6. februar 2012

Veganerens fødselsdag på Firefly ( WARNING: NO MEAT )

 Veganeren rundede de tredive, og i den anledning var vi inviteret til spisning på et veganersted. Firefly.
Selv har jeg da kørt forbi adressen uden at tage særlig notits af stedet. Måske har min indre kød-entussiast bevidst overset det..? Det kan ikke udelukkes. Skønt det ligger lige overfor Torvehallerne.
Man træder ind i nogle meget moderne rum, der bliver hilst og man får en skærm ned ved bordet. En skærm? Ja en skærm. En skærm indeholdende menukortet på dansk og engelsk hvor du plotter din bestilling ind, som ryger direkte i køkkenet. Smart kan man sige. Lidt upersonligt kan man mene. Men det er stedets spilleregler. Der er et pænt udvalg af smoothies, juicer og soyamælk- og mandelmælk kaffer. Multiallergikeren her kunne godt have brugt en almindelig cappuccino, men nød i stedet en Øcola med største velbehag.

 Herefter blev det til en åben sandwich med humus og coleslaw, lidt ligegyldige usprøde kartoffelbåde, en udefinerlig dressing og nogle lækre ærteskud.
Til gengæld er udsigten formidabel ud til Frederiksborggade og Københavns super marked. Beliggenheden har de med sig, skønt her var lidt mennesketomt på så solskinsrig en dag i det kolde forår.

2 kommentarer:

  1. Fantastisk godt med NO MEAT-advarslen.

    SvarSlet
  2. Ja selvfølgelig! Helt ond og hensynsløs er man heller ikke!!

    SvarSlet