Frokost på Restaurant Gammel Mønt

 Vi besøgte Claus Christensen på Restaurant Gammel Mønt for en hurtig frokost inden en biograftur. Egentlig havde vi sat næsen op efter et par gode sildeanretninger, men sådan en sild står jo ikke en kinamands chance når kortet pludselig inviterer til pata negra. Og når den elskelige tjenerinde så tilmed oplyser om en charcuteri tallerken med blandt andet foie gras terrine, paté og andouille er VI jo chanceløse!
Vores tjener mente sagtens, at vi med lidt god fart kunne nå biografen, pata negra og charcuteri. - et eller andet sted havde undertegnedes hjerne glemt alt om tid, sted og fremtid, efter ordet 'pata negra' kom på tale. Men vi gjorde gerne et forsøg!

 Vores tjener prøvede med overbærende smil at få gang i kadencen for vores indtag, og vi indrømmer blankt at vi svælgede langt og længe i sortfodsskinken. Vi var klar til at give afkald på resten af dagen! Ugen! Måneden! Året! Livet!

 Til hovedret fik vi en "lille" smørstegt søtunge. - lille i deres øjne og enorm i vores optik. Serveret på et fad af en tallerken kæmpede vi for at fuldføre fisken.

 Vores bordherre hvis trutmund lod tankerne hen på...ja enden på tarmsystemet. Fedt.

 Godt pressede lod vi os alligevel overtale af vores tjener til at få noget sødt at slutte af på. - vi håbede, at vi med dette 'survivor instinct' af et 'move' ville være i stand til at nå en senere forestilling. - eller blot være i stand til at rejse os fra de lykkelige omstændigheder.
Den aftalte forestilling havde for længst passeret vores næse, men der er jo heldigvis flere at vælge imellem her i Kongens København.

 Jeg fik en dessert, jeg sent vil glemme...Chokoladekage var vidst betegnelsen. Mørk chokolade varmet op for derefter at køle ned. Fløde kogt op og marineret ananas. Oh my fuck...følelsen beskrives vel aller bedst, som at Claus Christensen lavede 'tranen' fra 'Karate Kid' på mig.
 Men vi fik da møvet os i Falkoner alligevel. TAK for mad!