Fest på skolen for Myanmar flygtningene - Memsahibs små yndlinge.
Undertegnede stod i baren, hvor der blev lavet frugtdrinks. Alt uden alkohol.
Der var en face-painter, som malede "børnene" som alt fra robotter til blomster og hajer.
Ved nærmere eftertanke er forskellen på disse og til en dansk generation på samme alder er direkte skræmmende og ulækker...
Fra tolv til fjorten til seksten år.
For det første ville de danske børn være sejlende stive. Og ikke én ville lade sig males i ansigtet. Dét ville være for barnligt - kontra ikke én var ikke malet i ansigtet.
Så var der dansekonkurrencer og sangkonkurrencer. En fantastisk god aften for dem - faktisk deres første party nogensinde. Og alle pigerne var så uendelig smukke med håndtasker og smykker - sikkert lånt fra familiemedlemmer eller venner til netop denne lejlighed. Drengene havde deres faders alt for store blanke sko på. De var så søde.
Man skammer sig lidt over ens egen begærlighed og lands normer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar