Sommervejrets temperatur var i vejret, så vi smuttede mod kødbyen.
Lækkert interieur!
Men stemningen kander arbejdes på.
Vi måtte vente lidt på et bord, skønt vi havde ringet i forvejen, dette lod sig gøre ved et bord ude i solen. Super!
Men efter at have placeret sig ved kasseapparatet for at tage en prosecco med som underholdning og ventet( læs ignoreret red. ) i ti minutters tid af ti forskellige tjenere, begyndte stemningen at blegne lidt. Nu skal det ikke forstås således, at vi ikke har forståelse for travlhed. For det har vi. Og vores tålmodighed rækker langt på det punkt, specielt hvis vi mødes med et smil og et eventuelt 'hej'. De absolut ikke smilende piger på job kiggede nærmest dødt på os, før de gik videre,og man blev i tvivl om hvorvidt man egentlig var velkommen. Dertil skal det siges, at de herrerne lod til at være noget gladere for deres job. De smilede.
Nåh. Vi blev benådet og begavet med en flaske prosecco med isspand til at nyde aftenens sidste stråler. ( Nuvel vi måtte selv bære det ud, men nu havde vi da flasken! )
Efter femogfyrre minutter blev vi bænket i baren, denne gang fik vi hjælp til at bære vores drikkevarer, og her tog oplevelsen en gevaldig drejning.
( Hvis man lige ser bort fra at blive torpederet i ryggen af en bakke med tre tallerkener uden undskyldning eller efterfølgende øjenkontakt. Ja en kvindelig tjener. )
For vi fik nemlig en rigtig dejlig tjener, selvfølgelig en herre, som var sød, smilende og snakkede vores valg af menu igennem med os. Utroligt hvad imødekommenhed kan gøre!
Belysningen i baren var perfekt til at tage billeder i, så for en gangs skyld vil der ikke ske en overgang i faverne. Nyd det! Det gør vi!
