3. februar 2012

( Frisør ) CAFÉ SALONEN

  I Sankt Peders Stræde 20, 1453 København, ligger en hyggelig café ved navn Café Salonen. - de fleste kender den sikkert, men vi tager den alligevel med for dem der måske ikke skulle være bekendt med den.
Man har mulighed for at sidde udendørs med sin kaffe, hvis kælderen synes for mørk og indelukket. Det har dog sin egen charme at drive butik i kælderen, synes vi. Og dette sted har især gjort noget ud af indretningen. Et split mellem mormorhygge og pladevendende ung atmosfære. De spiller god musik ( for os der elsker Bowie og guitar altså ) fra dj pulten, som vidner om en seriøs interesse for musik og lyd. - skulle deres menukort ikke være overbevisende nok.
Betjeningen er sød og nede på jorden. Deres udvalg af drikkevarer er opdateret med økologiske drikke og specieløl.
Vi valgte en HiFi - grillet sandwich med kylling, bacon, feta, rødløg, salat og karry-chili dressing
og en Grammofon - grillet sandwich med kylling, bacon, salat, grillet peberfrugt, avokado, tomat, rødløg, mozzerella og balsamico-mango dressing.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar