Hejsa!
Så er der en ny blogger på
Svireliv - mit navn er Eskillio, og nu skal der laves mad!
Mine interesser er fine dining, Michelin restauranter og gedigen madlavning fra egen hånd.
Jeg må indrømme, hovedet på bloggen, at trods min alder af blot tre uger, får jeg lidt hjælp til mine indlæg. Jeg har svært ved at fotografere samtidig med, at jeg selv er på billedet. Og at holde SHIFTknappen nede for at lave store bogstaver. - simpelthen fordi mine arme ikke er lange nok. Endnu.
I modsætning til
Plat du Jour, der selv står for alt i deres indlæg. Maden, billederne og blog indlæggene. - hvilket deres medvirken i Aftenshowet igår jo også fastslog uanset skepsis fra alle andre. Det ER altså muligt, at der findes wonderkids - hvilket jeg selv har sat mig for at bevise.
For de af jer der stadig nærer en hvis skepsis til dette fænomen, vil jeg anbefale jer at se filmen 'My Kid Could Paint That'. En fantastisk film om en fire årig pige, der laver de flotteste malerier. Desværre kan hun ikke male på samme måde, når der sættes kamera på. - sådan ville vi jo alle sammen have det. Det er ikke rart.
Her under ses mine forældres morgenplatte efter min fødsel. Lidt tarvelig, men jeg havde jo heller ikke været i køkkenet den dag.
Hvidovres version af en omelet. En halvmåne ganske vidst, men så har det heller ikke mere at gøre med en omelet. Smag var der heller ikke noget af. Nu tænker I sikkert, hvordan kan jeg vide det? Ja jeg spiser stadigvæk modermælk, og netop af dén vej smagte jeg omeletten. Jeg har former for mundskænk på i alt, hvad jeg indtager. Det kan med sikkerhed i stemmen laves bedre, et skridt i den rigtige retning ville være at bruge rigtige æg og ikke fra dunk.
Lidt frugt, en udemærket blåbærmuffin og en grov müslibolle med chokoladestykker.
