THE DANDY WARHOLS RULE OKAY - THE BRIAN JONESTOWN MASSACRE

  Amager Bio bød på halvfemser - og nuller - ikonerne The Dandy Warhols. For selv om fejden mellem The Dandy Warhols og The Brian Jonestown Massacre opdelte folk i USA, som Blur og OASIS gjorde det i United Kingdom, så ville jeg sgu gerne se dem. Og må jeg sige, at hverken Courtney Taylor-Taylors stemme eller kendetegnende trutmund er falmet. De var sgu tight og stadig fede!!

Desværre var lyden meget lav ved koncerten, derfor vil den klappende klaphat gå rent igennem på klippet neden for. 

Man kunne argumentere for, at et menneske der blev viet samme dag som koncerten, lykkeønsket fra scenen af Anton Newcombe og hvis brudebuket kom op at stå på scenen koncerten igennem er langt mere Brian Jonestown Massacre fan end Dandy woman. Og ser man filmen om fejden mellem de to bands 'DIG!', er der ingen tvivl om hvem der er det største band rent musikalsk. Men for fanden de forvaltede det dårligt. BJM startede, mere reglen end undtagelsen, slåskampe både på scenen og med publikum for til sidst at gå i opløsning. Folk kom til sidst kun for at se bandet gå amok på hinanden.  Brian Jones, grundlægger af The Rolling Stones, kendt for at kunne spille mange instrumenter, ikke kunne styre sit stofmisbrug og der af smidt ud af bandet. En måned efter døde han i en pool ved hans hjem - der går rygter om, at det ikke var en ulykke. Især da hverken Mick Jagger eller Keith Richards deltog i begravelsen. Jonestown Massacre - don't drink the kool-aid - massedrab og selvmord ledet af Jim Jones. Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at der fulgte en forbandelse med sammensætningen af de to tragiske historier. Naturligvis er filmen mere en mockumentary end en documentary - selv Taylor-Taylor har sagt, at han aldrig ville have været venner med Newcombe som sindsyg som han er portrætteret i filmen. Men det var reality-programmer, og nu havde han helt sikkert valgt at se filmen igennem og være med ind over redigeringen. For Newcombe er sgu, hvad jeg har læst af interviews med ham, ret sej. I stedet for at sagsøge (New Order's) Bernard Sumner for at hans band Bad Lieutenant havde stjålet Newcombes rif i 'When Jokers Attack' og brugt det i 'Sink or Swim'. Tilfældigt? Næppe. Det var skrevet til en tolvstrenget guitar. Newcombe laver i stedet et nummer, der hedder 'Blue Order/New Monday,' så hver gang folk googler deres navn og hitsang kommer Anton Newcombes sang op. Dét er fandeme sjovt.

New Order gæstede jo Roskilde sidste år. Om lørdagen - det nye søndag - og det havde bare regnet alle dage. Ja eller ikke tirsdag, men der var det jo ikke rigtigt startet endnu. Lørdag morgen kom jeg hjem fra en ven, der boede i Rockwool shelter. Jeg havde søgt ly der i håb om, at det ville stoppe på et tidspunkt. Det gjorde det bare ikke. Og jeg boede ved den diametralt modsatte indgang til festivalpladsen. Fuck it. Jeg gik. Og gik. Og gik. Da jeg kom hjem til teltet, var jeg så gennemblødt at selv mit undertøj var vådt. Og jeg havde fået nok. Nok af aldrig at blive helt tør. Nok af regn. Nok af at halvfryse. "JEG GIDER IKKE DET HER MERE!" tænkte jeg. Og pludselig gik det op for mig, at det behøvede jeg jo faktisk heller ikke..? Der gik nøjagtig ti minutter, fra jeg havde tænkt den tanke til jeg var på cyklen med taske og luftmadras. Det eneste, jeg godt ville have set var LCD Soundsystem. New Order? Fuck New Order. De har lavet én sang, jeg gider. 'Blue Monday'. Resten siger mig intet. Min ven har prøvet at omvende mig. Det virkede ikke. Og ja de spillede 'Love Will Tear Us Apart'. Men hånden på hjertet så ville jeg ikke have følt mig en skid tættere på Joy Division akkurat som hvis Foo Fighters (ikke at jeg skal se dem) spiller 'All Apologies' eller 'Love Buzz' på Roskilde til sommer. Jeg kom hjem og tog det længste (beklager klima) og varmeste bad. Bedste beslutning.

Dandy Warhols var et pænere og mere poleret band, kom fra pæne hjem, fik kontrakt og spillede store koncerter. They used to be friends. På twitter liker de da også de samme ting nu. Og som før i tiden havde Dandy Warhols også en Brian Jones T-shirt på til koncerten i Amager Bio. I det lange løb er det Anton Newcombe, der stadig spytter plader ud og Dandy Warhols der spiller gamle hits. Poleret ja. Men blandet med en god portion nostalgi, så glider det sgu fint ned. 

Da jeg for nylig var i Berlin, tog jeg et smut forbi Anton Newcombes 8MM BAR på Shönhauser Allee 177b. Koncert for 1€? Det er lige til at overkomme. Todesstrahlen - et band jeg aldrig havde hørt om, men deres spotify tracks lever på ingen måde op til deres live act. Hammer. Hammer på koklokke. Nedstryger. Elektrisk sav. Metalplade på åben vindblæser. Meget autentisk i udtrykket. Meget firser. Blå høj mohawk spillende keyboard og en dans med hovedet jeg ikke har set siden  Black Cat events i start nullerne. Til deres "lullaby" af et sidste nummer kom den elektriske sav frem, hvilket fik folk til at grine, og de glødende metalsplinter fløj rundt i rummet. Meget æstetisk og powerful. Jeg ved stadig ikke, om de har humor eller det var dødsens alvorligt. Men fedt var det.  

Så hvad er konklusionen? Tjah The Dandy Warhols rule okay, men The Brian Jonestown Massacre er sgu stadig favoritten. Ingen tvivl om, at jeg ville rejse for at se dem igen. Også selv om de måske ikke afholder ti timers koncerter mere. Desværre gør de sig for tiden mest i USA tours, man kunne håbe på en Europe tour til efteråret eller snarest derefter - de minder mig forresten ikke længere om mit bryllup eller ægteskab for den sags skyld - akkurat som den tatoverede vielsesring, Bedstes vielsesring eller mine børn heller ikke gør det. 

Life goes on. 

INGOLFS KAFFEBAR - HVA(')BEHA(GE)R - PÅ AMA'(GE)R!

 Som nævnt et par gange før ( måske fordi det er småt med virkelig GODE steder på Amager, eller det er især derfor ) så er det altid anbefalelsesværdigt at besøge Ingolfs Kaffebar beliggende mellem Sundbyøster Plads og Sundbyvester Plads.
Ofte finder man et par ting på kortet, man kan være interesseret i. Sådan har jeg det i hvert fald. Men hvor er det dog rart at rammes af dilemmaet: HVAD FANDEN SKAL JEG VÆLGE???!!!
Det hele er jo så lækkert og indbydende på Ingolfs, at man med sikkerhed bliver lykkelig for sin endelige beslutning og med sikkerhed alligevel sidder og savler i nabobordet, som har bestilt noget andet,'s tallerken.
Jeg var splittet mellem den bornholmske skinke fra Hallegård, da jeg jo netop havde gæstet Bornholm, men så åbenbarede gedeosten sig...for satan. Det sker HVER gang. Jeg kan have truffet mit valg, og ovenikøbet være fuldt ud tilfreds omkring det, indtil de smider gedeosten - der jo fuldstændig rydder bordet. Altid. Så jeg måtte jo gå med den gratinerede gedeost på ristet rugbrød. Og jeg fortrød ingenlunde! Der var rigeligt af den med rigelig mængde sennepsvinaigrette, oliventapenade, ærteskud og bagte peberfrugter.

 Se hvilken herlighed!

ANTONS SPISERI OG KULTURHAVN PÅ BRYGGEN

 Bedsteforældrene var på besøg i hovedstaden, så vi tog ud for at nyde byen.
Vi startede med frokost på Antons Spiseri.

 Selv om tapas platten kun hører til aftenkorten, fik vi lov at få den til frokost.
Marinerede rejer, gode salte pølser, røget laksemousse, Serrano skinke med artiskokcreme, saltristede mandler og cashewnødder.  - semidried tomatoes og fantastisk lækkert brød.

 Haps

 Antons kærnemælkskoldskål med hjemmelavede kammerjunker og bær.

 Antons egen cheesecake med coulis og bær.

 Bagefter hoppede vi i Kulturhavnen

 Det var godt, at Morfar for nylig havde fået stivkrampe vaccine for vandet var usandsynligt koldt!
Det stoppede imidlertid ikke Eskillio, der altid vil i vandet.

 I Havnebadet var der russisk vandroulette og "Tornerose" balletopvisning.

 Yderligere var der gadeteateret Anonima med ”La route,” der indebar en gris og en flodhest der skiftevis kørte motorcykel og politibil på en vej af en rullende tønde til energisk musik. Ret fedt.

POLTERABEND FOR TANTE ØST

 Det havde jo praktisk taget været umuligt at slippe afsted med planlægningerne til denne dag, skønt Tante Øst jo bor i Østen. Hun er typen, der når hun får nys om noget udbryder: "Jeg glæder mig til på lørdag." - hvor irriterende er dét ikke? Der var jo ligesom kun to uger at vælge fra inden brylluppet, med mindre at vi alle tog til Malaysia og holdt dagen. -dette var dog ikke muligt med børn og økonomi og sådan.
Undertegnede blev i dén grad også udspurgt og forhørt under mit ophold i Malaysia hos Tante Øst. Jeg hader at lyve! Det ligger mig SÅ fjernt. Hvad er der så tilbage? At spille dum eller død. Jeg spillede dum. Ganske simpelt. For selvfølgelig vidste jeg da fuld besked omkring hendes polterabend. Jeg var sgu da selv været blandt de tre, der planlagde den.  
Nuvel dagen oprendte, og den kommende brud blev hentet hos sin moder i ladcykel af to herrer svedende i jakkesæt. Hun startede med en ridetur hos Frederiksens Isheste på Vestamager.

 Tante Øst har efter sigende redet som barn, og det faldt hende meget naturligt.
En anden havde været skrækslagende!

 Bagefter cyklede vi til Naturcenteret, hvor brudens mor som altid havde været i sving med madlavning. Der var dækket et overdådigt frokostbord fiskefrikadeller med hjemmerørt remoulade, salade nicoise, kikærtesalat, vegetarpizza, porretærte, frikadeller og laksewraps.
Dessert med frugt i form af vandmelon, hindbær og jordbær, chokoladekage og nøddekage.
Hertil bobler, schweepes, pepsi, the og kaffe.
Alle herlighederne nydt i den skønne natur.

 Herunder min første tallerken med laksewrap, kikærtesalat, porretærte, vegetarslice, fiskefrikadelle og remoulade. Så vidunderligt et traktement!

 Den herlige afslutning med kage og bær - kaffen kom ikke med på billedet.

 Derpå cyklede vi til Glyptoteket, hvor vi havde en skattejagt/mysterie til Tante øst - som Glyptoteket selv udbyder dog med tilrettelæggelse af køberne.

 Bagefter havde vi stævne på Christianshavn, hvor en hjemløs tog os på en guidet tur rundt på Christianshavn. Gadens stemmer. - vi havde lidt regnet med, at det var den hjemløses Christianshavn i stedet for Christianshavns historie omkring de hjemløse. Måske var det for personligt? Jeg ved det ikke, men som gammel dokumentarist vil jeg til enhver tid foretrække det personlige i en historie frem for blot historien.

 Så var dagen nået til sidste stop på tjek-listen.
Aftensmaden.
Det blev M.G. Petersens Familiehave, hvor der var smørrebrød til bestilling hele aftenen.
Under maden kunne man høre Vanguard Festivallen spille bag bakken.

 Jeg sprang rask ud i en hvid sild.

 Herefter en hønsesalat.

 Og tartaaaaaaar!!!

Her fra gik der øl i den.
Her er vi nået til brudens taler - det skal siges, at hun pålagde alle ved bordet ( ja måske endda alle til brylluppet? ) at holde tale ved brylluppet. Derfor pålagde vi hende at sige et par velmenende ord omkring de fremmødte.

Under grev INGOLFS overbid

Nogle gange er det bare held i uheld, når man møder op til et tomt klasseværelse. Man bliver hurtigt klar over, man tydeligvis ikke har fået samme besked som sine medstuderende. Og man får snart følelsen af, at man burde være et andet sted. Det var i den grad også gældende for denne morgen. Jeg burde have været hjemme, for timerne var aflyst.
Hvad gør man så, nu man er kommet hele vejen ud til Amager? Man glæder sig over at kunne besøge en af Amagers få RIGTIGE caféer. ( Der er i alt tre. Ingolfs Kaffebar, Under Elmene og Madmanifesten. )
Deres brunch er gennemført god. Pomme röstien var så vanvittig lækker og sød, at jeg overvejede at bestille en tallerken af dem alene! Alt er selvfølgelig hjemmelavet, og alt købt er også hjemmelavet - i Danmark altså. Vesterhavsost med rabarberkompot med lakrids. Stikkelsbærjuice fra Bornholm Mosteri. Den havde jeg end ikke prøvet endnu, men den var velsmagende. Godt sur - uden at fjerne emaljen på tænderne.

Under Grev INGOLFS overbid

 Vi tog et smut på INGOLFS KAFFEBAR - både fordi her er super hyggeligt, og maden er virkelig velsmagende, men også fordi de to første ting ikke findes andre steder på Amager. Af samme grund trækker stedet her fulde huse hver dag, og gæster venter gerne halvanden time i weekenderne når hele øen kommer til brunch og vælter køkkenet med boner.
Herover ses deres snacktallerken med bornholmsk røget skinke, pølser fra Hallegård, cornichoner, oliven, artiskokcreme og saltmandler ( og ikke salamander, som ammehjernen her først læste det som )

 Langtidsbraisseret kalvebryst med aoili, salat og salsa cruda til Manden. Meget delikat!

 Mozzarella di bufala med avokado, tomat og en rigtig god pesto. Det er måske den bedste avokado sandwich, jeg har fået?

Vi sluttede af med en cappuccino og en chokolade croissant.

VIVAH - indisk og pakistansk restaurant

 VIVAH ligger på Amagerbrogade og har som de eneste blandt sharwarmabæltet specialiseret sig i det indiske og pakistanske køkken. Selve navnet 'VIVAH' betyder 'bryllup' på punjabi, og det er den stemning de stiler efter. - her er godt nok lidt mere 'fast food' stemning end bryllup over lokalet. Desværre. Men den venlige service og maden er ikke til at tage fejl af. Og her kommer mange børnefamilier forbi for en bid mad.

 Vi fik vegetar pakora ( friterede grøntsager i beignededej )

 Tandoori chicken og Kashmiri biryani med kylling og lam. Vi blev dog advaret med biryanien, at den godt kunne være lidt stærk. En god service for de eneste blegfiser i restauranten, men vi kunne nu sagtens have klaret den stærkere. Vi havde nemlig for en sikkerheds skyld bestilt en mango lassi, hvis vores munde skulle være i fare for at brænde op.
Al maden var krydret lækkert, og hver tallerken bød på mange smagsnuancer så vi kom godt rundt i punjabi køkkenet. Lækkert.