REUNION #5 : PRÆSTØ & KALVEHAVE LABYRINTPARK

Veganeren, Svenskeren og undertegnede gik på efterskole sammen 1998/1999. Veganeren flyttede derefter i lejlighed med en veninde, blot sytten år, Svenskeren ville ikke hjem til Sverige og vi tog derfor på gymnasiet sammen. Hun som kostelev og jeg som "madpakke". Efter de tre år tog hun tilbage til Sverige og vi sås ikke så tit. I 2011, da jeg ventede Eskillio, tog Veganeren og jeg til Sverige for at besøge Svenskeren. Før baby tur. Vi havde ikke været samlet i fem år. Vi havde om natten, da vi ankom op til talt om, at Svenskeren var bange for at hende og hendes mand ikke kunne blive gravide, og hun var tæt på at miste modet. Jeg havde fortalt, hvordan jeg fandt ud at at jeg var gravid. Der var mange lighedstegn, og hun havde taget en test. Den første morgen vi vågnede i Eskildstuna (nej det er ikke derfra, han har navnet - han er opkaldt efter min oldefar det bedste menneske i mit liv), havde Svenskeren taget en graviditetstest og opdaget til stor lykke at den var positiv. Hun havde bare ventet på, vi vågnede så hun kunne fortølle det. What are the odds?
Dette var Reunion #1.  Så her kommer et tilbageblik - throwback som det vel kaldes i disse tider - til Reunion #5 med fem børn og tre voksne. Super feje hold. Eskillio, Juliet, Elvisio, Solbjørgen og lille Ellen. Dengang boede Veganeren på en lejet gård uden for Præstø - fra to etagers lejlighed på Enghave Plads til en mark. Sejt!

Her er det største kirsebærtræ, som halvandenårige Elvisio konstant snackede ved. Det gik ud over tøjet, så til sidst blev det nøgensnack. 

De to Duponder på dengang halvandet år - awww - de er født med tretten dages mellemrum. Elvisios eneste ord var: "bær! Bær! Bær!" Det er fantastisk at have børn på samme alder med en af sine bedste veninder.  

Pottetræning for en på halvandet? Men det kunne han sgu. 

Veganerens morgenmad. Frosne bananer og bær lavet om til is. En maskine jeg desværre ikke selv ejer, men som Eskillio mente var nødvendig at have. Morgenen efter stod den på bananvafler. Veganeren vendte op og ned på Eskillios forståelse af måltider - på den gode måde. 

Veganer "babyen". 

I Katmandu, hvor Veganeren var i praktik, har de fleste biler en lille Ganesh i forruden for good luck. Det var der også folk i New Delhi, der havde da vi var der i 2006. Med børn i bilen er det måske en okay cultural (eller religious) appropriation.  

Vi tog til Kalvehave Labyrintpark, som helt sikkert er bedst i godt vejr eftersom det hele foregår udendørs. Til gengæld kan de fleste aldre være med, for der er ikke noget der kan smadres - bevares der er rig mulighed for at få smidt sine børn væk. Eller sig selv. 

Og så er det overskuelige priser. 

For en ekstra service er her et overblik over mad og drikke muligheder - Veganeren er så vant til på disse kanter, at der ikke er noget for dem så vi have picnickurven med. 

Og igen i forhold til københavnske priser så er 22kr. for kaffe ad libitum virkelig i den lave ende. Men ja det var filterkaffe og intet andet. Vi fik en kande med kopper til ned til tæppet. 

Her prøvede Juliet en af de mere overskuelige. 

Og imens Duponderne og Veganeren powernappede, tog Eskillio og undertegnede fat på en anden labyrint tænkende: "Den kan vi sgu hurtigt nå igennem". 

Vi fandt også hurtigt midten. Men vi fandt aldrig ud. Fyrre minutter senere så man Eskillio og hans mor møve sig ud under en af væggene. Enough is enough. "Mor det er jo snyd!" "Ja. Og overlevelse."

Vi tog til Præstø for at bade med svenskerne, inden de skulle afsted. Eskillio og Juliet har været tre og et halvt år. Juliet forstår dansk, men taler det ikke. Stakkels Eskillio forstod ikke helt altid, hvad hun sagde, hvilket frustrerede hende lidt. 

Veganerne fik koldskål lavet på soyamælk, vores var bare straight up koldskål. Dessert til aftensmad. 

Der er bare noget helt rigtigt over at have børn i naturen.

BAKKEN : MATADOR I KORSBÆK OG MIDDAG POSTGÅRDEN

 Det var ikke fordi, undertegnede sad fast i "the orange feeling" (rent personligt har jeg aldrig fucking brugt deres slogan "join the feeling" eller lignende). Nej det var farven, vi fik da vi trådte ind i kulisserne til Matadors Korsbæk - en opdigtet by sammensat af Korsør og Holbæk - på Bakken. Altså en ærke sjællandsk saga. Det var arbejdsrelateret, men har man været handicaphjælper så har man været tvangsindlagt til at se serien mange gange. Men det er jo et stykke dansk historie.
Bakken åbner på fredag den 23. marts, så må vi håbe at foråret er på vej. Jeg har i hvert fald købt hyacinter, og vil nu glemme rent at det var vinter.
Vi starter med Lauras køkken.

Varnæs' hjem.

Jernbane restauranten.

Postgården.

Damernes Magasin.

Grisehandleren og Katrines hjem.

Vi tog en tidlig aftensmad på Postgården, hvor Matador fortsatte. Det gjorde det i form af tjenerne, der var tidstypisk påklædt og tiltalte os med "De". Midt i middagen afholdt oberst Harckel auktion.

Kammuslinger.

Tartaaaar!

Sandart med masser af kartofler serveret i en skål ved siden af.

Friske bær med marengs.