24. januar 2014

NOER I NÆSTVED - NOGET AT NYDE

 Der er mange betænkligheder ved at skulle flytte fra Hovedstaden til provinsen. Kulturlivet er én ting, men i gevinst får man naturen. En bedre og flottere variation af årstiderne.
Min største skræk var spisestederne. Eller mangel på samme. For pizza og elendigt cafémad er her masser af. - ganske vidst ikke gode italienske pizzaer bagt i stenovn eller yderligere omtanke for oplevelsen. Nej. Kvalitet skal man lede længe efter.
Men en dag den 24. januar, præcis fire dage før mit verdensbillede ændrede sig radikalt, fandt manden og jeg denne café/blomsterforretning for enden af Jernbanegade. Café Noer's. Og det var faktisk som at være hjemme ( i København red. ). Her havde man en holdning til varerne og en forkærlighed til dét, man serverede.
Vi havde netop afleveret den førstefødte i vuggestue og blev mildest talt henrykte, da vi erfarede at kaffen var af perfektion.

Jeg, der var i ottende måned, fik en super lækker brunch.
Manden fik et brædt med fem forskellige tapas.
 En delikat lille og luftig omelet med ost og skinke.
 Café latte og en crossant - en følelse af at være langt væk fra provinsen og tættere på Provence!!

 I deres boutique kan man man købe en blomst, buket og gourmet varer med hjem.
Det bliver et klart JA her fra, og vi vender med sikkerhed tilbage.


3. januar 2014

FØRSTE KOP KAFFE I ÅR 2014

Så prøver vi. 
Årets andet måltid. 
Morgenmaden - der jo meget belejligt ligger lige efter blodprøverne - serveret af astronauterne. I was feeling lucky, og sagde ja til det meste. - måske af ren optimisme måske fordi at selv et maskeret menneske virker bedre at tale med end sit isolationsrum... Men hvor mange ord kan man nå at udveksle med en astronaut, der hurtigt er på vej ud og væk igen. Stemmen lyder smilende, men jeg ved jo faktisk ikke om hun smiler bag masken. Det kan ligeså vel være mit begyndende delirium? Jeg prøvede at holde på hende. Et fattigt forsøg i form af at høre hele menukortet og bagefter spørge interesseret ind til det. Ja. Tamt. Jeg ved det. But the walls are caving in...
Årets andet måltid. Yoghurt med lidt müslii. En ostemad og en måske kop kaffe - hvis den mavesyrede hals tillader det, den tillod først igår at lade lidt stemme komme forbi. Store fremskridt fra stue syv. Stooore fremskridt. 
Herunder eget toilet, hvis man skulle få lyt til at strække ben. Med klokkesnor og efterladenskaber fra et par af astronauterne i skraldespanden. - jeg har en gul papirssæk på stuen til det samme...melder E.T. den udstødte fra sin isolationscelle...godt nytår!!
Og i bedste E.T. stil har man da også fået smuglet M&M's ind i cellen - foruden lidt eksamenslæsning for jeg tror jeg har afprøvet alt, hvad sådan en elevationsseng har i sig. Great fun! 
Men fuldstændig ligegyldig viden i længden...

2. januar 2014

HOSPITALSMAD - ÅRETS FØRSTE OG ENESTE INDTAG

Her er et billede af det første, undertegnede har indtaget. En maveforgiftning eller svangerskabsforgiftning - lægerne har ikke helt bestemt sig endnu - sendte mig med ambulance på hospitalet. Bevares opkast i stride strømme er hårdt, men ikke noget alvorligt vil man jo nok mene. Det var også først, da det var mundfulde af blod jeg ofrede at jeg konfererede med min kære moder. Hun mente bestemt, jeg skulle efterses. Jeg var ikke rigtig til stede under ambulanceturen. 
Men befinder mig altså stadig med tilført vand i drop i den ene arm og bliver tappet for blod i den anden - bliver tilset af astronauter hvis identitet jeg ikke har gættet endnu, men dialekten er fra midtsjælland. Jeg føler mig som E.T. - infected og alien. Nuvel. Nedenfor ses mit første måltid siden 2013. Bløde pandekager med noget oksekød. Jeg håber, min afsyrede hals er i stand til at få noget ned. 
Godt nytår her fra!