2. juli 2017

ARKEN : GYS! ER DEN LEVENDE?

 Det kan næppe være gået nogen forbi, at jeg ELSKER ARKEN!!! Er det på grund af deres udstillinger? Er det fordi, de er en statsejet institution? Er det fordi, deres personale er så søde, hjælpsomme og imødekomne? Er det fordi, det ikke er overendt? Er det fordi, det ikke er hipster og hashtagget-the-shit-out-of-it-yet? Tjah. Måske en god blanding. Jeg elsker deres uprætentiøse og snaksaglige tilgang til brugerne - hvilket også smitter af på brugerne imellem, som ofte bare taler til og med hinanden (WTF?!!!)
 Damien Hirst. At sammenligne ham med Andy Warhol ville være en dødsynd. Han er en dygtig forretningsmand. Og tyv. Og til hans held havde han et større navn end den egentlige kunstner, og fik derfor succes med tyverierne. Mine tanker falder lidt på Thierry Guetta i ’Exit Through th Gift Shop’...


 ARKENS 'GYS!' udstilling er på mange måder interessant, idet mange figurer er så naturalistiske at havde de blinket, så havde jeg instantly soiled myself. Især den ældre dame med babyen samt manden der halvt flyver. Er den levende? Er den ikke? Nu mere man ser, nu mere bliver man i tvivl. Enkelte figurer så normale ud fra en side, men helt fordrejede fra en anden. Nogle var så intime, at man blev blufærdig af at kigge på dem - og man følte, man var nød til at skønne sig videre for hvor meget interesse kunne man give en kunstners underliv? Samtidig ville det også være for blufærdigt at løbe fordi disse værker...føltes det som. Og endelig den superklamme elefant baby, som var kustodens absolutte favorit. 



 Udstillingens fedeste skulptur! 'Juliana' af Frank Benson. Yes there's a penis.  
Der var "no photo" ved enkelte figurer - blandt andet en kunstner der havde lavet en tro kopi af sit underliv i forskellige stillinger. Det var de simpelthen nødt til, fortalte kustoden, der var bare nogle (overrepræsentation af mænd i alle aldre) der gik helt tæt på værket og tog billeder. Derfor måtte de også sætte hegn op om værkerne. Fordi sådan er vores kultur. At man tager billeder af en kvindes kønsdele og deler dem på nettet. Dette havde kunstneren fundet for grænseoverskridende, og derfor bedt om "no photo sign" - men derfor mødte kustoden stadig folk, der prøvede at snige sig til et billede. Der kommer lidt en test af consent-begrebet i spil ikke? Jeg fandt værkerne så hudløst ærlige og naturalistiske, at jeg følte faktisk ikke at det var okay at kigge på dem. Tænk sig hvis alle havde det sådan? Nu tænker jeg "hævn-porno-wise". 
Ved siden af 'Juliana' var en figur af en kvinde i en aparte stilling med selfie stick i Anna Uddenbergs  'Journey of Self Discovery'. Jeg undlod at tage et billede. Det virkede for nemt ikke? 
Jeg så den som en fed kommentar til dagens samfund. "Journey of Self Discovery". Hvad med at komme lidt ud i stedet? Hvad med at vende kameraet udad? Hvad med at fokusere på andre end dig selv? Gøre noget for andre end dig selv? 
Lad gå teens tager billeder af dem selv i et væk. I don't aprove, men man er så self-absorbed i den alder (og som blogger). Tyverne til dels ligeså. De tror, hele verden drejer sig om dem. Deres hjerne tror, de er interessante. Den har ikke opfattet, at der findes andre endnu. Se det interessante ville være, om de vendte kameraet mod resten af verden.  Jeg forstår, hvorfor kendte tager selfies. Det er for deres "fans" skyld. Om jeg begriber, hvorfor folk på min alder (der er vokset op uden sociale medier, og burde have samme viden som undertegnede at det forbindes med narcisisme, mentale sygdomme og afhængighed) eller ældre sidder og poster løs af billeder af dem selv...? Det er sgu da en mærkelig ting, der er blevet normalen? 
Især de der prøver at ændre deres fjæs på billedet. ALLE ved jo, at personen ikke ser sådan ud i virkeligheden? Nej dine læber ser ikke sådan ud. Og dine kinder eller kindben har aldrig set sådan ud. Dine øjne er ikke SÅ store. Tror du, at jeg er idiot og har glemt hvordan dit ansigt normalt ser ud? Eller prøver du at narre mig? Tror du, du narrer mig? ...prøver du at narre dig selv? 
Det eneste jeg ser, er en der tydeligvis ikke er tilfreds med sit eget udseende. Usikkerhed. En der ikke hviler i sig selv. Ja mit første kamera rummede også billeder på rullen af et nogenlunde poserende ansigt - dog ingen andemund eller kinder suget ind - men det ville jeg sgu da aldrig belemre resten af verden med..? 
Havde jeg poseret med trutmund og indsugede kinder, hvorfor skulle folk finde det interessant..? Who the fuck cares? Det er vel en udgave af at man som barn at klædte sig ud som voksen - man syntes selv, man var bedårende. Realiteten var, at man faldt i de kæmpe sko, læbestiften var i hele hovedet, kindrødt (yes I am THAT old) på begge sider af hovedet og blå øjenskygge. Det havde nok set mere ømt ud i dag, jeg havde trods alt firserne med mig. 
Any way. Jeg ender med at blive et bittert menneske, når jeg ser hvor samfundet er på vej hen. Jeg ender med en stok (ikke selfie stick) i den ene hånd og en knyttet næve i den anden: "Ungdommen nu til dags!"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar