Et lille lokalt sted i bjergene i Carrara i forlængelse i et ægtepars hus. Syv km ned til byen, absolut stilhed om dagen, udsigt til bjergen og havet og lyden koklokker om natten. Se dét er landligt.
Vores logigivere havde helt sikkert en forkærlighed for fisk.
Cappuccino kunne hun brygge. Men kage til morgenmad? Manden var fornøjet. Jeg forsøgte mig i stedet med tvebakker i toastbrødsform...har oplevet bedre.
Dagens drama: En ambulance kommer med udrykning op af hårnålesvingene. Bagefter kommer to brandbiler. Det frygtede er sket, en bil er kørt ud over skrænten. Vi frygter, det er Soggia.
Manden ringer til ham. "The number you have called, can not be reached right now," lyder en damestemme i røret og han kigger skræmt på undertegnede. "Har du husket at trykke 0045 først?," spørger jeg. - og det havde han heldigvis ikke.
Vi blev hentet tyve laaange minutter senere. Damen der havde drejet væk fra vejen, kom intet til ( skønt hun skulle skæres ud af bilen med motorsav ), men hendes bil var totalt smadret. Hun slap med skrækken og piskesmæld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar