Pissefede B52's proklamerede sidste år efter en 43 år lang karriere deres 'Farewell European Tour' - efter sigende skulle de stadig spille koncerter i staterne, men altså ikke mere i Europa. Det kunne man jo næsten ikke bære at skulle gå glip af. Men altså det blev jo lidt presset med tur til Köln, som Roskilde åbnede. Oh well. Oh we go!
Jeg så B52's med Løghatten i Amager Bio i 2013, hvor vi selvfølgelig også mødte DJ Gul. Så naturligvis var han den første vi mødte på vej i metroen i København. Vi byttede plads med en anden, så vi kom til at sidde sammen på turen. Han hoppede af og tog koncerten i Berlin. Jeg kender Berlin ud og ind, derfor valgte vi koncerten i Cologne. Vi skal sgu se noget nyt! Udo Kier!
Tidsmæssigt harmonerede det også bedre med RF19. Win/Win.
Vi ankom med toget, gik det lille stykke til vores lejlighed og gik på opdagelse i en ny by. Så selvfølgelig smutter man i Kölner Dom. Gotiske katedraler kan som intet andet dramatisere arkitekturen med sine imposante spir og kolde kryber. Som barn yndede mine forældre at slæbe undertegnede og min fem år yngre lillebror rundt på diverse charterferier. Oftest på græske øer. Og helt sikkert var det, at vi skulle ind i katolske kirker og katedraler. Her tændte min far altid to lys. Et for mig. Et for min lillebror. Herefter blev min mor altid så rørt, at årene fik frit løb.
Så selvfølgelig besøger jeg også kirker og katedraler på mine rejser nu. Og naturligvis tændte jeg to lys. Et for mit ældste barn. Et for mit yngste barn. Idet min mor ikke var med, kneb jeg selv et par tårer.
Efter det åndelige var taget hånd om, sad vi ved Rhinen, spiste vi og tog så dernæst toget ud mod spillestedet E-Werk. Der var 36 grader uden for. Men der var 100 grader inden for på E-Werk, og der var proppet. Jeg gik i baren. Min veninde gik mod toiletterne. Da hun kom tilbage, hev hun mig med ned ad trapperne. Det viste sig, der var en gang under salen der ledte op foran scenen. Så længe man ikke stod på en optegnet firkant direkte foran trappen, måtte man gerne stå der.
Efter koncerten tog, selvfølgelig, mod gay district inde i byen - dels var det ren B52's stil, dels er det altid det bedste sted at gå i byen. Ingen klamme mænd rager på én, og man kan danse så tæt og teatralsk man vil.
Min veninde vækkede mig med morgenmad næste dag: Quiche, kaffe og (stenede stykker tysk) kage, boller og appelsinjuice. Vi hev bordet ud af lejligheden og nød den stenede æstetik i Kölle, inden turen gik hjem til Roskilde Festival.
