22. august 2012

SVIRELIV PÅ RESTAURANT DAY

 Vi hørte desværre alt for sent om Restaurant Dag ( mandagen op til ), men selvfølgelig tog vi udfordringen op. Temaet blev automatisk, hvad haven bød på.
Det blev til muffins æble/rosmarin og rabarber/basilikum, som det søde indslag.
Alt er økologisk med mindre andet er angivet. Som altid.
 Sommersalat versus noma eller 'Svireliv møder Fyn'

Rygeostcreme:

Rygeost
Crème fraîche
Purløg fra haven
Minimale agurketern ( julienne > brunoise)

Rugbrøds-crumble
Radiser

Serveres i kop med cremen i bunden. Radiserne "plantes" i, disse fungerer således også som ske og det ristede rugbrøds-crumble strøes rundt om som "jord".
Billedet her under er taget efter de første hundrede gæster, og vi bakkede op med andet grønt fra haven idet vi løb tør for radiser. Vi havde også ærtecreme med peberrod med gulerodssticks.
 Vi havde hjemmelavede chips, lavet af vores egne nyopgravede kartofler fra haven. - en reeeeeet langsommelig proces, skulle vi hilse og sige, for dem der ikke har prøvet det selv.
Respekt for Kim's eller Jørgen eller hvem af dem der holder kog i olien.
 Löjhatti bevæbnet med ærtecremen efter stormen af mennesker så småt loddede af, og vi atter fik pusten tilbage.
 Vi ankom til Dronning Louises Bro med masser af mad, køletasker, grøntsager, udstyr og højt humør ved halv elleve tiden. Vi begyndte at sætte vores lille restaurant op i ro og mag. Samtidig drønede politiet med hvinende sirener hen til værtshuset Louises for at stoppe et kæmpe slagsmål, der var rykket ud på Nørrebrogade. Deres bragende brandert var omtrent lige så høj, som solen stod på himmelen. Nuvel vi fortsatte klargøringen.
Lidt tid efter fortrak en gruppe, godt stegt, sig fra optøjerne og satte sig bag ved statuen af pigen og drengen, der stirrer på hinanden. Liiiiige ved siden af os... Vi helligede os stadig klargøringen.

Pludselig kommer gruppen op at skændes/toppes med en mand fra gruppen. Eller rettere sagt: han går løs på dem, og de går fra ham. Lad os kalde ham galningen for nemhedens skyld. Vi forsætter med vores restaurant. Klokken nærmer sig tolv, og dér er vi sat til at åbne.
Et råb lyder, og vi vender os straks - til synet af galningen der nu slår ud efter en stakkels cyklist, der kommer trækkende over broen med sin cykel. Cyklisten beder ham roligt slappe af, galningen slår i stedet ud efter ham imens han skriger: "I KILL PEOPLE!!!" Cyklisten afværger slagene ved at smide cyklen og trække baglæns. Galningen, og dette her sker altså ved højlys dag mine damer og herrer, med blodskudte øjne og spyttet flyvende fra munden samler simpelthen cyklen op for derefter at smide den efter cyklisten???
Som en rutine ser man nu tyve mennesker synkront tage deres telefon op til øret og ringe hundredeogtolv, imens de bakker nogle skridt tilbage. Jeg orienterer mig, at vi selv har tre telefoner i gang. Jeg vender igen blikket mod den utilregnelige, lige tidst nok til at se galningen løfte det ene ben og styrte mod vores bod! Han sparker vores veldækkede bord omkuld? WHAT?! "NOOO!??" råber jeg løbende mod ham, indtil han vender sig mod undertegnede og geniet her smart nok smutter tilbage igen. Tyve mennesker yderligere ringer alarm.
Manden går over mod Uzbekistanboden. Pastis går efter ham.
Vi begynder at rejse restauranten så småt op igen...prøver at danne os et overblik over det tabte service og maden. Vores hænder og ben sitrer. Snart lyder sirenerne igen. Heldigvis tager de den utilregnelige galning med, skønt han er kølet ned.
Vores humør har fået knækket. Alligevel får vi restauranten op at stå. Ganske vidst ikke til klokken tolv, men vi når det før menneskemængderne vælter os med bestillinger. - imens radioen beretter, at politiet netop har arresteret en udenlandsk mand ved Dronning Louises Bro.
Vi vidste ikke, vi skulle have en bouncer med klokken tolv ved højlys dag?
Heldigvis blev restauranten gæstet af så mange dejlige og glade mennesker bagefter!
Det gjorde hele udslaget, og vi havde en fantastisk god dag.
Så tusinde tak for det - I kan forvente, vi tropper op næste gang også!


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar