jeg parkerede mig i siden af baren for det bedste vue. "Lookin' for soul food and a place to eat". Indeed. Hyggelig belysning, sidespejle og vejspejle på væggen. Og væggen under udsnittet til køkkenet fuld af polaroidbilleder. Forbandet rart at høre italiensk igen. 
Så hvad skulle man så vælge..?
Naturligvis truffle salame som antipasti...
og lardo med ...honning? Akkompagneret med et glas Pomino fra Toscana.
Fedt og sødt? Tjah den grottelagrede fedt smeltede på tungen som forventet, men honningen virkede næsten for stærk - jeg havde helst set lardoen kædet sammen med søde dadeltomater - men det var måske for oplagt...? Olie ristede brød croutoner satte tekstur på tallerkenen og mundfulden. 
Til primi blev det linguine med muslinger, oliven, toppeskud fra broccoli og chili. Flot grøn og velduftende af havets frugter. Knas af bitte brødstykker. Olivene var et saltbittert break. Fantastisk og fuldendt! Og jeg kunne ikke færdiggøre min tallerken.. 
Når man spiser alene, får man (oftest) samtaler med personalet. Da overtjeneren havde været forbi et par gange for at høre mig i retternes noter og prøve at lokke mig til at prøve flere retter, hvor jeg  beklageligt måtte kapitulere, bad jeg om regningen. Han kom med den og et krus med sorbet - han nægtede at sende mig ud i verden uden dessert. Han havde ret. Den var virkelig god. Citronsorbet med salvie. Wow.
Jeg bevægede mig tilbage over Blackfriars Bridge. 
Hjem til hotellet. 
Gik i seng med Herbjørg Wassmo og opdagede til min store genkendelses glæde, at hun skrev om Dostojevskijs Raskalnikov fra 'Forbrydelse og straf'. Den nok lettest fordøjelige af hans historier. 

5. december 2013

MARTINI'S PÅ CHRISTIANSHAVN OG MACBETH I OPERAEN (GULD OG BLOD )

 Vi tog forsmag på julegaverne igår, idet operaen af Verdi kun løb indtil den 14. december 2013. Og hvad var mere passende end italiensk mad før en italiensk opera?
 Vi gæstede Martini's - The Italian New Yorker - på Christianshavn Torv, der åbnede i slutningen af sidste år. Adressen er som bekendt Bottega's gamle lokaler.
Her er Frank Sinatra i højtalerne og generel god stemning - selv om køkkenet mister fokus, så snart bordene fyldes. Dejlige omgivelser med flotte Fil de Fer stole.
De rammer bredt med både pizza og burger.


 Manden havde klædt sig efter undertegnedes juice af ananas, appelsin, banan, hindbær og akacie honning.
 Vi var begge ude i en tre-retters menu.
Jeg valgte min favoritspise til antipasti: Vitello Tonnato - kalv med tunsauce med ansjoser og kapers og ... rødløg? Den var ny... - og faktisk udemærket.
 Manden valgte hans favorit: Carpaccio di Manzo - skåret filet med rucola, parmesan, olivenolie, citron og trøffeldressing. Desværre lidt underkrydret, men vi bad om salt og peber og fik hurtigt rettet op på ubalancen.
 Derpå fik han, efter en del ventetid, tagliatelle al funghi e tartufo: tagliatelle med skovsvampe og trøffelsauce. - det både duftede og smagte fantastisk!
 Ja disse lokalers historie lod mig ikke vælge andet end en pizza. Og med en stenovn i huset og et hurtigt blik på den skare af folk der konstant hentede pizzaer bag glasruden i take away'n, var valget ligesom taget på forhånd. Jeg valgte gorgonz og parmaskinke.
Og jo der ER faktisk en tallerken under den pizza på vores Sylvester Stallone bord. Og ganske som hos de gamle indehavere var stilen napolitansk - altså rigtig Turttle's pizza.
 Manden fik en virkelig god tiramisu.
 Undertegnede fik en pana cotta med blandede skovbær og coulis.



 Vi tog videre til aftenens forestilling.
Macbeth - den Shakespeare baserede opera af Verdi - iscenesat af teaterinstruktør Benedict Andrews, som i den grad er blevet sablet ned for forestillingen. Med kun to stjerner fra Politiken.
Salen var ikke fyldt. Musikken, trods det fine ensamble, kom ikke ud over scenen. Det samme gjaldt for opsætningen. Vi var dog begge begejstrede for lyssætningen, guldet og blodet.
...kvinden med den nøgne overkrop på stripperstangen var måske lidt malplaceret...

 Rygning på højt plan

10. august 2013

TANTE ØST'S BRYLLUP

 Klokkerne i Trinitatis Kirken ringede ind for det smukke brudepar, og som sidste gæst fik jeg svinget mig ind på en af rækkerne.
 Desværre havde præsten frabedt sig billeder op ved alteret - ellers havde det første kys som mand og kone eller bekræftelsen også været foreviget på bloggen.
Men her kommer de smukke mennesker i hvert fald ned ad gulvet som rette ægtefolk at være.

 TILLYKKE!!!
 TILLYKKE TIL DE SMUKKE NYGIFTE!!!
DYT TRE GANGE!!!
 I Kongens Have var der reception og forfriskninger i form af bobler til alle fremmødte. Her minglede vi, imens brudeparret forsvandt ud med en fotograf for at forevige øjeblikket. - bagefter var der i to hold historisk vandring rundt i Københavns gader med guide.
 Den fantastiske bryllupsfest blev holdt på Tribeca NV på Bygmestervej 2, der er en lille oase i Nordvest med masser af rustik italiensk charme og lækker lækker mad.




 Antipasti de la casa: bresaola med parmesan, vitello tonnato, salami og tapanader.
Fuldent smagfuldt!
 Pastaretten var ravioli med perfekt stegt kammusling, parmesan og trøffel.
 Mmmmmmmmmmmmmmm...den smeltede på tungen...!!!
 Hovedretten var kalv medhvidløgssmør, asparges og bagt kartoffelmos.
Jeg er ikke den store kødspiser, men dette var perfekt tilberedt!
 Foruden de mange nationale som internationale taler var der også en gætteleg for gommen om hans brud - jeg vil bare indskyde, at jeg med mine rødvinspletter havde alle sammen rigtige.
 Tre slags ost. Taleggio, pecorino og parmesan.
 Så kom vi til brudevalsen - parret havde ikke øvet sig - til stor morskab for alle gæsterne, idet de vidst aldrig helt fandt hinandens takt.


 Strømperne blev klippet, buketten kastet og dansegulvet blev skudt i gang!

 Der var løbende frisklavede pizzaer i baren til undertegnedes store fornøjelse!
Pizza har de helt styr på at lave!