Viser opslag med etiketten anmeldelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anmeldelse. Vis alle opslag

29. november 2018

ARKEN : JULEFROKOST MED VEGANEREN & KVIUM : CIRKUS EUROPA

Da nyheden om en Michael Kvium udstilling på Arken (2. september 2017 -14. januar 2018) udkom september 2016, var jeg mildest talt lykkelig og jeg glædede mig. Jeg glædede mig i et helt år. Så selvfølgelig så jeg den af flere gange, da den kom. Fordi, ja, den var det værd. Og jeg kunne sagtens have set den endnu flere gange, jeg elsker Arken og jeg elsker Kvium. De to forbundet var jo intet mindre end perfekt. 
Arken ville gerne lave en tilbageskuende udstilling med Kvium. Men så pissesej som han er, så ville han hellere lave helt nye billeder til udstillingen - det andet kunne de gøre, når han var død mente han. Så i stedet for at støve gamle malerier op, satte han i gang med at skabe en her ny serie af malerier, film, installationer og skulpturer til Arken med humor, ironi og en ordentlig opsang til verden.   
You gotta love this guy. Der er fandeme mange, der havde hoppet med på at fejre sig selv på den måde - men han griber chancen for at sprede vigtige budskaber i stedet. 
Veganeren og undertegnede havde aftalt at holde en julefrokost, og vi lod det blive på Arken - jeg havde muligvis skamrost udstillingen til skyerne fra mit besøg her ved åbningen med LilleM.
Ja. Det var, som det ses. Karrysild med æg, fiskefillet med rejer (ingen blomkål), æbleflæsk, and med spidskål, ost og figenkompot. Veganeren fik naturligvis en vegansk udgave af den vegetariske. 

Hvor fed en titel er 'Cirkus Europa' ikke lige? 
Hvor, når man går gennem forhænget, er man en del af én stor installation pyntet med samtidsklovne. 

'Mud Tale' (2016).
'Small Talk Show' (2016).
'Stand Up Comedy' (2016).
'Illusion' (2016).

'The Justice' (2017).
'The Liberty' (2017).

'The Faith' (2017). 

'Fake News' (2017). Jeg elsker, han bruger rummets vægge anderledes end blot midt på væggen. Som man måske har opdaget, så bruger denne udstilling netop hjørnerne af rummet til malerierne. Sjovt. 
'Vertical Tale' (2016).
Film med tryllekunstneren Rune Klan der iført 'Alien Aftermath mønster' tryller og brækker blod op, musikken fra filmen flød ud over udstillingen - sådan lidt tumpet cirkusmusik hvis det giver mening. 
'The Duke' (2017).
'An eye fall Scene' (2017).
'Beach of Plenty' (2017). Der - hvis de andre malerier eller skulpturer ikke har - bør give beskuer en helvedes dårlig følelse i kroppen og smag i munden. Til at toppe det kan man sidde på et møbel, også lavet af Kvium, 'The Furniture,' og nyde udsigten på 'Alien Aftermath mønster' og sortfodsskinkeben. Så er der grisefest.

Et hav af ordbøger i en punkteret redningsbåd i manegen og lysspottet flakker rundt, som var det spottet i cirkusmanegen eller kystvagtens søgende lys. 

Derpå kommer rummet for 'The Gallery' (2017).







Mit gæt er, han har hygget sig gevaldigt med at lave det her navlestrengede fosterlignende spindelvæv. Amazing. 

30. juli 2017

MAVEN : TARTAR MED HONEY

 Det var mandag. Dagen efter at have smidt sine ting på Roskilde og dagen før næste generation indtog festivalen for første gang. Honey, der ellers plejer at være fast inventar på Roskilde dog ikke dette år, og undertegnede mødtes til tartar. Da jeg just lige havde gæstet Aamans, måtte vi ulig vanedyret her prøve tartar et nyt sted. Det blev Maven ved Nikolaj Kirken (Nikolaj Plads), som ejes af Krogs Fiskerestaurant - hvilket sammen med lokationen måske forklarer prislejet i den dyre ende. 

Vi blev forvisset om, at der var mad nok i en servering tartar. Om man ser på os, ville man ikke tænke "nips" skønt det har været kaldenavn før i tiden. Det var ikke nok med én servering. Så jeg måtte ud i en hønsesalat efterfølgende. Honey valgte fiskefrikadelle, og blev mæt.

29. juli 2017

H. C. ANDERSENS VERDEN : EN DAG TILBAGE!!!

Det lille vindue i hele juli måned, hvor dette fantasifulde og fantastiske sted har åbent, er en perle i det danske land. H. C. Andersens Verden. Danmarks første teaterpark. Tæt på Præstø - og desværre en mindre dagsrejse for folk på offentlig transport - ligger dette fortryllede og fortryllende sted, hvor tiden står stille og alt kan ske. Som før nævnt er der åbent fra klokken 11:00 til 15:00 og lukket om mandagen. - sørg for at være der klokken 11:00, for der er masser af ting at lave og man kunne sagtens bruge ti timer der. 
 Tommelise. Med pissefede kostumer som altid.

 Sidste år fik stedet en bemærkning om sexisme med i anmeldelsen. I år lagde den ene af skuespillerne i Tommelise ud med at ønske en dreng, der skulle spille fodbold etc. Men ønskede sig så en pige, der også skulle spille fodbold. "For piger kan nemlig også godt spille fodbold!" Ja tak! Stor klapsalve her fra!

Nu er Tommelise jo et eventyr om en lille pige, der tages af folk. Skruptudsen tager hendes til at giftes med hendes søn - holder hende fanget på et åkandeblad, indtil brudesengen er klar. Oldenborren tager hende op flyver hende op i et træ (rape culture much..?), men lader hende gå da andre ikke finder hende smuk nok. Og markmusen arrangerer hendes ægteskab med muldvarpen. Hun flyves til andre breddegrader. Et sted hvor der findes små mennesker i blomster. Nuvel hun får øje på en og finder ham smuk. Derpå gør han hende til dronning, da han tilfældigvis er konge over folk-i-blomster-folket. Eller han giver hende sin krone. Men hun giftes alligevel - jovist det var vel, hvad en kvinde kunne opnå dengang omkring 1835. Men...han ændrer hendes navn fra Tommelise til Maja..? Ja det er de færreste eventyr, der består en Bechdel test, eller et feministisk (equality for all) kvalitetstjek. Men for fuck sake. Jeg får rape culture chills. Og især da Cirkus H. C. Andersen havde en scene med fra Tommelise, hvor skruptudsen, oldenborren og markmusen eller muldvarpen skriftevis stjal Tommelise rundt på scenen, slutteligt flåede voldsomt i hende (her tænkte undertegnede omgående på gruppevoldtægten af den syttenårige pige, som Retten i Roskilde frifandt sidste år), hvorefter hun blev reddet af svalen. Det var ret barskt. Men jeg fandt det fedt, at hun blot blev reddet væk fra den voldelige situation. Uden at ende i et ægteskab.
Jeg er med på, alle eventyr nok er mere eller mindre misogyne. Kvindens højeste mål var at blive gift.  

(her må jeg indskyde, at jeg fucking ELSKER 'Modig' fra Disney når der skal vises noget for drengene som jeg kan stå inde for. Jeg er også glad for 'Mulan,' men tanken med at gøre familien ære er i starten at kunne gøre en mand glad. Giftemål. Og filmen slutter med, at hun finder en mand. Så der knækker filmen lidt for mig. Men alt op til, er fedt. Desuden er det rart at se andre ansigter end blot white people i Disney regiet. 
'Modig'. Og nej det er ikke på grund af de røde krøller, at jeg er fan af den. Merida elsker at skyde med bue og pil på sin hest, bestige bjerge, være fri og kort sagt tage på eventyr - noget der i Disney univers ellers kun er manden forundt. Hendes mor plager hende konstant med, hvad en prinsesse bør - og her afspejler hun udemærket samfundet - gøre og hvordan hun skal klæde sig. Imens hendes tre brødre bare for lov til at være drenge. "Boys will be boys". Hendes mor, og samfundet, ønsker hende gift med en af de tre bejlere. Men dette er under ingen omstændigheder noget, Merida vil. Summa summarum Merida redder hendes mor og hendes brødre, bryder en forbandelse, får samfundet til at tænke anderledes - ved at der ikke kan være tvangsægteskaber længere - og får lov til at vælge sig selv frem for ægteskabet med en mand - der går sågar rygter om, at hun kunne være homoseksuel. Men siden det stadig ER en Disney film, er dette måske at strække den. Jovist hun har stadig smal talje, store øjne og lille næse, så der er stadig lang vej igen. Men indholdsmæssigt er filmen en af de mest interessante feministisk set.)

Jeg ville sådan ønske, at man moderniserede Andersens eventyr, så de passede til nutidens håb for børn. Find jer selv! Eksempelvis kunne hun have nøjedes med at blive bedste venner med prinsen, i stedet for at de blev gift. Alene det at have fundet et hjem, blevet voksen, slubbet væk fra dårlige mennesker, er vel en sejr. 
Nuvel. Det var en super fed forestilling. Og min treårige dreng var fuldstændig opslugt under hele seancen. Han sad hele tiden med tre fingre i munden, og fandt tudserne meget farlige. Så det hjalp at han måtte røre ved kostumet bagefter og se, at den slet ikke var så farlig alligevel.  
Og for de kreative og skabende talenter kunne man gå i krig med at kreere fantasidyr, robotter eller rumskibe med de mange materialer og limpistoler.  

 Lidt Frokost i Det Grønne, inden uvejret kom.
 Bowie var også med.




Der er to teaterforestillinger på den store scene - eller den udendørs scene. I går var der 'Prinsessen på ærten' og 'Der var engang'...? (undertegnede er fuldt ud bevidst om, det er titlen på et stykke af Drachmann fra 1884, men jeg mener at det var det det blev kaldt..jeg er åben for rettelser) med hjælp, instruktion og fortæller af en af skuespillerne. Alle børn der havde lyst, kunne klæde sig ud og medvirke i stykket. Den ældste var klædt ud som drage i begge stykker - skønt jeg ikke husker en drage i 'Prinsessen på ærten'...? 
 Cirkus H. C. Andersen opført af unge. En forestilling, af et potpourri af H.C.'s værker, der ændrer sig lidt fra dag til dag. De var mega seje.

Altid smilende Grethe (86 år) fortalte eventyr i Tommelises Univers, hvilket var super hyggeligt. Også selv om det ikke regnede på det tidspunkt. Og selv om stedet er en park, er der masser at lave hvis det regner. Det meste er overdækket. Græsplænen til skovtur er naturligvis ikke. Og gederne heller ikke.
 I har i morgen med til at få besøgt stedet, inden der går elleve måneder igen før dette magiske sted åbner på ny. Jeg giver H. C. Andersens Verden min varmeste anbefaling. Alle aldre vil finde sig godt tilpas her. Både for de der bare vil underholdes, eller spille teater, føle, være kreativ, lytte, udforske, opleve og være en del af stedet. Om man kan sidde stille eller skal bevæge sig. - der er også geder, uldne grise, katte og kaniner hvis det skulle have interesse.
Som nedenstående billede viser, så var der en forklaring på, hvorfor den treårige havde siddet så dårligt i trækvognen. Så kunne vi se, det var en rigtig prins, da han gennem de tyve madpapirer fra Änglamark og de tyve tæpper havde mærket ærterne. Så ømskindet kunne der ingen være, uden en virkelig prins.