Vi var med flygtningene fra Burma på
nationalmuseet, og ovenfor ses vores madpakke. Ris, kylling, salat og et par poser fond så man selv kan dosere. Genialt og virkelig velsmagende.
Lidt fotosafari i
Pudu.
Geniet her fór vild. Jeg havde et kort, hvor vejen jeg skulle gå egentlig ikke var på. Men jeg styrede mod
Petronas Twin Towers, så hvor galt kunne det gå?
Meget galt. Det erfarer man, når man pludselig står udenfor en 243km2's by på en losseplads og ser på byen. Så har man helt sikkert taget en forkert vej på et eller andet tidspunkt.
Vandflasken var tom. Der var ingen, der solgte vand på lossepladsen. Gingeren var fuldstændig ved at kapitulere i de femogtredive graders varme.
Yderligere var det midt under ramadanen, det vil sige INGEN opholdt sig i solen på disse kanter. Kun denne ignorante udlænding - alias Gweilo som er en fornærmelse typisk fra kinesere, der betyder noget mellem "hvide spøgelse" og "udenlandske djævel." - et udsagn der i mit rødsprængte tilfælde var komplet passende trods de racistiske overtoner.
En bro over motorvejen.
Men det rødglødende apparat fandt trods alt hjem til sidst...og nåede et bad i stedet for en lur, hvilket jet lagged i den grad trængte til, og så ud i heden igen for at mødes med Memsahib i
Little India.
Hvidløgsnan.
Baingain bartha- aubergine med grøntsager med indiske krydderier.
Dhal makhani - kidney bønner og sort dhal med hjemmelavet curry.
Paneer saagwala - spinat med løg, tomater, hvidløg og feta.
Ovenfor en omelet med masser af løg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar