Da Veganerens naboer pudsede Brandvæsenet på dem for at have lavet bål, og efter at brandmanden havde oplyst om at der måtte brændes af på netop dén dag, besluttede Veganeren at afholde Sankt Hans aften. Der blev budt velkommen med en vegansk version af Puerto Ricos officielle drink Piña Colada bestående af kokosmælk og ananasjuice til børnene og et lille skvæt lys rom i voksenudgaven.
Den veganske hovedret med den knap så bæredygtige indpakning (det gør fysisk ondt på mig, at se sølvpapir i brug. Jovist det var en mindre del. Men i bananernes børnehave pakker nogle forældre sågar hver mad ind i sølvpapir - åhhhhh jeg kan ikke få luft..) blev tilberedt i bålet.
Den tydelige skel mellem kød- og veganske pølser.Og vøps Karla så var der kartofler, gulerødder, squash, løg, aubergine og peberfrugt fra bålets indre.
Buddha på sollys.
Vi fik den heldige plads at ligge i det enorme telt fra CanvasCamp på 15m2 - jeg har aldrig set eller oplevet et vildere telt. Tungt. Men en vanvittig følelse at ligge i. Jeg var bestemt overbevist om, at jeg ville træde direkte ud i Sahara da vi vågnede.
Veganerens morgenmad. Små bananpandekager af banan, mel, bagepulver, vand og vanilje.
Eskillio og Kaya gik hen til naboen og købte jordbær til vores morgenmad.
Bagefter stod den på inspektion af ejendommen og grunden. Hvis man har brug for et kig tilbage på, hvordan huset/laden så ud for under et år siden så kig her.
Jeps det er laden, der er bygget til et hjem. Med gulv, loft, førstesal, trappe, vinduer, brændeovn og kærlighed.
Citronmelisse og agurker.
Tomater.
Jordskokker på vej.Baby basilica.
Persille på vej.
Jordbærrov.
Brombær.
Veganerens daglige spise skvalderkål.
Undertegnede opdagede disse blommer, som ejerne havde overset. Men grunden er fandeme også stor. I øvrigt. Om man går og tænker på at bygge sit ejet hus og gerne vil gøre det ved siden af andre børneforældre - en slags bofællesskab eller samfund - så er det præcis hvad der er tanken med dette sted. Besøg eventuelt Bofællesskabet Vindhøj på Instagram (@vindhoej10), da hjemmesiden ikke spiller helt endnu.
Stikkelsbær - ÅH that takes me back! Til de kæmpe buske af røde stikkelsbær i min mormors have.Hyld er vel nærmest en selvfølge i en hver hæk med respekt for sig selv.
Uhh og moreller!! Og sidst, men ikke mindst (dog mindre på denne årstid) deres egen private sø.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar