At overvintre vinteren: GRØNKÅL

De af os der er så heldige at have have samt de, der både huser hus og have bør simpelthen alle som én plante den standhaftige og ikke mindst gedigne gamle ganger GRØNKÅLEN i køkkenhaven. Selvfølgelig er det en fryd helt ind i sjælen, at den hvide urtehave stadig er leveringsdygtig, men der er også fantastisk mange vitaminer og mineraler at hente.
Jeg lavede forleden en god gang grønkålssuppe i kølvandet på en led halsbetændelse - helt som min mormor ville have lavet den på den gammeldavs måde. Jeg kogte griseben, røget bacon og nakkefilet, indtil kødet var ved at være kogt. Derpå kom jeg masser af gulerødder i, som solstråler på himlen, derefter byggryn og så førsteviolinen i form af hakket grønkål i gryden. Her skal man huske at røre i det, så det ikke brænder på. Så kogte min mormor altid kartofler til, og hvis suppen blev for tyk fortyndede hun den med kartoffelvand. Det er ikke et must med kartofler til. Dog vil jeg sige, at kogt svin med sød og stærk sennep både er et minde og et must at nyde til sin grønkålssuppe. Nyd den i disse golde og kolde tider. Velbekomme!