Vi tog et smut på KONSTMUSEUM for at skabe appetit til senere. Man behøver jo ikke altid at æde sig igennem kulturen. Det kan altså også gøres således.
Billedet over og nedenunder er en cadeau til en gammel krøbling med strubecancer, Löjhatti og undertegnede engang mødte i Chelsea foran en bar. I rygekabinen altså. Eller det vil sige, jeg var nok mere krøbling end ham, idet jeg havde en brækket storetå og benskinne på op til knæet. Vi var vågnet af lyden af en rotte på værelset, og jeg havde fra sengen af prøvet at slå den ned med min Rom Walker. Dog uden held. Manden var forfærdet over vores forhold, idet jeg jo var 'a cripple!' og måtte slås med skadedyr fra morgenstunden af. Nuvel. Manden med den meget hæse og næsten uforståelige stemme spurgte os, om vi kendte en kunstner ved navn 'CHRISTOOOOOO'? Det sagde os intet.
"He raps! He raps!" sagde manden med Smeagal stemme.
"Ohh he's a rapper?"
"No! He wraps! He wraps! He wraps buildings and statues!"
"Ohhh..?"
Og således er her efter en historie fra det virkelige liv en smagsprøve på den famøse wrapper. Christo.
En lækker varm bouillabaisse med aioli og hjemmebagt brød.
...og veganeren dristede sig til en blåbærtærte - deraf farven. Meeeen man kunne måske fristes til at sige, at det simpelthen var mangel på kød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar