Viser opslag med etiketten Bornholm. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bornholm. Vis alle opslag

24. august 2013

FRA EKKODALEN TIL TONERNE PÅ WONDER FESTIWALL

Er man på Bornholm, så må man jo også rundt og se seværdighederne. Og man kunne fristed til at sige, de har haft idéhatten på for at finde på seværdigheder. ( Bedste ekko 20 m ) Men det virker, for folk valfarter ned ad stien ved Ekkodalen for at finde det bedste ekko og råber i vilden sky til stor forskrækkelse for de græssende heste.
 Rokkestenen. Endnu et "sagn" og en trold, der skulle have kastet stenen. Og for den nysgerrige læser kan vi meddele, at ja man kan godt rokke ved Rokkestenen.

 En Dr. Pastis havde endelig fundet vej til Bornholm og vi tog på Wonder Festiwall for at teste deres festival.
 Reptile Youth leverede som altid et eminent show langt ud over scenen og på toppen af publikum!

 Gode gamle Peter Larsen var også repræsenteret på festivallen. Det satte den gravide i den grad pris på.
 Efter en kort pause gik de fantastiske When Saints Go Machine på den store scene, der ligger lidt nede så publikum har frit udsyn til bandet. Oplevelsen var fuldent! Vinden greb røgen og Silas' hår og rev det hele rundt til deres vidunderlige toner. Vi stod ufatteligt tæt på scenen, og alligevel havde vi plads til at danse til koncerten og Hammershus.
Alle de bands vi så, nød virkelig at spille her på festivallen. Takkede for at måtte komme og bad ærbødigt om at måtte komme igen næste år og næste år og næste år!!
Og her er virkelig også hyggeligt. Småt, men godt og vigtigst af alt RENT!
Toiletterne er rene og med flush og RIGELIGT med afspritningsflasker til rådighed foruden rindende vand.
 Vi endte i et drum'n'bass eksplosion!
Og bagefter endte vi med at bestille en pizza - med kebab, salat og femogfyrre minutters ventetid. Sidstnævnte blev vi informeret om ved bestillingen, det skyldtes at en af deres to ovne havde sat ud. Vi ventede gerne og tog imellem tiden en koncert med Alex Metric.
 En noget medtaget Kasper Eistrup gik på scenen - han var ankommet dagen før og han indrømmede blankt, at han havde taget godt for sig af de våde varer. Det bar koncerten også præg af, der blev holdt i et lavere tempo end før oplevet. Faktisk blev sange, der oprindeligt var up tempo spillet på andre måder blot i lavere tempo. Vi håbede, men gav til sidst op og satte os i stedet ned på en bænk for at se resten af koncerten.  

 Når man har et så fedt nummer som "Leather Crane," så bør man fandeme spille det.
Og det var liiige præcis, hvad de bragte som ekstra nummer. Og vi fløj op fra bænken og hoppede ind i mængden! - klar på at tilgive dem den kedeligeste Kashmir koncert i vores minde.

23. august 2013

BJERGBYEN GUDHJEM - OLUF HØST MUSEUM


Sommerhuset sov stadig, så jeg besluttede mig for at slendre en tur til vandet - da morgenbrødet først kunne hentes fra klokken otte af, var der rig mulighed for at starte dagen med lugten af pålandsvind.


I Danmarks eneste bjergby Gudhjem findes Oluf Høst Museum i hans hjem med den smukkeste have med masser af forskellige niveauer, hyggelige kroge og morbærtræer.



I skuret i haven var der stillet op til nye talenter, hvor Eskillio gav sit bud på avant-garde akvarel.


Ingen tur til Bornholm uden den berygtede Krølle-Bølle. En meget meget grim trold der mest af alt minder om en djævel, som han vinker den røgede sild under næsen på solen.
Nedenunder ses en god udsigtspost fra en klippetop ud over Gudhjem. En dejlig hjemlig følelse breder sig i kroppen, som man spadserer rundt i de skæve gader og stræder. Jeg vil helt sikkert vende tilbage.

22. august 2013

BARSØ'S I SVANEKE PÅ BORNHOLM BORNHOLM BORNHOLM

 Vi kom forbi BARSØ's i Svaneke, der allerede med deres udestilling lovede et godt måltid.
Desværre ankom vi ved frokosttid, og det er først efter klokken 17.00 at de åbner for deres lækre udbud af pizzaer. Det måtte blive en andengod gang. Æv.
 Jeg fik en åben sandwich med kamsteg med navnet 'Beths Special' til 80.kroner og en god syrlig æblemost fra Svaneke Mosteri.



 Over alt på Bornholm er disse opstillet med blåbær - og hvem elsker ikke blåbær? Eskillio udbrød i hvert fald "Båbær!" ved hver eneste stander, og vi måtte pænt punge ud.

En brændeovn er både godt og skidt, når man vindskudt af klippeøen vender hjem til det lille sommerhus. Varmen rammer og lammer!

21. august 2013

PANDEKAGE HUSET I GUDHJEM


 Den dejligeste ferieø byder på helt unik hygge og nostalgi fra by til by - derudover er øen så frodig, at man kan spise sig mæt i æbler, hindbær og brombær i alle vejkanter, bryn og klippeskrænter.
 Vi slog vejen forbi Danmarks eneste bjergby for at afprøve det famøse Pandekage Huset.
 Vi var ude i noget frokostpandekage.
Herunder undertegnedes med skinke og ost foruden stedets grøntsagsfyld.

 Manden fik en omelet med ost og bacon.
 Til dessert fik vi en pandekage med vaniljeis og chokolade.

 Bagefter skulle der forbrændes pandekager på de flotte baner i Bornholms Adventure Minigolfpark lige uden for Gudhjem på Melstedvej 39, 3760 Gudhjem.

BRÆNDEGÅRDSHAVEN PÅ BORNHOLM BORNHOLM BORNHOLM

 Vi tog en tur i smukke frodige Brændegårdshaven. - jeg er fuldt ud bevidst om, at stedet nu kaldes Joboland, men jeg har på ingen måde i sinde at lade mig rive med. Hvor der modsat Tivoli er en masse ting at prøve for selv de mindste. Ovenfor ses de vildeste rutsjebaner, der var så hurtige at Bedstefar fik brandsår på benene.
 Det var, på den manglende folkemængde, nemt at se, vi kom uden for sæsonen. Den første time var vi næsten de eneste i den flotte have med dyr rundt omkring. Okser, aber, påfugle, kaniner, lamaer, æsler, miniponyer, høns, geder og får var et sandt slaraffenland for Eskillio, der er en hund efter dyr.
 På grund af det lave besøgstal var der også skåret ned på bemandingen og enkelte spisesteder var helt lukkede ned. Vi besøgte den største åbne café eller grillbar, hvor der var tre medarbejdere bag grillen til i alt femten spisende gæster. Det burde kunne lade sig gøre. Indtil videre havde standarden på øen været ganske dårlig, og jeg sansede at dette ikke ville være vendepunktet. Derfor bestilte jeg en Joboburger Menu - ja mackie d's effekten har også ramt Bornholm. Den var udemærket, man kan diskutere om den var de fyrre minutters ventetid værd. - det var den bestemt ikke. Mine forældre fik hver en club sandwich. Et smagsløst stykke kylling med en gul dressing - der vidst nok skulle smage af karry, men på ingen måde gjorde - serveret i den knastørre udgave af en trekantsbolle. Jovist der er også turistfælder i Tivoli, men du skal næsten også ville finde dem så. For det ER fandeme muligt at få god mad til overkommelige priser i Georg Carstensens have.   
 - i Tivoli har de samlet en masse af Danmarks specialiteter, som selvfølgelig også koster derefter. Kvalitet koster, sådan er det bare. Desuden handler det jo ligeså meget om at brande Danmarks delikatesser til turisterne.
I Brændegårdshaven skulle man så tro, at man benyttede sig af lækker hjemmelavet bornholmsk is som Boisen Is eller Svaneke Is? Men nej. Is fra Frisko. Til overpris.
Hvorfor kan man ikke nyde saft fra Bornholms Mosteri på caféen/grillen i stedet for maskinesodavand?
Charcuterie platte fra Hallegård og ostetallerken fra Gourmet Bornholm?
Karamel Kompagniet skulle også være repræsenteret.
De har yderligere LAKRIDS fra Johan Bülow - hvorfor ikke gøre oplevelsen til noget unikt bornholmsk og få repræsenteret Bornholm bedre i Brændegårdshaven?
De har så flotte og hyggelige omgivelser, for slet ikke at nævne historien, med sig, så jeg vil anbefale at de kigger efter inspiration mod det kvalitetsbevidste Tivoli frem for Hansa Park