22. februar 2024

KØBENHAVN : LOKOMOTIVVÆRKSTEDET : DALÍ : CYBERNETICS - THE IMMERSIVE EXPERIENCE

 
Bananerne og jeg tog på tur, idet jeg længe havde haft en ubændelig lyst til at se 'Dalí: Cybernetics - the Immersive Experience' på Otto Busses Vej 5A. Jeg har altid elsket Dalís genialiteter, og husker stadig da jeg for små 25 år siden tog alene på det overvældende Dalí museum (Dalí Theatre-Museum) i Figueres i Catalonien. "Læbesofaen" fra Mae West "billedet" stod desuden også her i forhallen til fri afbenyttelse. Dog uden kamel og kamin. 

Herover ses et billede af at man kunne male på en tegning for så at sætte den under en scanner, der derefter formede en version af yndlingsbilledet 'Galatea of spheres' og blæste det op på væggen. 
Meget fint.
Her var også et udstillingsrum, der på 360º tog os med i Dalís malerstrøg og tankegang. 
Men det klart fedeste og bedste ved udstillingen var VR-turen ombord i hans kunst. Drengene og jeg var flade af grin, som vi i dykkerklokker holdt hinanden i hånden, gik ud på dækket og sejlede ud i ørkener, hav og nød hele universet. Det var virkelig fedt. Og de havde tilført blæst for at gøre det mere livagtigt. 
Drengene var helt oppe og køre, da vi gik der fra og svor at det var det fedeste de nogensinde havde prøvet. Good parenting, job well done



19. februar 2024

ODENSE : BRANDTS : 'LARS VON TRIER - DET GODE MED DET ONDE'

Brandts Museum for Kunst og Visuel Kultur ligger i Odense, og indtil juli 2013 dannede det ramme om Kunsthallen Brandts, Museet for Fotokunst og Mediemuseet med hver deres direktør og bestyrelse. Herefter fusionerede de med Fyns Kunstmuseum til én billedeinstitution med én direktør. 

Brandts havde 10. november 2017 til 29. juli 2018 verdens bedste udstilling om Danmarks bedste filminstruktør Lars Von Trier,  'DET GODE MED DET ONDE',  der var designet og kurateret af udstillingsarkitekt Anne Schnettler.
Anslaget til udstillingen kom allerede ved ankomsten ved den parkerede autocamper med filmrullen fuld af Triers trilogier og LVT siddende i døråbningen med landkort i hånden. Et anslag der vidner om LVT's karakter samt uomtvistelige humor. Det er almen viden, at LVT ikke tør flyve og derfor skal køres til Cannes Filmfestival hver gang, han har begået en ny film. Det gav både et smil på læben og en følelse af, at han var til stede. Derudover relaterede autocamperen sig også til titlen på udstillingen, for netop LVT's angst ("det onde") er grunden til han ikke tør flyve, men må køres i en autocamper for at kunne vise verden sin kunst ("det gode").
Bygningen var beklædt med en toetagers plakat af billedet af LVT med et timeglas i hånden. Dette billede gik igen på brochurene. I siden af billedet løber en filmstrimmel med filmstills fra ’Idioterne’ (1998), ’Riget’ (1994-1997), Nymphomaniac’ (2013), ’Dogville’ (2003), 'Danser in the Dark' (2000), ’Antichrist’ (2009), ’Breaking the Waves’ (1996), denne strimmel går igen på autocamperen og i stueetagen på Brandts. Plakaten sendte et signal om, at her var en gigantisk udstilling om geniet. Det må man sige, holdt stik. Wauw.
Ved indgangen ses udstillingens kendetegn i form af filmrullen.







 
Før man gik ind til selve udstillingen, tog en ung LVT imod på en video med den værtslige velkomsthilsen fra ’Riget’ på bedste Hitchcock-manér i Carl Th. Dreyers smoking imens han ikonisk tegnede et kors med sin finger efterfulgt af djævletegn med hånden: ”Det gode med det onde”.  Dels sagde LVT selv titlen på udstillingen i klippet, dels skabes eller genskabes der en relation mellem bruger og LVT idet vi alle kan huske da netop disse hilsner rullede over tv-skærmen i 1990’erne. Jeg kan i hvert fald, og jeg kan erindre præcis hvor jeg befandt mig. LVT blev folkelig, da han med ’Riget’ dukkede op i folks stuer til aftenkaffen i Dreyers famøse smoking (fra 1926).

Udstillingen var tematiseret i LVTs trilogier:
Europa-trilogien                  ’Forbrydelsens element’ (1984), ’Epidemic’ (1987), ’Europa’ (1991)
Guldhjerte-trilogien         ’Breaking the Waves' (1996), ’Idioterne’ (1998), ’Dancer in the Dark’ (2000)
USA-trilogien (ufærdig)    ’Dogville’ (2003), ’Manderlay’ (2005)
Depressions-trilogien         ’Melancholia’ (2011), ’Antrichrist’ (2009), ’Nymphomaniac’ (2013)

Naturligvis var ’De fem benspænd’ (2003), ’Direktøren for det hele’ (2006) og ’Riget’ også en del af udstillingen og ’The House that Jack Built’ (2018) blev vist i storyboards. 
 Anne Schnettler og Brandts havde kurateret udstillingen deltagerorienteret, hvor brugerne involveredes i oplevelsen af værket. Dette gjorde sig gældende allerede ved det første rum, der var helt mørkt, hvor ’Melancholia’s (2011) billeder i ultra slowmotion projekteredes op på syv lærreder hængende ned fra loftet som planeter i rummet som bevægede sig når nogen gik forbi dem. Man kunne gå rundt om lærrederne, man stod mellem dem, hvilket gav en følelse af at befinde sig i filmen og derved et praj om hvad der skulle til at ske.
 I næste rum var der en ring af sorte bakelittelefoner, hvor når man kunne tage røret op til øret og høre Max Von Sydow tale samt lyden af tog på togskinner imens togskinner kører på en stor skærm foran én. Vi var nu kommet til Triers dystopiske Europa. 
















































































































































Jeg medgiver, det er mest demokratisk at placere udstillingen i midten af landet. Men en udstilling af denne kaliber fortjener at blive eksponeret i København både for københavnernes og turisternes skyld. Efter udstillingens slutning kom den til Tyskland...? - i april 2018 modtag Lars Von Trier Sonningsprisen for at være en af de få nulevende filmskabere, der har haft så vedholdende og afgørende betydning for nyere europæisk film. Som grænsesøgende og grænseoverskridende kunstner har han fornyet filmmediet med sine film, og fortolket hver genrer på sin helt egen måde - jeg forstår slet slet ikke, hvordan den her udstilling ikke kom til København. Der er måske håb endnu. Imellemtiden hygger jeg mig med mindet og den ekstremt smukke bog lavet til lejligheden. 

Og ja, så var det jo også grundet Lars Von Trier og hans grænseoverskridende adfærd, at METOO-bølgerne startede med at strømme over Danmark, da stærke Björk skrev:
"in the spirit of #metoo i would like to lend women around the world a hand with a more detailed description of my experience with a danish director . it feels extremely difficult to come out with something of this nature into the public , especially when immediately ridiculed by offenders . i fully sympathise with everyone who hesitates , even for years . but i feel it is the right time especially now when it could make a change . here comes a list of the encounters that i think count as sexual harassment :
1 after each take the director ran up to me and wrapped his arms around me for a long time in front of all crew or alone and stroked me sometimes for minutes against my wishes
2 when after 2 months of this i said he had to stop the touching , he exploded and broke a chair in front of everyone on set . like someone who has always been allowed to fondle his actresses . then we all got sent home .
3 during the whole filming process there were constant awkward paralysing unwanted whispered sexual offers from him with graphic descriptions , sometimes with his wife standing next to us .
4 while filming in sweden , he threatened to climb from his room´s balcony over to mine in the middle of the night with a clear sexual intention , while his wife was in the room next door . i escaped to my friends room . this was what finally woke me up to the severity of all this and made me stand my ground
5 fabricated stories in the press about me being difficult by his producer . this matches beautifully the weinstein methods and bullying . i have never eaten a shirt . not sure that is even possible .
6 i didnt comply or agree on being sexually harassed . that was then portrayed as me being difficult . if being difficult is standing up to being treated like that , i´ll own it .
hope
let´s break this curse
warmth
björk"

Ironisk nok, efter Björk delte dette på sin facebook profil, gik Ålen ud med nye tiltag for at forsøge
at få Björk til at fremstå sindssyg. Skønt det er både belyst i punkt 5 og 6. Hvilket vi har set forsøgt og gjort med mange kvinder gennem tiden (it's Britney bitch, Janet Jackson, Courtney Love, Tina Turner, Amy Winehouse, Yoko Ono etc..). Ohh the irony