DAG 8: KUALA LUMPUR: RAMADAN OG STREET FOOD

 Lidt fotosafari rundt ved motorvejene fik dels sat gang i solskoldningen og dels tørsten. Det blev tid til et skud cola. Vøps!

 Memsahib aka Tante Øst og jeg gik ned for at finde ramadan markedet. Det viste sig at være forsvundet i regnen. Altså madboderne. Memsahib udtalte, at der var børn der døde under ramadanen sidste år - fordi de havde spist i disse boder.... Øhh? HVORFOR er det, at vi leder efter de boder? - det var okay, mente hun, så længe man kom tidligt på dagen imens maden stadig var frisk og indenfor tre-timers-reglen.  Umiddelbart var min længsel efter "Delhi-belly" fuldstændig kureret ved talen om direkte dødsfald.

 I stedet besøgte vi noget lokalt - så lokalt at der ikke var nogen engelsktalende ej heller menukort på engelsk. Vi fik gestikuleret os ferm til en bestilling.
Stegte ris med æg.
Kai-lan med hvidløg og chili.

 Omelet med sur-sødsovs, anannas og tomat.

 Stegte nudler.

 Med blæksprutter

 Vi smuttede på indkøb, hvor man finder sødede små krabber...?

DAG 5: KUALA LUMPUR: PUDU OG LITTLE INDIA

 Vi var med flygtningene fra Burma på nationalmuseet, og ovenfor ses vores madpakke. Ris, kylling, salat og et par poser fond så man selv kan dosere. Genialt og virkelig velsmagende.

 Lidt fotosafari i Pudu.

 Geniet her fór vild. Jeg havde et kort, hvor vejen jeg skulle gå egentlig ikke var på. Men jeg styrede mod Petronas Twin Towers, så hvor galt kunne det gå?
Meget galt. Det erfarer man, når man pludselig står udenfor en 243km2's by på en losseplads og ser på byen. Så har man helt sikkert taget en forkert vej på et eller andet tidspunkt.

 Vandflasken var tom. Der var ingen, der solgte vand på lossepladsen. Gingeren var fuldstændig ved at kapitulere i de femogtredive graders varme.
Yderligere var det midt under ramadanen, det vil sige INGEN opholdt sig i solen på disse kanter. Kun denne ignorante udlænding - alias Gweilo som er en fornærmelse typisk fra kinesere, der betyder noget mellem "hvide spøgelse" og "udenlandske djævel." - et udsagn der i mit rødsprængte tilfælde var komplet passende trods de racistiske overtoner. 

 En bro over motorvejen.

 Men det rødglødende apparat fandt trods alt hjem til sidst...og nåede et bad i stedet for en lur, hvilket jet lagged i den grad trængte til, og så ud i heden igen for at mødes med Memsahib i Little India.

 Hvidløgsnan.
Baingain bartha- aubergine med grøntsager med indiske krydderier.
Dhal makhani - kidney bønner og sort dhal med hjemmelavet curry.
Paneer saagwala - spinat med løg, tomater, hvidløg og feta.

 Ovenfor en omelet med masser af løg.

DAG 2: KUALA LUMPUR: JALAN ALOR: STREET FOOD

 Vi gik fra Pavilion til Jalan Alor for en autentisk kulinarisk oplevelse med street food og ægte østen stemning. Manden nedenunder står rent faktisk med en vinkende arm signalerende vejarbejde.

 Den berygtede durian, hvis dunst kan lugtes på flere meters afstand selv i sin skal. Den er bandlyst på hoteller, da det er næsten umuligt at slippe af med stanken igen. Jeg var ikke, efter at have lugtet til den, i humør til smage på den.

 Nedenfor Baby kai-lan. Det er en kinsesisk grøntsag, der minder meget om brokkolien. Her steg med hvidløg. Virkelig velsmagende!

 Herunder chickenfish stegt med grøntsager. Åhh det var så godt!

 Grøntsager stegt med sur-sød med blandt andet agurk.

 Et fuldstændigt fantastisk måltid, der får tænderne il at løbe i vand ved tanken.
Heldige Memsahib kan spise dette hver dag - hun udtalte også selv, at hun vil savne al den lækre mad når de engang flytter videre til et andet land. Jeg er hende evigt misundelig efter blot dette ene måltid!