24. august 2013

FRA EKKODALEN TIL TONERNE PÅ WONDER FESTIWALL

Er man på Bornholm, så må man jo også rundt og se seværdighederne. Og man kunne fristed til at sige, de har haft idéhatten på for at finde på seværdigheder. ( Bedste ekko 20 m ) Men det virker, for folk valfarter ned ad stien ved Ekkodalen for at finde det bedste ekko og råber i vilden sky til stor forskrækkelse for de græssende heste.
 Rokkestenen. Endnu et "sagn" og en trold, der skulle have kastet stenen. Og for den nysgerrige læser kan vi meddele, at ja man kan godt rokke ved Rokkestenen.

 En Dr. Pastis havde endelig fundet vej til Bornholm og vi tog på Wonder Festiwall for at teste deres festival.
 Reptile Youth leverede som altid et eminent show langt ud over scenen og på toppen af publikum!

 Gode gamle Peter Larsen var også repræsenteret på festivallen. MMmmmm
 Efter en kort pause gik de fantastiske When Saints Go Machine på den store scene, der ligger lidt nede så publikum har frit udsyn til bandet. Oplevelsen var fuldent! Vinden greb røgen og Silas' hår og rev det hele rundt til deres vidunderlige toner. Vi stod ufatteligt tæt på scenen, og alligevel havde vi plads til at danse til koncerten og Hammershus.
Alle de bands vi så, nød virkelig at spille her på festivallen. Takkede for at måtte komme og bad ærbødigt om at måtte komme igen næste år og næste år og næste år!!
Og her er virkelig også hyggeligt. Småt, men godt og vigtigst af alt RENT!
Toiletterne er rene og med flush og RIGELIGT med afspritningsflasker til rådighed foruden rindende vand.
 Vi endte i et drum'n'bass eksplosion!
Og bagefter endte vi med at bestille en pizza - med kebab, salat og femogfyrre minutters ventetid. Sidstnævnte blev vi informeret om ved bestillingen, det skyldtes at en af deres to ovne havde sat ud. Vi ventede gerne og tog imellem tiden en koncert med Alex Metric.
 En noget medtaget Kasper Eistrup gik på scenen - han var ankommet dagen før og han indrømmede blankt, at han havde taget godt for sig af de våde varer. Det bar koncerten også præg af, der blev holdt i et lavere tempo end før oplevet. Faktisk blev sange, der oprindeligt var up tempo spillet på andre måder blot i lavere tempo. Vi håbede, men gav til sidst op og satte os i stedet ned på en bænk for at se resten af koncerten.  

 Når man har et så fedt nummer som "Leather Crane," så bør man fandeme spille det.
Og det var liiige præcis, hvad de bragte som ekstra nummer. Og vi fløj op fra bænken og hoppede ind i mængden! - klar på at tilgive dem den kedeligeste Kashmir koncert i vores minde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar