Dagen i dag bliver en dag fuld af nydelse. 8. marts er hellig for mig. Alle andre dage på året er kampdage for mig (kvinder), så i dag skal bare være fuld af kærlighed og taknemmelighed over for de kvinder, jeg står på skuldrene af, og/eller omgiver mig med. Det bliver til vinterbadning kl. 12:00 med dejlige damer. Fællesspisning på Værkerne i Sorø med Sorø Bibliotek og 8. marts Initiativet i Sorø med oplæg bagefter:
"Sprogforsker Marianne Rathje og rådgiver indenfor ligestilling og diversitet Marie Valentin Beck giver i foredraget deres bud på sprogets indvirkning på ligestilling. De kaster både et blik tilbage i historien, ned i databaserne over vores danske sprog og ind i vores vane-elskende hjerner.
Ubevidste ideer og fordomme om køn er en hindring for ligestilling: Vi vil gerne fremme ligestilling, men kommer ofte til at gøre det modsatte. Det er ikke mindst, fordi vores sprog og kultur bærer på en historie, hvor der bestemt ikke var noget ideal om, at kvinder og mænd kunne eller skulle være det samme.
Hvordan kan det være, at fortiden spiller en så stor rolle for vores nutidige forudindtagethed? Hvilken rolle spillet kønnet i det danske sprog – og sproget for vores opfattelser af køn? Hvordan går det fx med udviklingen fra formand, over forkvinde til forperson? Og findes der i det danske sprog flere nedsættende ord om kvinder end om mænd?"
Og så vil jeg, som altid, lade lyset skinne på en anden kvinde end mig selv og den kamp, hun fucking altid owner. Nemlig Sanne Søndergaard. Gør dig selv den tjeneste at se hendes show 'Kvinders usynlige arbejde'. Og tag gerne mænd med. They need to hear this.
Nedenstående er også med i hendes show. Og dette favner meget godt, hvordan jeg opdrager mine drenge feminint. For skolen gør det ikke. Folkeskolen gør det ikke. Der er allerede møder om "pigefnidder" i klassen hos den mindste. Men det har været drengene i min ældstes klasse, der har været altødelæggende i klassen. Min dreng har været den, der prøvede at redde den gode stemning og glatte ud. Imens der var slåskamp i timen og fritkvarteret. På grund af de drenge kunne ingen modtage undervisning i klassen. Det blev ikke meldt ud til alle, selv det vedrører alle børn i klassen der ikke lærer en skid på grund af "drengefnidder". Fem piger og min dreng fik lov at være i et andet lokale - det var de seks elever ud af 22, der var i stand til at modtage undervisning. Resten var et socialt eksperiment. Survival of the fittest. Hvad sker der?
I min mindstes klasse er det fodbold, der er problemet. Dét dér har intet med fodbold at gøre. Det er bare en undskyldning for at smadre hinanden, og "drillerierne" (læs: mobningen) fortsætter inde i klassen. Man er uden for, hvis man ikke spillet fodbold. Og man er uden for, hvis man spiller dårligt fodbold - hvilket den lille faktisk ikke gør. Man skal mobbes, hvis man som dreng leger med piger.
Kan vi snart lære drenge at tale om deres følelser i stedet for at smadre hinanden?
Sanne Søndergaard:
" Hvem har ansvaret for mænd?
Gloria Steinem viser den fælde, vi falder i, i samfund hvor det maskuline er mere værd end det feminine: Så sender vi gladeligt vore
døtre over i den maskuline arena - fordi drengepiger er seje.
Men få tør skubbe deres sønner over i den feminine arena - fordi tøsedrenge er pinlige.
Dén statusforskel mellem hvad der opfattes som maskulint vs feminint, skaber alverdens køn-uligestilling.
For eksempel har det uoverstigelige konsekvenser, at følelsesarbejde opfattes som feminint.
Det bliver kaldt “pigefnidder”, når der bruges ressourcer på at lære piger at tale om følelser og at håndtere relationer & konflikter; at lære dem at fornemme egne og andres behov & grænser, at passe på sig selv & andre, at opbygge empati, situationsfornemmelse, behovsudsætte for andres skyld osv. osv.
Der holdes titusindvis af møder i pigegrupper landet over, fordi vi forventer af pigerne, at de skal (lære at) tage ansvar for sig selv, for hinanden OG for den gode stemning.
De bliver sendt ud i skolegården og må klare alting alene. For som selvretfærdige voksne gerne udtrykker det: “Drenge har ikke brug for at tale ting igennem. Drenge laver ikke så meget drama!”
Oh jo, de gør! Det kaldes som bekendt verdenshistorien…
Og selvfølgelig har drenge brug for at tale ting igennem! Drenge har lige så mange følelsesmæssige og relationelle behov som piger. Men vi udsulter dem fra begyndelsen pga lortede kønsstereotype ideer om MANDEN som en stolt, stoisk, (s)lidende, tavs type.
Det mandeideal gør mænd afhængige af kvinder til at lave det følelsesmæssige arbejde for sig. Går det dårligt for mænd, har de kun få følelsesmæssige og relationelle ressourcer: Så de bliver deprimerede, de selvmedicinerer og får misbrugsproblemer, i værste tilfælde tager de deres eget liv.
Og de gennemsyres af vrede. Klart, for det er et skodideal, de forventes at leve op til! Men dét ansvar tager mænd ikke på sig
I stedet malplaceres vreden på os kvinder - fordi vi ikke gør vores kønsstereotype pligt at redde mænd fra sig selv.
Men mænd er IKKE kvinders ansvar! Det er på høje tide, at vi slår det fast: Mænd har ansvaret for mænd!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar