Klokkerne i Trinitatis Kirken ringede ind for det smukke brudepar, og som sidste gæst fik jeg svinget mig ind på en af rækkerne.
Desværre havde præsten frabedt sig billeder op ved alteret - ellers havde det første kys som mand og kone eller bekræftelsen også været foreviget på bloggen.
Men her kommer de smukke mennesker i hvert fald ned ad gulvet som rette ægtefolk at være.
TILLYKKE!!!
TILLYKKE TIL DE SMUKKE NYGIFTE!!!
DYT TRE GANGE!!!
I Kongens Have var der reception og forfriskninger i form af bobler til alle fremmødte. Her minglede vi, imens brudeparret forsvandt ud med en fotograf for at forevige øjeblikket. - bagefter var der i to hold historisk vandring rundt i Københavns gader med guide.
Den fantastiske bryllupsfest blev holdt på Tribeca NV på Bygmestervej 2, der er en lille oase i Nordvest med masser af rustik italiensk charme og lækker lækker mad.
Antipasti de la casa: bresaola med parmesan, vitello tonnato, salami og tapanader.
Fuldent smagfuldt!
Pastaretten var ravioli med perfekt stegt kammusling, parmesan og trøffel.
Mmmmmmmmmmmmmmm...den smeltede på tungen...!!!
Hovedretten var kalv medhvidløgssmør, asparges og bagt kartoffelmos.
Jeg er ikke den store kødspiser, men dette var perfekt tilberedt!
Foruden de mange nationale som internationale taler var der også en gætteleg for gommen om hans brud - jeg vil bare indskyde, at jeg med mine rødvinspletter havde alle sammen rigtige.
Tre slags ost. Taleggio, pecorino og parmesan.
Så kom vi til brudevalsen - parret havde ikke øvet sig - til stor morskab for alle gæsterne, idet de vidst aldrig helt fandt hinandens takt.
Strømperne blev klippet, buketten kastet og dansegulvet blev skudt i gang!
Der var løbende frisklavede pizzaer i baren til undertegnedes store fornøjelse!
Pizza har de helt styr på at lave!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar