De 2 Have består af en restaurant til den ene side, mod Grenen, og en Café (eller Gastropub, som de kalder den) i den modsatte side. Det var på Caféens terrasse vi indfandt os en dejlig solskinsdag på vej mod Grenen. De serverede typisk Skagen-cafémad; som eksempelvis rødspætte med tyttebær, fiskefrikadeller med løgkompot, stegte sild med stuvede kartofler, søkogte pil selv-rejer, hvidvinsdampede blåmuslinger og selvfølgelig charcuteri-tallerken fra Slagter Munch's viktualieforretning (som ses nedenfor).
De serverede selvfølgelig også øl fra lokale mikro- og mini-bryggerier og hjemmebrygget Bjesk (som enhver restaurant i Skagen med respekt for sig selv gør).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar