Viser opslag med etiketten kød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kød. Vis alle opslag

30. juli 2017

MAVEN : TARTAR MED HONEY

 Det var mandag. Dagen efter at have smidt sine ting på Roskilde og dagen før næste generation indtog festivalen for første gang. Honey, der ellers plejer at være fast inventar på Roskilde dog ikke dette år, og undertegnede mødtes til tartar. Da jeg just lige havde gæstet Aamans, måtte vi ulig vanedyret her prøve tartar et nyt sted. Det blev Maven ved Nikolaj Kirken (Nikolaj Plads), som ejes af Krogs Fiskerestaurant - hvilket sammen med lokationen måske forklarer prislejet i den dyre ende. 

Vi blev forvisset om, at der var mad nok i en servering tartar. Om man ser på os, ville man ikke tænke "nips" skønt det har været kaldenavn før i tiden. Det var ikke nok med én servering. Så jeg måtte ud i en hønsesalat efterfølgende. Honey valgte fiskefrikadelle, og blev mæt.

18. juni 2017

FREDERIKS HAVE PÅ SMALLEGADE - OG MOON DUO PÅ STENGADE

 Efter en eftermiddag med et par øl på Floss - vi skulle til koncert med Moon Duo om aftenen - kom Löjhatti i tanke om en fødseldagsgave, vi havde glemt alt om. Det drejede sig om en fødselsdagsgave i 2011. En invitation om at tage os to, hendes kæreste og min daværende mand med på Frederiks Have. Grunden til at det måtte vente var, at undertegnede var i syvende måned med vores første barn. Ergo ingen vinmenu til undertegnede, og det ville jo være en skam. Jeg havde allerede i dét år taget en tolv retters frokost på Noma på juicemenu grundet samme graviditet. Men I ved, vandet poppes, barn/børn fødes (hvilket måske er den største forenkling af det vildeste, der nogensinde er overgået min krop. Humor me.), ny verden introduceres, skolestart, stofskiftet stikker af - kort sagt - life (/shit) happens.
Löjhatti kom i tanke om denne gave, som vi sad på Floss, og instantly undersøgte vi hvorvidt om de havde bord. Det havde de. Vi brød op og cyklede mod Frederiksberg.
 Måske hører det sjældenhederne, at to kvinder kommer ind på Frederiks Have og insisterer på både fem retters menu og vinmenu, imens de har en koncert halvanden time senere. I hvert fald var det det, der skete. Vores tjener virkede ikke helt sikker på, det kunne nåes, men hun ville høre med køkkenet. Kokkene gav grønt lys, så vi kørte!


 En lille starter af rygeost og stenbidderrogn og agurk (og sødskærm) - så er foråret i gang!


 Smørristet porre med blåmuslinger, stenbidderrogn, karse og dild.
 Beaujolais Village 2011, Domaine des Ronze.
 Ballotine og sprødt skind.
 Verdens lækreste kyllingeconsommé - hånden på hjertet - jeg ville elske en fondmenu til hver servering foruden vinmenuen.
 Condado de Haza 2009, Ribera del Duero.
 Lammeculotte og lammepølse med pastinak og ramsløg.
 Löjhatti har jo siden starten af tyverne været glad for sherry, så denne faldt jo i god jord hos hende.

 Rødbedeformage med vaniljesyltede gulerødder samt gulerødssorbet med et glas Brachetto, Borgo Maragliano.
 Vores fantastiske tjener og kokke denne aften holdt et godt tempo, og vi nåede det hele. - dét selv om de havde et kæmpe selskab ved siden af. Og som de siger på hjemmesiden, som vi kun kan medgive hold     er stik: "Vi skal nok respektere, hvis I har travlt. Bare giv tjeneren besked om, hvor længe middagen må vare, så skal vi nok sørge for, at I bliver færdige til aftalt tid. Hvis I ikke har travlt, så har vi heller ikke. Vi dobbeltbooker nemlig ikke, så I skal være velkomne til at slappe af, og nyde hele aftenen hos os". 
Vi kommer helt sikkert igen, og slapper af hele aftenen hos jer. Tak for formidabel service!
Vi ræsede afsted mod Stengade. Meget meget meget fulde. Det var ufatteligt meget alkohol for undertegnede på så kort tid - og det havde været ufattelig meget alkohol for undertegnede selv for en hel aften. Jeps sådan er det at være alenemor (,der ikke har det okay med at indtage alkohol i nærheden af sine børn. Hvilket derved udelukker alle familiefødselsdage, familiefester og middage hos venner).
Det var som at spole tiden tilbage, hvor vi kunne nå et smut på Kokkeriet blot fordi vi lige lystede det (spontanitet på den måde er ikke-eksisterende som helt alenemor. Her er det mest spontane, der udfolder sig "ris" eller "pasta" i den blå time). Middagen/gaven blev ikke som først tænkt (lidt ligesom livet ikke for at blive lidt lommefilosofisk her på indlæggets faldereb), men det var et fantastisk eventyr med følelsen af, at på denne aften var alt muligt. En følelse af uovervindelighed og frihed - og fuldskab sikkert også. Den første vi mødte, da vi trådte ind ad døren på Stengade til den igangværende koncert, var selvfølgelig (selvfølgelig) eksmanden. Der var tænkt ind i gaven, da den blev givet i 2011. Hvor er livet dog ironisk og komisk nogle gange hva'? 

24. september 2014

BIRTHDAY PÅ BROR OG NYMFOMANIAC

 Undertegnede havde fødselsdag, og bedsteforældrene ville gerne passe Eskillio imens forældrene fik lidt alenetid. Eskillio og manden var listet ud af soveværelset og lod undertegnede sove, imens de lavede kaffe og gjorde klar til gæsterne der kom til morgenmad.
Aftenen bød på et restaurantbesøg på BROR i Sankt Peders Stræde i indre by. Og jeg må indrømme, jeg havde LÆNGE glædet mig til at gæste dem.
Vi lagde ud med paté.
 Krabbe med brøndkarse.
 TARTAAAAAR!!! Med syre. Man må aldrig gå af vejen for rawfood, når det er bedst!




Den sprøde rødspættefilet med syltede glaskål var helt perfekt. Sprød skal og smørsmeltende på tungen indeni. Dette var helt sikkert min favorit!
 Hovedretten var svin med julesalat. Saucen var fantastisk - jeg er bare ikke så meget til julesalat hvor meget, jeg end prøver.
 Til dessert fik vi is af skyr med kvæde.



Bagefter gik turen i Grand mod Von Triers nye komedie. Fire timer i geniets underholdende univers - selv om han ikke ville have sit navn på denne "korte" udgave.
Bagefter var det sidste tog jo selvsagt gået mod provinsen, og vi overnattede i København - til mandens store hjerneblødning - dengang var undskyldningen for udbruddet, at der rodede i hans lejlighed. Nu vides det selvfølgelig, at undertegnede ikke skulle opdage/møde hans teenagekæreste - altså sideløbende forhold. Jeg studsede ikke videre over det den gang, skønt historierne blev ved at ændre sig. Det kan jo også være svært at holde styr på alle løgnene for en på treogtredive.
Sandheden kommer man længst med - løgnen er de svages våben.
Jeg skal kun huske én version.
Men man kan jo undre sig over, hvorfor jeg ville tage "manden" med ud at spise på min fødselsdag - såfremt vi stadig ikke var sammen - det er ikke just et greb i lommen for en på SU.
Og anede jeg, "manden" havde en attenårig kæreste på daværende tidspunkt, så havde jeg taget en alle andre end ham med ud. Selv en perifer én af slagsen havde stået sig bedre end denne løgner - "manden" vælter rundt i søforklaringer, idet han nu prøver at beskære historien så den passer til hans løgne til hans nye kæreste - og hun skal helst tro, at "manden" og jeg ikke var sammen da de mødtes.
Jaja.
Man tror på dét, man vil tro på. Billeder og kvitteringer lyver ikke.
Men jeg ville aldrig have inviteret "manden" ud på en aften til en værdi af 1400,- hvis ikke vi stadig var sammen.
Selvfølgelig burde jeg have tænkt over de parvis parkerede vinglas, de mange tandbørster ved køkkenvasken (bortforklaret med den forrige lejer...ad?) eller det blodige menstruationsbind i spanden på toilettet - ja han havde et forspring på sin cykel, da jeg tog bus, men spanden på toilettet havde han ikke fået tømt eller tænkt over og der må have været rigeligt stres på i de få minutter han kom hjem før mig..og shit hvor må han have hjulet på højtryk på den tur, det morer mig umådeligt. Hans undskyldning var, siden toilettet var på gangen, at jeg skulle holde fast i begge døre da der kunne komme folk ind. Altså var mit fokus på at gøre mit besøg mindre offentligt end det i forvejen offentlige toilet. For fanden. Jeg havde ham allerede dér.
En nat i klamt blåt satin efterlod mig søvnløs. Hele min krop vidste, han havde knaldet én dér. Jeg ventede. Til hans ur ringede. Jeg spurgte ham lige ud. Han spurgte om, jeg havde ventet hele natten på at uret ringede med at spørge. Jeg nikkede.
"Det var sødt af dig," sagde han.
"Ja. Så må du også godt fortælle mig sandheden," sagde jeg stille.
Han fortalte, han havde haft et forhold til en nittenårig fra oktober til december. Karoline. "Karo" blev hun kaldt. Langt mørkt hår. Men de havde stoppet deres forhold igen, fordi vi ventede barn. 
Jeg var målløs. 
Jeg kunne have brækket mig.
Men det var så også kun en halv sandhed. De var på det tidspunkt, 29. december 2013, stadig sammen. Hun var fra oktober til december kun atten år. Havde langt afbleget hår. Gik i tredie G i gymnasiet og boede hjemme hos sin mor...WHAAAAAAAAT?
Hvilken amøbehjerne kommer op med "Karoline" som løgn, når teenagerens mellemnavn er det?

Men til hendes forsvar har hun ikke været klar over, vi stadig var sammen. At vi ventede barn sammen og stadig var gift. Hun var også blevet ført bag lyset. Løjet for.

31. august 2013

COPENHAGEN COOKING - NORDENS MADFESTIVAL - NORDISK GOURMET HOTDOG

 Den gode gamle økologiske pølsemand DØP ved Rundetårn stod igen for skud, da Veganeren og undertegnede skille blive enige om et fælles spisested.

I dagens anledning havde DØP fået assistance fra COPENHAGEN COOKING, der havde lavet en nordisk gourmet hotdog med gedepølse, hybenkompot, luftig rapsolie med peberrrod, maltcrumble, syltet gulerod, skovsyre og hybenrose.

 Der var sat en vareprøve op til skue for publikum - de havde ikke solgt særlig mange.
 Således så den ud frisklavet - og to sekunder før vinden tog min skovsyre og hybenrose - til den nette sum af 75 kroner.

 Veganeren valgte sin vegetarpølse og var lykkelig for det.

10. august 2013

TANTE ØST'S BRYLLUP

 Klokkerne i Trinitatis Kirken ringede ind for det smukke brudepar, og som sidste gæst fik jeg svinget mig ind på en af rækkerne.
 Desværre havde præsten frabedt sig billeder op ved alteret - ellers havde det første kys som mand og kone eller bekræftelsen også været foreviget på bloggen.
Men her kommer de smukke mennesker i hvert fald ned ad gulvet som rette ægtefolk at være.

 TILLYKKE!!!
 TILLYKKE TIL DE SMUKKE NYGIFTE!!!
DYT TRE GANGE!!!
 I Kongens Have var der reception og forfriskninger i form af bobler til alle fremmødte. Her minglede vi, imens brudeparret forsvandt ud med en fotograf for at forevige øjeblikket. - bagefter var der i to hold historisk vandring rundt i Københavns gader med guide.
 Den fantastiske bryllupsfest blev holdt på Tribeca NV på Bygmestervej 2, der er en lille oase i Nordvest med masser af rustik italiensk charme og lækker lækker mad.




 Antipasti de la casa: bresaola med parmesan, vitello tonnato, salami og tapanader.
Fuldent smagfuldt!
 Pastaretten var ravioli med perfekt stegt kammusling, parmesan og trøffel.
 Mmmmmmmmmmmmmmm...den smeltede på tungen...!!!
 Hovedretten var kalv medhvidløgssmør, asparges og bagt kartoffelmos.
Jeg er ikke den store kødspiser, men dette var perfekt tilberedt!
 Foruden de mange nationale som internationale taler var der også en gætteleg for gommen om hans brud - jeg vil bare indskyde, at jeg med mine rødvinspletter havde alle sammen rigtige.
 Tre slags ost. Taleggio, pecorino og parmesan.
 Så kom vi til brudevalsen - parret havde ikke øvet sig - til stor morskab for alle gæsterne, idet de vidst aldrig helt fandt hinandens takt.


 Strømperne blev klippet, buketten kastet og dansegulvet blev skudt i gang!

 Der var løbende frisklavede pizzaer i baren til undertegnedes store fornøjelse!
Pizza har de helt styr på at lave!