DAG 11: TIOMAN ISLANDS LIFE

 Nedstigningen fra min træhytte på stilke.
Dagens morgenmad i form af baked beans, stegte nudler med bønnespirer og pølser.

 Room with a view. Der er noget vanvittigt meditativt ved at dinere i sit eget selskab med en udsigt som denne. Livet og tiden går stille i stå. Man glemmer sig selv. Indre og ydre ro her i ølivet.
Jeg under alle sådan en tur med sig selv.

 Menukortet for frokost og aften. - så har vi vidst også smagt deres cuisine...og hungeren efter al diversiteten i Kuala Lumpur begyndte at melde sig.

 Stegte ris med æg.

 En tur i koralrevet med farverige fisk - OG en moræne!!! Skrækkelig grim fisk.

Stadig godt skoldede ben...

Jeg kunne kigge på disse fiskere i evigheder

 Og hvis ikke på dem, jamen så står Fjodroff også til rådighed - jeg var allerede røget igennem 'Idioten' på turen her ovre. - det er jo heller ikke for ingenting, at bloggen her hedder Svireliv. Stærkt inspireret af 'Brødrene Karamasov.' Denne her er dog den hurtigst spiste.  

 Sur sød kylling med agurk, ananas og løg.

 Plain rice.

Efter aftensmaden gik den røde reje her ( Scampi ) i seng med Fjodroff. Det skulle hurtigt vise sig at blive en lang nat. Det startede med monsoon-regn på bliktaget. Så begyndte stormen. Og tordenvejret. Her slukkede geniet al elektricitet, imens hun gyngede rundt over palmetoppene i sin træhytte på stænger. Badeværelsesdøren åbnede og lukkede i et væk. Gardinerne lå vandret i luften. Træerne smadrede voldsomt ind i bliktagene på de andre hytter. Scenariet var perfekt til at læse min krimi - og ganske skrækindjagende samtidigt. Jeg lå helt opslugt af min bog med pandelampe, da dyret nedenunder flapsede ind i ansigtet på mig og jeg kunne have døet af chokket alene. ÅHH GUD!!!

DAG 4: KUALA LUMPUR: DOUBLE TREE

 En fotosafari rundt i Pudu på egne ben.

 Tante Øst alias Memsahib havde travlt på kontoret, så jeg tog ud til Double Tree for at mødes til aftensmad med Huzoor. I toppen af Double Tree ligger der en kæmpe restaurant, hvor alle de forskellige nationaliteter i Malaysia var repræsenteret.
Herunder tog jeg lidt kinesisk i form af and, stegte ris, stegte rejer og stegte grøntsager.

 Herunder kunne man lave sin egen suppe med hvad, man eventuelt kunne lyste. Herefter vælger man fonden, imens de lynkoger ingredienserne.

 Og ud kommer en skål hønsekødssuppe med muslinger og kål.

 Deres skaldyrsbuffet 

 En røget/stegt fisk i bananblad der bestemt ikke faldt i min smag.
Kyllingespydene i peanutsauce var til gengæld vældig gode.

 Jeg turde ikke prøve nogen af disse farverige desserter.

 Uhh en chokolade fontæne...?

 Jeg nøjedes ikke med blot at se nærmere på den. Jeg var faktisk tilbage for at overtrække alt frugt med chokolade igen og igen.

 Lidt frisk frugt at gå hjem på.

 Bagefter tog vi et glas chardonnay i baren Double Tree til tonerne af jazzbandet i airconditionens dejlige brise - det skal siges, at som ny i varmen ( og i øvrigt ginger ) har man kun de pauser hvor man er inde i centre hvor man ikke kampsveder. Allerede efter dette glas, klokken var omkring ni om aftenen, gik vi ud i mørket og femogtyve graders varme. Pyhhhh

 Hjemme ventede Memsahib, der var dræbende jaloux over at hun ikke fik hørt noget jazz.

OLDES MORTENS AFTEN

 Olde afholdte Mortens Aften - en tradition som efter hendes eget udsagn går mere end fyrre år tilbage, og dét nænner man jo næppe at udeblive fra. Så vi blev i provinsen til Oldes famøse agårksalat, and og sovs der får tænderne til at løbe i vand og hjertet til at stoppe.

 Billedet nedenfor kan måske undre folk, men min momse, Eskillios Olde, er fra den tid, hvor man ikke overlader noget til uheldet. Dette er en knappenål, da vi er tretten til bords, som udgør det fjortende hoved med sit knappenålshoved. - så dør én af de ved bordet ikke, før året er omme. ( Af samme grund korses bestikket heller ikke, men lægges side om side ) Hvilket jo ville være lige om hjørnet, da vi er i november. Survivor instinct Great Granny.

 Og traditionen tro varmes der op til julemåneden med en afslutning af Ris à l'amande med kirsebærsovs. - min absolutte favoritdessert, selv om mandlerne nogle gange gør det lidt svært for nøddeallergien.

VERDEN RUNDT PÅ ATLASBAR MED VEGANEREN

 Veganeren og undertegnede sluttede kilometeren i Vandkulturhuset, og fandt et sted hvor begge parter kunne dinere. Det blev det hyggelige Atlasbar, hvor stemningen altid er høj.

 Jeg valgte en hjemmepresset juice af rødbede, ingefær, æble og passionsfrugt.

 Veganeren fik nøddebøffer med tre salater til.

 Undertegnede havde lyst til deres svampe risotto, men blev fristet til den marokkanske kylling da en i baren sad og nød denne. Masser af lækre grøntsager, nori tang og en sprød rødkålssalat. En virkelig lækker tallerken hvor de 'seks om dagen' blev dækket ind.

 Til slut en apple crumble med riiigeligt crème fraîche - desværre laver de ikke selv deres kager.

DUE-STEG HOS MOMSE

En invitation til duesteg fra Momse faldt på et sultent sted.
Ja det er jo ikke fordi, der er så meget kød på det kræ eller den historie. Men der er sgu noget særligt ved de gamle retter - som mest mestres af den lidt ældre generation.
Momse har sin helt egen leverandør af duer. En brevdue-avler hvis duer straffes kontant, og vi nyder godt af, når de falder i tempo.  
Duerne blev brunet i smør, for de blev overhældt med vand for at få fond til sovsen. 

Herunder ses Momses usammenlignelige og fantastiske agurkesalat ( agårk-salat ). Sæt den på listen over ting der skal prøves, inden du dør.

Der var en due til hver - her har jeg dog taget en beskeden portion. Udelukkende for at få plads til mere sovs. Momse kan i dén grad noget med hendes sovser. Den er helt sikkert dødbringende i rigelige mængder. Og fred være med det. Nogle gange må man gå ind i noget med livet som indsats, hvis det er vigtigt nok! Og det var det i særhed i dette tilfælde.
Jeg kan langt hen ad vejen godt leve som vegetar - faktisk får vi højst kød en gang om ugen i dette hjem. Og det kun økologisk. Men på ét punkt vil jeg aldrig vende kødet ryggen, og det er når det kommer til sovsen. For sovsen er min umami. Dét er, hvad enhver heldig kartoffel mangler for at blive lykkelig. Nedenstående version var så tyk og tæt, at den mere havde brug for kniven end kartoflen. Her kommer agurkesalaten ind med lidt sukker til at sparke hjertet i gang igen.    

                                                                                                        AMEN