29. november 2018

ARKEN : JULEFROKOST MED VEGANEREN & KVIUM : CIRKUS EUROPA

Da nyheden om en Michael Kvium udstilling på Arken (2. september 2017 -14. januar 2018) udkom september 2016, var jeg mildest talt lykkelig og jeg glædede mig. Jeg glædede mig i et helt år. Så selvfølgelig så jeg den af flere gange, da den kom. Fordi, ja, den var det værd. Og jeg kunne sagtens have set den endnu flere gange, men altså helt alenemor bosat i provinsen og Ishøj liggende hvor Ishøj jo gør. 
Any way Arken ville gerne lave en tilbageskuende udstilling med Kvium, men så pissesej som han er så ville han hellere lave helt nye billeder til udstillingen - det andet kunne de gøre, når han var død mente han. Så i stedet for at støve gamle malerier op, satte han i gang med at skabe en her ny serie af malerier, film, installationer og skulpturer til Arken med humor, ironi og en ordentlig opsang til verden.   
You gotta love this guy. Der er fandeme mange, der havde hoppet med på at fejre sig selv på den måde - men han griber chancen for at sprede vigtig budskaber i stedet. 
Veganeren og undertegnede havde aftalt at holde en julefrokost, og vi lod det blive på Arken - jeg havde muligvis skamrost udstillingen til skyerne fra mit besøg her ved åbningen med LilleM.
Ja. Det var, som det ses. Karrysild med æg, fiskefillet med rejer (ingen blomkål), æbleflæsk, and med spidskål, ost og figenkompot. Veganeren fik naturligvis en vegansk udgave af den vegetariske. 

Hvor fed en titel er 'Cirkus Europa' ikke lige? 
Hvor når man går gennem forhænget, er man en del af én stor installation pyntet med samtidsklovne. 

'Mud Tale' (2016).
'Small Talk Show' (2016).
'Stand Up Comedy' (2016).
'Illusion' (2016).

'The Justice' (2017).
'The Liberty' (2017).

'The Faith' (2017). 

'Fake News' (2017). Jeg elsker, han bruger rummets vægge anderledes end blot midt på væggen. Som man måske har opdaget, så bruger denne udstilling netop hjørnerne af rummet til malerierne. Sjovt. 
'Vertical Tale' (2016).
Film med tryllekunstneren Rune Klan der iført 'Alien Aftermath mønster' tryller og brækker blod op, musikken fra filmen flød ud over udstillingen - sådan lidt tumpet cirkusmusik hvis det giver mening. 
'The Duke' (2017).
'An eye fall Scene' (2017).
'Beach of Plenty' (2017). Der - hvis de andre malerier eller skulpturer ikke har - bør give beskuer en helvedes følelse i kroppen og smag i munden. Til at toppe det kan man sidde ned på møbel, også lavet af Kvium, 'The Furniture,' og nyde udsigten på 'Alien Aftermath mønster' og sortfodsskinkeben. Så er der grisefest!

Et hav af ordbøger i en punkteret redningsbåd i manegen og lysspottet flakker rundt, som var det spottet i cirkusmanegen eller kystvagtens søgende lys. 

Derpå kommer rummet for 'The Gallery' (2017).







Mit gæt er, han har hygget sig gevaldigt med at lave det her navlestrengede fosterlignende spindelvæv. Amazing. 

28. november 2018

ARoS : BACON FOR BREAKFAST & FISKESKIND TIL FROKOST - BACON, FREUD, AND THE LONDON PAINTERS

Efter tre timer i tog fandt jeg vej til ARoS - af en eller anden grund var det gået min viden forbi, at Bacons malerier var på dansk jord. Eftersom den løb fra 14. oktober 2017- 4. februar 2018, var det bare om at komme afsted (how the hell did I miss this?!). Jeg er stadig in awe over udstillingen om Francis Bacon på Tate Britain (11. september 2008- 4. januar 2009), det må gerne fortsætte.
Det overrasker mig i øvrigt altid, hvor grim ARoS bygningen, tegnet af Schmidt Hammer Lassen, er uden på, for så at "totally redeem itself" når man kommer inden for. Pludselig er det som at stå på Guggenheim i New York - det kan man kun blive i godt humør af jo. 


Den ældre dame, I ser ryggen på her, havde årskort da hun bor i byen. Vi fik en lang snak om kunst, og hun anbefalede mig at tage på Silkeborg Kunstmuseum (det der nu hedder Museum Jorn). Det måtte blive en anden dag. 

Francis Bacon 'Blue Crawling Figure, No. 1.', 'Figure in Landscape,' 'Collapsed Figure,' ' Reclining Figure,' 'Figure With Left Arm Raised, No. 2'. 1952-1961.
 Ovenstående 'Second version of Triptych 1944' (1988) er min yndling, og den jeg var kommet for. Hvis du undrer dig over, hvorfor den så ikke er afbilledet bedre, kan jeg oplyse at det var ikke muligt med så lidt plads der hvor den var placeret. Bare rolig jeg hader det også. Men i det mindste fik jeg dette. Og jeg oplevede det live. Igen. 
Tallene ved billederne var ikke kronologiske - som hvis man gik langs væggen - faktisk skulle man gå rundt og lede efter næste tal, der ofte var placeret langt væk, og jeg spurgte derfor den ældre kustode om der var en speciel rute, man burde tage. Den ældre søde herre sagde, at det var der ikke, men han anbefalede at man startede med tegningerne og skitserne. Det gjorde jeg. Da jeg stod ved 'Triptych August - 1972' (1927)(som er et så FUCKING VANVITTIGT FEDT BILLEDE), kom han hen til mig og sagde at det var forkert hvad der stod i programmet. Det var ikke et selvportræt. Jeg nævnte, det stod der i hvert fald heller ikke på Tate, da jeg så den dengang. Han var intriged, og fortalte at udstillingen var lånt fra Tate. Jeg var ikke overrasket. Jeg fortalte, jeg kun var kommet for Bacon. At jeg var rejst seks timer kun for at se ham. Han forstod mig udemærket. Men selvfølgelig var de andre kunstnere som Lucian Freud, Michael Andrews, Frank Auerbach, David Bomberg, William Coldstream, R.B. Kitaj, Leon Kossoff, Paula Rego og Euan Uglow også en bonus. Dette var udstillingens hovedværk.

Jeg fandt min kustode ind imellem og drøftede de forskellige malerier med ham. Egentlig fandt jeg den diffuse nummerorden interessant - det gjorde, at man var nødt til at engagere sig i sin oplevelse. Hvor malerier normalvis præsenteres fra et af og op efter i programmet, så var dette nærmest som en skattejagt - eller der var andre ruter igennem udstillingen. Dette komplimenterede jeg kustoden for. Han var glad for at høre noget positivt om denne formidling, for det var stort set kun negativ feedback de havde fået. Hmm.
Paula Rego 'The Betrothal: Lessons: The Shipwreck, after 'Marriage a la Mode' by Hogarth' (1999).
 Frank Auerbach 'Primrose Hill' (1967-1968).
 Leon Kossoff 'Children's Swimming Pool, Autumn Afternoon' (1971).
 Francis Bacon 'Reclining Woman' (1961).
Lucian Freud 'David and Eli' (2003-2004).
Voldsomt imponerende ikke sandt? Francis Bacon 'Three Figures and Portrait' (1975).
Lucian Freud 'Girl with a Kitten' (1947).
Lucian Freud 'Girl with a White Dog' (1950-1951).
Lucian Freud 'Man With a Thistle (self-portrait)' (1946)
 


Min kustode anbefalede mig, da jeg berettede for ham at jeg ville få noget at spise, at jeg besøgte den blivende udstilling. Der var blandt andet Kvium. Jeg smilede indviet til ham, og spurgte om han fik set Kvium på Arken. Han sank lidt i benene. JA. Han havde taget hele vejen fra Jylland hen til Arken for at se ham. Vi var begge enige om, at Kvium var/er fantastisk. Faktisk havde kustoden købt nogle litografier af ham, han havde taget et lån for at købe dem. Han MÅTTE have dem. Jeg forstod ham så udemærket. Han havde dette job, så han kunne gå og se på kunst dagen lang. Og nogle gange kom der gæster, der var lige så interesseret i kunst som han selv. Vi krammede farvel, da hans vagt snart var slut og vi derfor ikke skulle genses efter min frokost. Jeg overvejede, om jeg burde have spurgt om jeg måtte se hans litografier, men at det måske var for anmassende. 

 
Jeg havde samlet appetit hele vejen fra Sjælland til Jylland, og selv om dagen indtil videre mest havde bestået af Bacon, prøvede jeg deres sprøde fiskeskind til frokost. 





Ja. Intet besøg på ARoS uden 'Your Rainbow Panorama' - Olafur Eliasson (2011) - det bliver man aldrig træt af. På denne årstid ser byen måske lidt trist ud - til gengæld er man ikke ved at besvime af varme.




Jørgen Boberg. Der døde for ikke så længe siden, og hvis søn jeg gik på gymnasiet med. 'Jæger og falkoner' (1971-1974).

Jørgen Boberg 'Fantastisk fødsel' (1969-1971).

Michael Kvium 'Think Bigger' (2003).


Olafur Eliasson 'Your Condensation' (2013).