KÖLN : B52'S KONCERT & GAY DISTRICT EAU DE COLOGNE

Pissefede B52's proklamerede sidste år efter en 43 år lang karriere deres 'Farewell European Tour' - efter sigende skulle de stadig spille koncerter i staterne, men altså ikke mere i Europa. Det kunne man jo næsten ikke bære at skulle gå glip af. Men altså det blev jo lidt presset med tur til Köln, som Roskilde åbnede. Oh well. Oh we go! 

Jeg så B52's med Løghatten i Amager Bio i 2013, hvor vi selvfølgelig også mødte DJ Gul. Så naturligvis var han den første vi mødte på vej i metroen i København. Vi byttede plads med en anden, så vi kom til at sidde sammen på turen. Han hoppede af og tog koncerten i Berlin. Jeg kender Berlin ud og ind, derfor valgte vi koncerten i Cologne. Vi skal sgu se noget nyt! Udo Kier! 

Tidsmæssigt harmonerede det også bedre med RF19. Win/Win.

Vi ankom med toget, gik det lille stykke til vores lejlighed og gik på opdagelse i en ny by. Så selvfølgelig smutter man i Kölner Dom. Gotiske katedraler kan som intet andet dramatisere arkitekturen med sine imposante spir og kolde kryber. Som barn yndede mine forældre at slæbe undertegnede og min fem år yngre lillebror rundt på diverse charterferier. Oftest på græske øer. Og helt sikkert var det, at vi skulle ind i katolske kirker og katedraler. Her tændte min far altid to lys. Et for mig. Et for min lillebror. Herefter blev min mor altid så rørt, at årene fik frit løb. 

Så selvfølgelig besøger jeg også kirker og katedraler på mine rejser nu. Og naturligvis tændte jeg to lys. Et for mit ældste barn. Et for mit yngste barn. Idet min mor ikke var med, kneb jeg selv et par tårer.  

Efter det åndelige var taget hånd om, sad vi ved Rhinen, spiste vi og tog så dernæst toget ud mod spillestedet E-Werk. Der var 36 grader uden for. Men der var 100 grader inden for på E-Werk, og der var proppet. Jeg gik i baren. Min veninde gik mod toiletterne. Da hun kom tilbage, hev hun mig med ned ad trapperne. Det viste sig, der var en gang under salen der ledte op foran scenen. Så længe man ikke stod på en optegnet firkant direkte foran trappen, måtte man gerne stå der. 

E-Werk var så varm, at vores tøj kunne vrides efter 'Rock Lobster'. B52's Kate på 72, Fred på 68 og 63-årige Cindy er stadig helt knivskarpe på vokal og kostumer! De havde som de eneste på spillestedet blæsere kørende mod dem under hele koncerten. Der var ingen udluftning ellers. 

Jeg elsker, vi nåede at se dem og danse til dem igen! 
Efter koncerten tog, selvfølgelig, mod gay district inde i byen - dels var det ren B52's stil, dels er det altid det bedste sted at gå i byen. Ingen klamme mænd rager på én, og man kan danse så tæt og teatralsk man vil. 

Min veninde vækkede mig med morgenmad næste dag: Quiche, kaffe og (stenede stykker tysk) kage, boller og appelsinjuice. Vi hev bordet ud af lejligheden og nød den stenede æstetik i Kölle, inden turen gik hjem til Roskilde Festival.

BALLERUP : COVID-19 : DRIVE IN KONCERT MED ALTID FANTASTISKE HR. SKÆG

 Disse karantænetider sætter gang i kreativiteten for kreative kulturindslag. Kunstnerne der laver hjemmekoncerter som mega seje Oh Land, geniale Teater Fantasterne Stine Q Pagh og Ditte Ylva Olsen der performede 'Lille Frø' live som mine drenge vred sig af grin til i sofaen, min musik på højniveau gymnasieven Thomas' indslag til karantænelivet med familien eller min ven Uffes patreon med eksklusive ting og optagelser af Palle til les patrons.
Selv har jeg ikke haft den største lyst til at sidde i en bil, høre koncert fra en mand med en guitar på en scene over en frekvens på bilradioen og at afvikle Mads og Monopolet på denne måde virker også som et mærkeligt metaniveau. Men point for kreativiteten og det nytænkende.
Der har også været folk, der har misforstået dette "samfundssind" og skummet fløden. Har du ikke læst anmeldelsen af Cinematekets Drive in oplevelse, så gør dig selv en tjeneste og gør det her. Jeg elsker Cinemateket, men hvordan de - med deres ellers altid lave priser for gamle film - kan vise 'Blinkede lygter' (2000)  til 300,- per passager, er mig en gåde. Det virker  unødvendig grådigt og ja, usmageligt. 

Nuvel.
Jeg havde set opslaget før, og overvejet det, men købte først billetter da The French Connection kontaktede mig. Jeg må indrømme, jeg synes Hr. Skæg er vidunderlig når det gælder om at lave kontakt til børn. Vi har været til to arrangementer med ham før, og mine drenge forguder ham. Så jeg var spændt på, hvordan han ville løfte denne opgave.  

 Det skulle være en overraskelse for drengene, da vi kørte afsted mod Ballerup med Momse og madkurven pakket. Den mindste blev ellevild, da han så scenen med det velkendte bagtæppe - den ældste havde med sine førsteklasses øjne fået et glimt af billetten, og havde selvfølgelig læst destinationen. Vi tunede ind på radiofrfekvensen, Momse satte sig om på bagsædet og vi ventede spændt. Vi havde kaffe på tipoldes kande og vores vandflasker med.

Vandflaskerne er ikke vist her, da bloggens største fan og stalker stadig lever sit liv efter bloggen. Det er både very sad, at hun efter seks år stadig ikke har andet at lave, og samtidigt må jeg jo konstatere at jeg må være så mega sej siden hun tilrettelægger sit liv efter undertegnede. Så tak for din loyalitet gennem seks år Teenageren! Vores besøgstal havde aldrig været det samme uden dig! Men i denne verden bør man give props til de kvinder, man inspireres af eller står på skuldrene af. Det er det eneste seje/anstændige at gøre. At hugge ideer og meninger uden at kreditere den rette for det, er jo bare super dårlig stil. Kildehenvisninger, du ved. Der er så latterligt mange kvinder gennem tiden, der ikke er blevet anerkendt for deres ideer, tanker og arbejde. Søstermentalitet. Jeg bruger hver en mulighed for at tale en anden søster op. 'There's a special place in hell for women, who don't help other women," som  tidligere udenrigsminister og diplomat Madeleine Albright sagde.
Hovedet på bloggen: Stå ved, at du kan lide/elsker/ikke kan leve uden/er besat af Svireliv og vær åben om det!  - eller lev dit eget liv. Det er selvfølgelig også en mulighed.

Det samme gælder for termo-kopperne, de er heller ikke vist her af samme grund. Men jeg aldrig køber to-go kaffe af hensyn til klimaet og ressourceforbrug.
Man kunne bestille mad og drikkevarer på forhånd, og ved indgangen fik man også menukortet. Men hvis man, som jeg, gerne vil sikre sig, at ens børn får økologisk kost så må man pakke maden hjemme fra. 

Sandwiches med cashew-pesto, daterino tomater, ost, pølse pg agurk - drengenes absolutte favorit til madpakken blev hurtigt sat til livs. Hvor jeg havde regnet med én til hver af børnene og to til de voksne, blev det i stedet to til hver af børnene og én til hver af de voksne. Ja ja. De er jo også i voksealderen. 

 Hr. Skægs nærvær kan ikke stoppes af Corona. Med dyt, blinkende lygter, arme ud af vinduet og senere det meste af kroppen, blev det en virkelig interaktiv koncert, som drengene helt sikkert vil huske. "Ih altså det ser ud som om, I vinker med armene med alle vinduesviskerne," udbrød Hr. Skæg, da det begyndte at regne. 

De næste to billeder er taget af Heidie Lykke Atelier:

 Det har været en mærkelig tid for os alle. Derfor har taknemmeligheden også været stor, når nogen har taget det på sig at gøre noget for andre. Dette vil de blevet husket for længe efter COVID-19's sikkerhedsforanstaltninger. En tur til Hr. skægs Drive In i Ballerup kostede 300,- per bil, hvor nye sange fra Hr. Skægs Hotel blev sunget. Det vil sige, man kunne fylde bilen med fem glade gæster. Dét er samfundssind og vidner om en ægte lyst til gøre noget for andre. 

- til sammenligning havde fem gæster til 'Blinkende Lygter' i Nordhavn havde kostet 1500,- 

29. APRIL 2020 : YAHYA HASSAN ER DØD

Midt i Corona-krise og sammenhold på afstand erfarede jeg i går en dybt tragisk nyhed. Digteren Yahya Hassan blev fundet død i sin lejlighed. Jeg blev sgu oprigtig ked af det. Oven på så meget død og dommedagsvarslen den sidste halvanden måned er dette nyheden, der fejer benene væk under én. Et menneske der aldrig stod en jordisk chance, som i den grad havde noget på hjertet. 

Jeg havde/har så meget respekt for ham. 

Jeg havde/har så ondt af ham. 

"Fireogtyve år"?

For et par måneder siden var jeg til en venindes firetyveåriges fødselsdag. Der var så meget kærlighed og fremtid i den lejlighed på Christianshavn. 

"Død i sin lejlighed i Aarhus Vest". 

Havde det ikke været for Corona, havde jeg været på SPOT Festival i Aarhus Midtbyen nu.

"Dødsårsag ukendt".

Livet slog ham ihjel. Længe før tiden gjorde det.
Facebook indfører ironisk nok i dag en ny reaktion, hvor vi kan vise omsorg. De håber, den vil give mig, min familie og mine venner en følelse af nærhed. 

"FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE

FLERGRÆDERI OG EN PØL AF PIS

VI STIKKER SKIFTEVIS EN HÅND FREM

FOR FORUDSIGELIGHEDENS SKYLD

DEN DER LYD NÅR SLAGENE RAMMER

SØSTER DER HOPPER SÅ HURTIGT

FRA DEN ENE FOD TIL DEN ANDEN

PISSET ER ET VANDFALD NED AD HENDES BEN

FØRST DEN ENE HÅND FREM SÅ DEN ANDEN

GÅR DER FOR LANG TID RAMMER SLAGENE VILKÅRLIGT

ET SLAG ET SKRIG ET TAL 30 ELLER 40 TIL TIDER 50

OG ET SIDSTE SLAG I RØVEN PÅ VEJ UD AD DØREN

HAN TAGER BROR I SKULDERNE RETTER HAM OP

FORTSÆTTER MED AT SLÅ OG TÆLLE

JEG KIGGER NED OG VENTER PÅ DET BLIVER MIN TUR

MOR SMADRER TALLERKENER I OPGANGEN

SAMTIDIG MED AT AL JAZEERA TV-TRANSMITTERER

HYPERAKTIVE BULLDOZERE OG FORTØRNEDE KROPSDELE

GAZASTRIBEN I SOLSKIN

FLAG BLIVER BRÆNDT

HVIS EN ZIONIST IKKE ANERKENDER VORES EKSISTENS

HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER

NÅR VI HIKSTER ANGSTEN OG SMERTEN

NÅR VI SNAPPER EFTER VEJRET ELLER MENINGEN

I SKOLEN MÅ VI IKKE TALE ARABISK

DERHJEMME MÅ VI IKKE TALE DANSK

ET SLAG ET SKRIG ET TAL"

Rød første maj afholdes denne dag med læsning af den sorte digtsamling af Yahya Hassan.
Æret være hans minde.