Veganeren eller "Jøden" var nedkommet, næsten nedfaret til dødsriget, på tredie dag opstanden efter et skud morfin og et velfortjent hvil efter tre dages fødsel uden le grand finale.
Vi havde begge taget kurset "Smertefri Fødsel." Det var Veganerens initiativ, og undertegnede oplyste hende om at en så vanvittig oplevelse som at FØDE et barn aldrig ville blive smertefri. Af samme grund holdt jeg på, at jeg ikke skulle have flere børn. - måneden efter erfarede jeg, at jeg selv var gravid...
Første fødsel blev taget på rygraden. Uden nogen for for undervisning eller kurser. - kvinder har gjort det i årtusinder, hvor svært kan det være? Det kan vel ligesom kun gå én vej?
Det tog fire timer. Uden nogen form for smertestillende, for det kunne ikke nås.
Jeg fik at vide, at jeg med min "naturlige fødsel" havde klaret det til toppræstation. - jeg vil gerne understrege, at der er INTET naturligt ved at presse et barn ud i den ondeste smerte man nogensinde har oplevet. Og sagt mellem os, havde jeg haft muligheden, så havde jeg likvideret mig selv. Uden at tøve.
Nåh. Men jeg var åbenbart gravid igen. Panikken greb stille og kvælertagsagtigt om sig. Jordemoderen spåede mig en fødsel på kun to timer. - det hjælp næppe på skrækken. Tværtimod faktisk. Noget måtte gøres! Jeg magtede ikke at miste mig selv på dén måde én gang til.
Jøden havde fundet kurset om smertefri fødsel. Jeg var skeptisk. Men dét der gjorde udslaget var, at Anja Bay, der er kursets moder, havde haft den værste oplevelse ved sin første fødsel. Også hun svor, hun aldrig skulle være have flere børn ud fra den første forfærdelige fødsel. Også hun blev hurtigt gravid igen. Og så begyndte hun at indsamle empiri for at forbedre oplevelsen af næste fødsel. Den gik overraskende godt, hun følte at hun var med hele vejen.
Som I nok kan se, så jeg en del lighedspunkter og jeg var derfor villig til at give det en chance.
Alt andet end dét helvede jeg gennemlevede i 2012.
Jøden gik som sagt i fødsel efter vores tur i teatret på Blumenbach Instituttet, og undertegnede gik mod bussen. Det tog hende næsten fire døgn. Jovist kurset kostede 2500kr, og Jøden ville jo gerne have noget for pengene, men på fjerdedagen efter en endelig lur på Hvidovre overvejede hun at måske måtte det blive et kejsersnit...?
Det blev det heldigvis ikke. Det blev heller ikke en hjemmefødsel, som hun ønskede. Men det blev en naturlig fødsel, og hun var med hele vejen.
Vi mødtes elleve dage efter til en tur rundt i København for at finde fødselsdagsgaver til Eskillio. - der havde to års fødselsdag den følgende dag. Vi endte ved Antons Spiseri på Frederiksberg. Veganeren fik en vegansk sandwich med kartoffel, tomat og sennepsdressing. Undertegnede fik en laksesanwich, og Bjørg fik en tår mælk.
Sjovt nok havde jeg netop bemærket, mit hoved var begyndt at hæve. Som jeg sagde til Jøden;"Så er der ikke lang tid igen."
Vi gik hver til sit bagefter. De to gik mod Enghave. Og efter bollebagning og muffinsbagning om aftenen gik jeg i fødsel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar