7. november 2011

PISA: Osteria del Porton Rosso

Vi ankom til Pisa igen og slog et smut forbi Osteria del Porton Rosso for at reservere bord, inden vi fandt vores nye sted at bo. Stedet drives af et herligt ægtepar, der UDELUKKENDE taler italiensk. Hvilket er ret sjovt, for ligegyldigt hvilket sprog du forsøger dig på, så svarer den charmerende hustru konsekvent på italiensk og med en sådan selvfølgelighed at du faktisk bliver i tvivl, om hvorvidt du spurgte hende på italiensk selv? Ved bordet smiler man jo bare overdrevet, øjnene ligeså, lader sig forføre af hendes vidunderlige charme og beder inderligt til, at man er i stand til at indtage det, man ( måske ) lige har bestilt.
Og fruen ER virkelig charmerende. Smuk aldret med en næsten syngende stemme tager hun imod bestillingerne. Hun fortryller hele restauranten, imens manden løber med mad. Man hører konstant 'serviceklokken' ringe for bonryk, og man overvejer hvad fanden de egentlig gør i weekenderne? For det er en ret stor restaurant, som allerede på en mandag er godt fyldt op. De er lidt bagud til tider, men det er jo tilladt når vi taler O-STE-RI-A. Franskmændene ved vores side ( siddende med pengepungen og den røde Guide Michelin til Italien på bordet ) ser dog lidt misfornøjede ud, men da de får værtindens opmærksomhed et øjeblik bløder de fuldstændig op, pakker pengepungen væk igen og bestiller faktisk en ret mere.
Stedet emmer af stemning og liv. Vi anbefaler helt klart stedet til alle, der ude for god italiensk mad. - men hav god tid. At der er rift om pladserne, vidner altid om et godt håndværk.
Beder man om et glas vin, får man flasken ned ved bordet og så regner de det ud til sidst. Ret fed ting.
Vi valgte en Piatto misto di verdure e formaggi

Og en Bruschette miste til antipasti.
Manden fik Ravioli melanzane e pomodorini


Og jeg fik Speghetti cozze e vongole



Til secondo fik jeg Calamari con verdure
-blæksprutte med fyld af squash og æg. Det smagte virkelig godt, men tre styks blev lidt meget af det samme.

Filetto di manzo alla griglia










4. november 2011

PISA: LARDO PANINI/SANDWICH

 Vi havde igen noget tid at passere, inden vi havde bord på Osteria del Porton Rosso. Så vi stoppede for en lardo panini på vejen. Hvad gør man for at fordrive tiden, før man skal æde? Man æder. Lardo.

 Øverst: Lardo og semi-dried tomatoes
 Og min: Lardo, friske tomater pg marineret aubergine
- really loving the life with lardo

2. november 2011

PISA: BED AND BREAKFAST VILLA LEANING TOWER

 Vores sidste overnatninger blev i disse rum. Og ganske billigt til prisen. Villa Leaning Tower. Godt gættet i gå afstand fra The Leaning Tower. Sengen var godt fjedret, den spillede en metalisk symfoni bare man tænkte på at lægge i den, der gjorde det umuligt at sove sammen.   
 
En pragtfuld balkon. Sådan skulle de bygge dem i KBH.

 Til højre herover er et billede af den lovede pool. Som lovet: meget lille. At den ikke var til mennesker, men ænder stod der intet om. Jeg måtte svømme i badekaret i stedet.

...:..:::..AFTENSMAD : GULE ÆRTER..:::..:...

Gule ærter er en skøn gammel bonderet, hvor man bruger de overmodne, tørrede ærter, havens grøntsager og svin. Slagter Friis leverede kød til aftenens gule ærter. Flæsk, bacon og suppevisk simrede i cirka en time før medisterpølsen kom i. Samtidig blev de gule ærter kogt med timian i cirka 45 minutter. Kød og visk blev fjernet fra suppen, brunoise-skårede grøntsager blev tilføjet og til sidst kom ærterne i. Suppen blev sereret med kødet, stærk sennep, rødbeder, øl og snaps. Fantastisk ret! Tilberedningen tager lidt tid, men når man har skummet suppen af passer den sig selv næsten indtil den er færdig.










...:::..:..REJECOCKTAIL OG RULLESTEG..:..:::...