12. marts 2013
SER MAN DET, BESØG PÅ CAFÉ ZEZE
Jeg er før blevet anbefalet denne lille hyggelige café midt i det pulserende hjerte af København. Så naturligvis benyttede jeg muligheden, da jeg havde et anliggende i nærheden. CAFÉ ZEZE. Stedet har et overskueligt kort, der i modsætning til andre ikke går på kompromis med kvaliteten. Dette smages tydeligt! Se endelig billedet herunder: hjemmelavede fiskefrikadeller med deres dertil hjemmerørte remoulade. HAPS!
TRADITIONEN TRO - SØLLERØD KRO
Hvad kunne være bedre på denne tid af året end at bringe lidt sommer til de forfrosne danere? Nej vel? Mine damer og herrer. Vi bringer jer hermed vores besøg på uforanderlig smukke Søllerød Kro!
Oftest er det lidt akavet at være de første ankomtil festen, men når lokalerne er Søllerød Kro's nyder man omgivelserne. Og stilheden....før stormen! I det hele taget venter man spændt på at festen kan begynde. Festen i vores mund!

Ovenfor ses vores appetizer af blegselleri, issalat og blegselleri is. Menuen startede igen i isen. Vi var ikke så svært begejstrede for denne, men 'nuancer af tomat' vi fik sidst var vi helt med på!
Ved siden af ses deres lækre kuvertbrød af æblesurdej og malt/porterbrød.
Første ret bød på saltet torsk, salturt, dild, dildmayonaise, dildsne, syltet asparges og salt og syltet agurk. Fra isen til det kolde med associationer til havet.. En virkelig velsmagende tallerken. Godt med fedme, surt, syrlighed og de små bomber salt i form af salturt bandt noterne vældig fint sammen. 
Vi var meget begejstrede!!

Foie gras med majs, minimajs, andehjerter og tørret gåsebryst toppet med timian.
Sauce af andefond. Yderst delikat!
Så kom vi til hovedretten om man så må sige. Kalvemørbrad med smørstegte brisler og kantareller med marv. Brøndkarse, et ark af selleri samt selleriskum. Sauce af kalvefond trukket med brombær.

Vi blev spurgt, om vi lystede at tilvælge en ret før desserten. Det lystede vi naturligvis! Vi fik derpå serveret gruyère med macadamia-nødder, sommertrøffel og smeltet smør.....åh Gud......ord slår ikke til....dekadencen vil jo ingen ende tage!!!
Kronen på værket. Det søde at slutte af på, så kroppen får et skud energi og vi blev i stand til at rejse os efter så rette retter. Vi fik pocheret fersken, ferskenflæsk og små madeleinekager. Marengs, hindbær og cremet is af tonganød.
30. januar 2013
Le Grand Finale de L'education Nationale
Nogle gange har man bare lyst til at være i lækre omgivelser - det er lidt ligesom at tage et smut på Louisiana: dels for kunstens skyld, men så sandelig også for omgivelsernes skyld. Jeg havde netop dén dag lyst til lige præcis sådan et fix. - og man kan SAGTENS klandre undertegnede for direkte at lovprise dette udsøgte sted. Det forventer jeg faktisk. For det er virkelig en perle.
Nuvel. Jeg var ikke i området ved den rette tid for at se en film, til gengæld havde jeg fornøjelsen af at få en velskænket god cappuccino og nyde hele den lette udenlandske stemning. Ja man kunne måske endda kalde den for den frankofile følelse for hvad skuede mit øje? At man har erkendt, at franskmændene rundt om et par hjørner gør det fantastisk godt og hvorfor så ikke bare få maden fra dem? Det er jo genialt.
Så blev der serveret! En saftig velsmagende quiche med svampe og gedeost fra L'education Nationale!
Mmmmmm selve æggemassen var så cremet og blød, at den indbød til at skæres med tungen. - et enkelt minus var det dog, at den unge servetrice serverede bestikket PÅ tallerkenen oveni min quiche...ja selvfølgelig kan man have hænderne fulde, så dette kan virke som en logisk handling. Nu havde hun altså kun min anretning i hånden. I praksis er det ikke super fedt at være smurt ind i maden FØR, man overhovedet er startet på maden og selv dér er det rart at kunne tørre sine hænder i en ren serviet. Et mindre setback der på ingen måde fjernede opmærksomheden fra den dejlige quiches smag eller Mikkel Bryggers gades charme. Bonne appetit!
Nuvel. Jeg var ikke i området ved den rette tid for at se en film, til gengæld havde jeg fornøjelsen af at få en velskænket god cappuccino og nyde hele den lette udenlandske stemning. Ja man kunne måske endda kalde den for den frankofile følelse for hvad skuede mit øje? At man har erkendt, at franskmændene rundt om et par hjørner gør det fantastisk godt og hvorfor så ikke bare få maden fra dem? Det er jo genialt.
Så blev der serveret! En saftig velsmagende quiche med svampe og gedeost fra L'education Nationale!
Mmmmmm selve æggemassen var så cremet og blød, at den indbød til at skæres med tungen. - et enkelt minus var det dog, at den unge servetrice serverede bestikket PÅ tallerkenen oveni min quiche...ja selvfølgelig kan man have hænderne fulde, så dette kan virke som en logisk handling. Nu havde hun altså kun min anretning i hånden. I praksis er det ikke super fedt at være smurt ind i maden FØR, man overhovedet er startet på maden og selv dér er det rart at kunne tørre sine hænder i en ren serviet. Et mindre setback der på ingen måde fjernede opmærksomheden fra den dejlige quiches smag eller Mikkel Bryggers gades charme. Bonne appetit!
22. januar 2013
At overvintre vinteren: GRØNKÅL
De af os der er så heldige at have have samt de, der både huser hus og have bør simpelthen alle som én plante den standhaftige og ikke mindst gedigne gamle ganger GRØNKÅLEN i køkkenhaven. Selvfølgelig er det en fryd helt ind i sjælen, at den hvide urtehave stadig er leveringsdygtig, men der er også fantastisk mange vitaminer og mineraler at hente.
Jeg lavede forleden en god gang grønkålssuppe i kølvandet på en led halsbetændelse - helt som min mormor ville have lavet den på den gammeldavs måde. Jeg kogte griseben, røget bacon og nakkefilet, indtil kødet var ved at være kogt. Derpå kom jeg masser af gulerødder i, som solstråler på himlen, derefter byggryn og så førsteviolinen i form af hakket grønkål i gryden. Her skal man huske at røre i det, så det ikke brænder på. Så kogte min mormor altid kartofler til, og hvis suppen blev for tyk fortyndede hun den med kartoffelvand. Det er ikke et must med kartofler til. Dog vil jeg sige, at kogt svin med sød og stærk sennep både er et minde og et must at nyde til sin grønkålssuppe. Nyd den i disse golde og kolde tider. Velbekomme!
Jeg lavede forleden en god gang grønkålssuppe i kølvandet på en led halsbetændelse - helt som min mormor ville have lavet den på den gammeldavs måde. Jeg kogte griseben, røget bacon og nakkefilet, indtil kødet var ved at være kogt. Derpå kom jeg masser af gulerødder i, som solstråler på himlen, derefter byggryn og så førsteviolinen i form af hakket grønkål i gryden. Her skal man huske at røre i det, så det ikke brænder på. Så kogte min mormor altid kartofler til, og hvis suppen blev for tyk fortyndede hun den med kartoffelvand. Det er ikke et must med kartofler til. Dog vil jeg sige, at kogt svin med sød og stærk sennep både er et minde og et must at nyde til sin grønkålssuppe. Nyd den i disse golde og kolde tider. Velbekomme!
Abonner på:
Opslag (Atom)









































