Viser opslag med etiketten sviresøster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sviresøster. Vis alle opslag

21. maj 2022

HAVE MEDLEY : BLOMSTER OG RABABER : SAFT OG CRUMBLE

 
Sommeren er endelig landet! Haven ændrer sig dag for dag - det grønne er på bare få uger fuldstændig eksploderet, og nye blomster springer ud i fuld flor. Det er gaven, der bliver ved med at give at flytte ind i en have om vinteren. Jeg har helt sikkert ikke set alt, hvad den kan endnu. Men hver dag er en ny fornøjelse. Eksempelvis er det krogede og kravlende træ op ad udhuset sprunget ud som en blåregn. Den dufter vidunderligt, og er så smuk. Hellooo wisteria!!
Græsplænen bugner af bellis og dandelions. 
Kæmpstenbræk, de også er et andet sted i Have 1.
Laurbærkirsebær - duften er fantastisk, selv om buske optager så meget af haven at den burde betale husleje. 
Clematis er på en uge gået amok. Slap af, hvor er det flot!

Forglemmigej. De er både i Have 1 og Have 2. Jeg elsker dem.
Altså jeg elsker jo kornblomster. Så at opdage denne bjergknopurt under en af rosenbuskene - jeg er egentlig okay ligeglad med roser. Olde har én, der dufter helt berusende, men jeg finder helt klart andre blomster smukkere roser. 
I Have 1 og i Have 2 er disse skudt i vejret, og sørme så om ikke det er bonderoser. De er klart en af mine favoritblomster. 
Klokkeskilla - Blue Bells - og resterne fra fastelavnstønderne brugt som snor i nyttehaven. 
Egne jordbær og ikke bare de svedne skovjordbær fra altanen. 
Radiser pibler op.
Solbærbuskene varsler mange bær. 

Firkløvere i håndfulde. True. Vi har håndfulde af lykke. 
Guldregn. Giftig ja. Men gudesmuk.

Vild kørvel.
Skovjordbærene fra altanen kom på græs. Jeg har plantet dem rundt omkring i haverne, så drengene kan blive glædeligt overrasket når de finder dem. 
Nerie. 
Det her bliver åbenbart til en væg af tobakspibeplante - bladene bliver ret store. Før den skød blade, satte jeg kulørte lamper op. Jeg glæder mig til at se, når den står i fuld flor. Måske er det genialt - måske skal lamperne rykkes fordi, de ikke kan ses. Vi får se. 

Rabarberne her er kæmpe. Jeg så en pose rabarber i brugsen den anden dag. 20kr. for posen. Der skulle tre af de stængler til én af mine, og så er længden ikke engang taget med. Any way jeg lavede saft, isterninger, is og frøs noget ned af mine rabarber i dag. Den mængde har kostet 200kr. Jeg skar stænglerne i små stykker. Lod dem koge i rigeligt vand og sukker - smag selv til. Man kan også søde senere. Hvis man bruger saften til drinks, har man måske ikke lyst til at søde alt for meget. Til de hjemmelavede is, lagde jeg noget frisk timian fra haven i. 

Papadelle med brokkoli og parmesan. Rabarbersaft. 
Rabarber crumble med creme fraiche. 

13. februar 2022

SVENDBORG : FILMTRÆF : SIKKE EN PERLE

FILMTRÆF SVENDBORG 2021. Jeg havde aldrig været med til filmtræf i Svendborg, men hørt meget godt om det og at "det er det bedste". Særligt med Svend Filmfestival simultant kørende og den store branchefest er jeg tilbøjelig til at give folk ret. Jeg ved ikke, hvorfor Svendborg er gået helt hen over hovedet på mig, men sikke en vidunderlig by. Jeg har selvfølgelig ikke taget så mange billeder af byen, for jeg har set film fra morgen til aften og været i øjeblikket frem med folk. 
Den sidste dag låste jeg min kuffert inde for at tage byen ordentligt ind. Jeg skal helt sikkert tilbage her til. Men så kan man spørge sig selv, hvorfor denne opdatering? Fordi jeg så en virkelig god film, jeg gerne vil dele med jer. Jeg havde planer om at se den for, jeg elskede Paul Thomas Andersons 'Punch-Drunk Love' med Adam Sandler og Emily Watson. Det var lige den film, jeg ikke vidste, jeg havde brug for. 
Filmen får premiere om en måneds tid i medio marts, er instrueret af Paul Thomas Anderson og har de fantastiske Haim søstre på rollelisten, som jo kommer på Roskilde til sommer og Svireliv i øvrigt har festet med i København - Alana (Baby) Haim spiller en af de to hovedkarakterer med Cooper Hoffmann. Derudover ses Sean Penn, Tom Waits og Bradley Cooper i filmen, alle er de helt karikerede som set gennem hovedkarakterernes øjne. Jeg vil egentlig ikke sige så meget mere om den. Bare gør dig selv en tjeneste og se den og hør den for soundtrackets skyld. 

3. marts 2021

BILLUND : WOW PARK : WOOOOOOOOOOW!!!!

Brødrene Løvehjerte, Bedsteforældrene og undertegnede tog til Billund i Corona-sommerferien i 2020 for at prøve Wow Park. Jeg må indrømme, jeg ikke havde de største forventninger til stedet. Men de tog til genmæle. Det var mildest talt et imponerende sted, og det var fuldkommen perfekt Corona-wise. Oven over ses tønden på bjerget, der langsomt fyldtes med vand og blev tømt i kaskader af vand ned i selvbyggede vandbaner af bambus. Det her kunne vi have fået hele dagen til at gå med.

Der var labyrinter bygget i pil. 

Der var stille opstart i "forhindringsbaner".
Herunder ses Madladens vegetarsalat bowl. Madladen er en virkelig kæmpe og flot træbygning. Det var første sæson, hvilket sikkert var derfor man kunne dufte træværket. 



En mand kom ind og bad mine drenge om hjælp til at dreje det enorme træ, der stod midt i restauranten, og med deres hjælp drejede det kæmpe træ pludselig rundt. Sjov detalje. 

I det hele taget er Wow Park fuld af fede detaljer. Selv toiletterne var en oplevelse. Særligt for en seksårig. 


Efter maden kom vi til "labyrinterne oppe i træerne, og der var mange. Jeg har ikke taget billede af dem alle, men her kommer nogle af dem:








Jeg er vild med, hvor enkelt hele parken er udformet.