22. januar 2013

...:::..SENSOMMER I HAVEN..:::..

Her er lidt af udbyttet fra haven sidste år. Vi havde det meste fantastiske høstudbytte gennem hele sæsonen og i år bliver endnu vildere.































21. januar 2013

...:::..SVIRELIV SPISER I AALBORG..:::...


Vi lånte en lille bil og tog på roadtrip til 9000-Aalborg. Første stop efter ankomst var formiddagskaffe og croissant på Penny Lane på Boulevarden. Mmm... Bedste croissant jeg længe har fået. Godt gået Aalborg, så er første point hjemme. Udsigten nede ved havnen kan man heller ikke klage over. SCORE! 2 point.
Nede ved havnen ligger Restaurant Fusion, hvor man kan nyde udsigten til havnen. Her besluttede vi os for at spise frokost.


Steaksandwich, siger du? Jeg er stor fan af steaksandwich og er altid klar på at prøve en ny variant. Denne blev serveret med med Goma-lime-dressing og stegte kartofler. Mmm... that sounds good. I'll have that! Der var desuden salat og en masse peberfrugt i. Alt for meget peberfrugt til min smag. Kødet var kedeligt og sejt, og hvem har nogensinde bedt om at få 10 KARTOFLER til? Jeg laver den meget bedre selv. Man burde nok have valgt at få sushi i stedet, da det lader til at være deres specialitet. Det må blive næste gang. Ingen point i denne omgang.


Da det blev aften smuttede vi på Il Ristorante Fellini på Vesteraa, til en 'ægte italiensk oplevelse', som de siger. Vi fik grillstegt lammekrone og jeg fik en pizza. Det hele var megalækkert og værten og tjenerne var effektive, overskudsagtige og søde .....and totally redeem yourself, Aalborg!! 3 POINT!


På vejen hjem gik vi forbi gaden over dem alle, Jomfru Ane Gade, og man skulle da være et skarn, om man ikke lige tjekkede, om der var gang i den på sådan en dejlig, kølig hverdag. Der var lidt tomt, så vi besluttede os for at øge antallet af gæster med to. Et par øl og et par timer senere begyndte folk så småt at ankomme, og de fire søde soldater ved siden af os nåede deres 100 SHOTS (100 POINT!), før vi spankulerede ned til hotellet. 

Tak til Aalborg, Café Penny Lane, Restaurant Fellini og soldaterne i Jomfru Ane Gade!




Fire soldater - 100 SHOTS!!!!!!!!!!!!!!!!

30. december 2012

...:::..HIPSTERJUL..:::...


Flæskestegen, rødkålen og kartoflerne var som de plejer at være til jul. Det lille juletræ derimod var blevet udskiftet med et smukt, højt hipster-juletræ.






3. november 2012

Nu' det jul igen! Nu' det jul igen!

Så står julen for døren! Vi er alle imod juleri før december måned som regel. MEN! Når man passerer elitejulerne på CENTRALHJØRNET ved Farvergade, så er det så tilladt! Svirelivet har en tradition for at tage en cola på baren sent på juleaften. Her kommer så småt gang i den ved ettiden, og man har god mulighed for en snak. Men det der især skal nævnes, er den vilde pynt de disker op med. Go home Magasin! Og glædelig jul til alle på CENTRALHJØRNET.

8. oktober 2012

SNABEL B i Valby

Jeg skulle forleden fordrive noget tid i Valby - lidt af en dødbider, hvis man da ikke tilfældigvis ejer en have i nærheden. Jeg havde af lettere fordrukne omstændigheder tabt min siamesiske tvilling og derved sået spindelsvæv af skår i den. Min tvilling måtte derfor under reparation hos iRepair for en stund. Halvanden time for at være eksakt. Godt så. Alle de ting jeg kom i tanke om, jeg kunne foretage mig imens indebar desværre min tvilling. Satans. Tænk sig hvor uundværlig den er blevet, og hvor hjælpeløs man er uden?
Nuvel på vejen hen til doktoren/kirurgen passerede jeg en nyåbnet café, som med det samme fangede mit øje. SNABEL B. Dén måtte jeg prøve. Jeg havde kigget langt ind af vinduerne, og konstateret at HER måtte jeg snart hen. Min første tanke var, at Kaffe havde fået en søster. Men nej. Og stedet byder da også på et mere urbant interieur end den tømmersnedkererede på Istedgade 90. - den meget elskelige ejer bag disken var nu også bekendt med den, og tog det som et kompliment. Rent faktisk mindede stedet mere og mere om noget, der var taget direkte ud af Berlin efter nærmere inspicering ( inSPISEring ).

 Som billedet ovenfor viser, har de rigeligt at byde på. Jeg valgte en hvid kaffe og en africola...åh Gud de havde africola... Jeg havde ikke fået en sådan siden sidst, jeg var i Berlin... Africolaen var som altid god. Kaffen var i særklasse. Virkelig god.
Der er to vinduespladser, en lille lounge og siddepladser udendørs.
Her er hjemmebagte boller ( med tiden vil de udvide med morgenmad ) med ost eller hjemmelavet marmelade, africola og kastanjedyr i vinduet. For ikke at nævne verdens bedste vært, som tager sig overordentlig godt af sine gæster. For man er virkelig gæst her og en meget velkommen én af slagsen endda. Man kan underholdes af de forbipasserende på travle Toftegårsdsallé/Møllegade, den venlige vært, eller  læse i de ældre dameblade som for eksempel Københavnerinden der blandt andet byder på gamle husgeråd om alt.
Det eneste, men det er er også det største, minus der egentlig er ved denne kaffebar, er at jeg ikke bor i Valby. For jeg ville ELSKE AT VÆRE STAMGÆST HER ( imens spiller titelsangen til Sam's Bar i mit hoved ). Berlinerhygge for alle retropengene med hjertevarmen liiige på rette sted. Max stjerner.

4. oktober 2012

Moonrise Kingdom


Når nu sommeren så småt er ved at gå på hæld, så kan hyggen og mystikkens stadig findes i biografen. Og ja vi taler stadig om Grand Teatret, når jeg siger biografen.
Jeg havde den udsøgte fornøjelse at have et par timer til overs. Billetterne er billigere omkring middag, skal det lige nævnes, og biografen er knap så fuld som ved aftentid. - dog skal man være der lidt før, hvis man skal på det hellige først for biografgængerne ved denne tid, er lidt oppe i årene. Og skønt der ikke er nær så mange som om aftenen, står de alle i kø op ad trappen til toiletterne.
Nåh det var lige lidt information. Det grå guld er stadig et godt publikum.
Jeg havde kun flygtigt set plakaten for filmen ved fugleflugt på cykel gennem byen. Som altid tjekkede jeg  Grands hjemmeside ( nej aldrig i livet om jeg gider bruge kino.dk ) for at finde ud af, hvilken film jeg skulle se. Jeg fandt Moonrise Kingdom, som svarede til plakaten jeg havde skimtet.  Instruktør Wes Anderson? Okay allerede dér starter associationerne, ( The Royal Tenenbaums. Life Aquatic With Steve Zissou! Darjeeling Limited. Fantastic Mr. Fox! ) og det tegner sgu godt! Rollelisten består af Bruce Willis, Edward Norton, Tilda Swinton, Frances McDormand og Bill Murray?!! Hvis det ikke kan få folk i bigrafen, så ved jeg ikke hvad.
Som linket til Grand vil fortælle, fik filmen hele seks stjerner af Filmagasinet Ekko.
En sød kærlighedshistorie mellem to unge skævt fortalt i tredsernes gule og brune farver med dertilhørende lækker musik. Se den.


































25. september 2012

Under grev INGOLFS overbid

Nogle gange er det bare held i uheld, når man møder op til et tomt klasseværelse. Man bliver hurtigt klar over, man tydeligvis ikke har fået samme besked som sine medstuderende. Og man får snart følelsen af, at man burde være et andet sted. Det var i den grad også gældende for denne morgen. Jeg burde have været hjemme, for timerne var aflyst.
Hvad gør man så, nu man er kommet hele vejen ud til Amager? Man glæder sig over at kunne besøge en af Amagers få RIGTIGE caféer. ( Der er i alt tre. Ingolfs Kaffebar, Under Elmene og Madmanifesten. )
Deres brunch er gennemført god. Pomme röstien var så vanvittig lækker og sød, at jeg overvejede at bestille en tallerken af dem alene! Alt er selvfølgelig hjemmelavet, og alt købt er også hjemmelavet - i Danmark altså. Vesterhavsost med rabarberkompot med lakrids. Stikkelsbærjuice fra Bornholm Mosteri. Den havde jeg end ikke prøvet endnu, men den var velsmagende. Godt sur - uden at fjerne emaljen på tænderne.