15. april 2020

SKOLERNE ÅBNER : OG JEG ER HELT TRYG : FØRSTE SKOLEDAG : COOL CORONA

Der skulle alligevel gå seks år, før det for alvor gav mening hvorfor man flyttede til provinsen. Drengenes børnehave har en tønde land/kløvermark, og har således ingen problemer med at genåbne i disse Coronatider. Masser af plads og toiletter uden for. Jeg havde været helt tryg ved at sende mine børn afsted.
Men faktisk skulle min sidstfødte være startet i førskole første april - det bliver så i dag samtidig med storebror. Den sidste måned har stået på konstante opdateringer i Aula, der har ikke ligefrem manglet information. Førskole, 0.-5. klasse starter i dag, og min ældste glæder sig enormt. Den yngste glæder sig mest til at lege med sin storebror, uanfægtet af at de lige har været sammen non stop i en måned. 
Der er rigeligt med plads på skolen her i provinsen, og der er masser af plads uden for til at have undervisning. Jeg forstår sgu godt, folk panikker i hovedstaden hvis ens skole er i en opgang midt i Indre By. Det er jo nærmest umuligt. LilleM sammenlignede indkøb for tiden med en ekspedition for Daryl Dixon på sin motorcykel foran en masse walking dead. Der er ikke meget galt. Hun er både sygeplejerske og i risikogruppen.
Min ældste er meget opmærksom på, han ikke må kramme eller high five. Vi har set filmen fra Sundhedsstyrelsen sammen. Jeg har netop ikke vist den den yngste. Dels ville han have glemt det hurtigt igen, dels skulle han have lov at glæde sig til sin første skoledag - og ikke frygte den eller være bange for at komme i skole. Han undrer sig til stadighed over at skulle vaske hænder hele tiden. Der skal heller ikke være mere fokus end det. Resten må personalet tage sig af - det er ikke en opgave eller et ansvar en seksårig kan tage på sig. Med deres skolestart kommer nu afstand til Olde, som vi har sørget for at se meget op til i dag efter de første fjorten dage af karantænen - bare for at være sikre.
Den ældste havde spurgt mig, om jeg ville vække ham først så vi sammen kunne synge for skolebarnet bagefter. Selvfølgelig ville jeg det. Sammen med Hr. Skæg. Vi tog det obligatoriske polaroid, som han insisterede på skulle være med hjertehænder. Alle kan bruge lidt mere hjerte i disse tider.
På gåturen ned til skolen ringede den yngste til både morfar og farfar for at fortælle dem at det var hans første skoledag. Lille pip. Og som jeg, der ikke havde overtræksbukser på, gik hjem efter at have talt med forældre på legepladsen i halvanden time, bredte der sig en stolthed i min krop. Tænk sig, at jeg fucking helt alene forælder har groet disse to børn op til nu begge at være vidunderlige mennesker og nu skolebørn. - for ikke at tale om den sidste måned med fuldtidsjob fra sofaen, hjemmeundervisning, madlavning, opvask, tøjvask og rengøring. Uden at have et andet voksent menneske at samtale med ansigt til ansigt.

Skud ud til aleneforældre i denne tid!
Du gør det så godt, du kan. Og det er godt nok. 

Glædelig forårsdag i dag. 
Det bliver godt igen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar