Lidt fotosafari rundt ved motorvejene fik dels sat gang i solskoldningen og dels tørsten. Det blev tid til et skud cola. Vøps!
Memsahib aka Tante Øst og jeg gik ned for at finde ramadan markedet. Det viste sig at være forsvundet i regnen. Altså madboderne. Memsahib udtalte, at der var børn der døde under ramadanen sidste år - fordi de havde spist i disse boder.... Øhh? HVORFOR er det, at vi leder efter de boder? - det var okay, mente hun, så længe man kom tidligt på dagen imens maden stadig var frisk og indenfor tre-timers-reglen. Umiddelbart var min længsel efter "Delhi-belly" fuldstændig kureret ved talen om direkte dødsfald.
I stedet besøgte vi noget lokalt - så lokalt at der ikke var nogen engelsktalende ej heller menukort på engelsk. Vi fik gestikuleret os ferm til en bestilling.
Stegte ris med æg.
Kai-lan med hvidløg og chili.
Omelet med sur-sødsovs, anannas og tomat.
Stegte nudler.
Med blæksprutter
Vi smuttede på indkøb, hvor man finder sødede små krabber...?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar