Olde afholdte Mortens Aften - en tradition som efter hendes eget udsagn går mere end fyrre år tilbage, og dét nænner man jo næppe at udeblive fra. Så vi blev i provinsen til Oldes famøse agårksalat, and og sovs der får tænderne til at løbe i vand og hjertet til at stoppe.
Billedet nedenfor kan måske undre folk, men min momse, Eskillios Olde, er fra den tid, hvor man ikke overlader noget til uheldet. Dette er en knappenål, da vi er tretten til bords, som udgør det fjortende hoved med sit knappenålshoved. - så dør én af de ved bordet ikke, før året er omme. ( Af samme grund korses bestikket heller ikke, men lægges side om side ) Hvilket jo ville være lige om hjørnet, da vi er i november. Survivor instinct Great Granny.
Og traditionen tro varmes der op til julemåneden med en afslutning af Ris à l'amande med kirsebærsovs. - min absolutte favoritdessert, selv om mandlerne nogle gange gør det lidt svært for nøddeallergien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar