FILMTRÆF SVENDBORG 2021. Jeg havde aldrig været med til filmtræf i Svendborg, men hørt meget godt om det og at "det er det bedste". Særligt med Svend Filmfestival simultant kørende og den store branchefest er jeg tilbøjelig til at give folk ret. Jeg ved ikke, hvorfor Svendborg er gået helt hen over hovedet på mig, men sikke en vidunderlig by. Jeg har selvfølgelig ikke taget så mange billeder af byen, for jeg har set film fra morgen til aften og været i øjeblikket frem med folk.
Den sidste dag låste jeg min kuffert inde for at tage byen ordentligt ind. Jeg skal helt sikkert tilbage her til. Men så kan man spørge sig selv, hvorfor denne opdatering? Fordi jeg så en virkelig god film, jeg gerne vil dele med jer. Jeg havde planer om at se den for, jeg elskede Paul Thomas Andersons 'Punch-Drunk Love' med Adam Sandler og Emily Watson. Det var lige den film, jeg ikke vidste, jeg havde brug for.
Filmen får premiere om en måneds tid i medio marts, er instrueret af Paul Thomas Anderson og har de fantastiske Haim søstre på rollelisten, som jo kommer på Roskilde til sommer og Svireliv i øvrigt har festet med i København - Alana (Baby) Haim spiller en af de to hovedkarakterer med Cooper Hoffmann. Derudover ses Sean Penn, Tom Waits og Bradley Cooper i filmen, alle er de helt karikerede som set gennem hovedkarakterernes øjne. Jeg vil egentlig ikke sige så meget mere om den. Bare gør dig selv en tjeneste og se den og hør den for soundtrackets skyld.