VIVAH ligger på Amagerbrogade og har som de eneste blandt sharwarmabæltet specialiseret sig i det indiske og pakistanske køkken. Selve navnet 'VIVAH' betyder 'bryllup' på punjabi, og det er den stemning de stiler efter. - her er godt nok lidt mere 'fast food' stemning end bryllup over lokalet. Desværre. Men den venlige service og maden er ikke til at tage fejl af. Og her kommer mange børnefamilier forbi for en bid mad.
Vi fik vegetar pakora ( friterede grøntsager i beignededej )
Tandoori chicken og Kashmiri biryani med kylling og lam. Vi blev dog advaret med biryanien, at den godt kunne være lidt stærk. En god service for de eneste blegfiser i restauranten, men vi kunne nu sagtens have klaret den stærkere. Vi havde nemlig for en sikkerheds skyld bestilt en mango lassi, hvis vores munde skulle være i fare for at brænde op.
Al maden var krydret lækkert, og hver tallerken bød på mange smagsnuancer så vi kom godt rundt i punjabi køkkenet. Lækkert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar