RØNNEBÆKSHOLM KUNSTHAL : TRINE BOESEN : INTO DIMENSION : AUDIO & VISUEL WORKSHOP : MED VEGANEREN & BØRN

 Dagen var den 18. januar, vi tog på Kunsthal Rønnebæksholm for at deltage i lydkunstner og musiker Anders Mathiasen og kunstner Jakoob Mathias i forbindelse med Trine Boesens udstilling 'Into Dimension'.  

 Workshoppen var et samarbejde mellem Kunsthal Rønnebæksholm samt Billedskolen Storstrøm. Der er ikke noget federe end, når man besøger et sted (med børn) for børn og de folk, der er der, er helt gearede til at det rent faktisk ER børn, der kommer. Når alt appellerer til leg og nysgerrighed. Når de voksne er helt i øjenhøjde med børnene. Særligt Anders fik antændt en nysgerrighed og vilje til at udforske de forskellige dele på "lydbordet" i min ældste. Og selv om han fik lavet en vild eller høj lyd - som han selv kunne høre i høretelefonerne, og vi andre kunne høre over højtalerne - så modtog han ros for lyden. Dét er fedt - præcis sådan inspirerer man børn til at blive ved. 

 Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg ELSKER at mine drenge kun er to år fra hinanden. En slags pseudotvillinger. De har et utroligt tæt bånd, og er hinandens bedste venner. 

Kunstner Jakoob satte gang i tegneriet - for hvor henne må man lige tegne på væggene og gulvet?

Veganeren havde de to krøllede piger med, der er toogethalvt år mellem hendes børn, der satte i gang med at tegne My Little Ponys (min mindstes) og Barbie (yes, det er de nye med forskellige kropstyper og ikke den forældede utopiske). 

 Jeg ELSKER simpelthen, en af mine bedste veninder (og ældste venskaber) har børn på samme alder som undertegnede. Min yngste og hendes ældste, Duponderne, har deres helt egen verden sammen og et særligt bånd. De svømmede i hver deres mave, da deres mødre svømmede runder i DGI-Byen. De er født med fjorten dages mellemrum, og har kendt hinanden altid. Deres personligheder er meget lig hinandens, hvor min ældste og hendes yngstes personligheder ligner meget hinanden. Sjovt. 

 Overheads. Åh hvor har man set mange af disse i folkeskolen (og særligt én lærer brugte den også på universitetet - lyset er også langt mere behageligt end lede powerpoints).

 Dagen før havde vi været til sammenkomst med den ældstes klasse, hvor jeg havde lavet en vegansk ret bestående af:

Hummus på tortilla pandekage med avokadoskiver, lagt som en stjerne, granatæble, cashewnødder og koriander - inspireret af Mahalle i Nansensgade eller Birkegade. Dem havde jeg også med på vores tur. 

REUNION #5 : PRÆSTØ & KALVEHAVE LABYRINTPARK

Veganeren, Svenskeren og undertegnede gik på efterskole sammen 1998/1999. Veganeren flyttede derefter i lejlighed med en veninde, blot sytten år, Svenskeren ville ikke hjem til Sverige og vi tog derfor på gymnasiet sammen. Hun som kostelev og jeg som "madpakke". Efter de tre år tog hun tilbage til Sverige og vi sås ikke så tit. I 2011, da jeg ventede Eskillio, tog Veganeren og jeg til Sverige for at besøge Svenskeren. Før baby tur. Vi havde ikke været samlet i fem år. Vi havde om natten, da vi ankom op til talt om, at Svenskeren var bange for at hende og hendes mand ikke kunne blive gravide, og hun var tæt på at miste modet. Jeg havde fortalt, hvordan jeg fandt ud at at jeg var gravid. Der var mange lighedstegn, og hun havde taget en test. Den første morgen vi vågnede i Eskildstuna (nej det er ikke derfra, han har navnet - han er opkaldt efter min oldefar det bedste menneske i mit liv), havde Svenskeren taget en graviditetstest og opdaget til stor lykke at den var positiv. Hun havde bare ventet på, vi vågnede så hun kunne fortølle det. What are the odds?
Dette var Reunion #1.  Så her kommer et tilbageblik - throwback som det vel kaldes i disse tider - til Reunion #5 med fem børn og tre voksne. Super feje hold. Eskillio, Juliet, Elvisio, Solbjørgen og lille Ellen. Dengang boede Veganeren på en lejet gård uden for Præstø - fra to etagers lejlighed på Enghave Plads til en mark. Sejt!

Her er det største kirsebærtræ, som halvandenårige Elvisio konstant snackede ved. Det gik ud over tøjet, så til sidst blev det nøgensnack. 

De to Duponder på dengang halvandet år - awww - de er født med tretten dages mellemrum. Elvisios eneste ord var: "bær! Bær! Bær!" Det er fantastisk at have børn på samme alder med en af sine bedste veninder.  

Pottetræning for en på halvandet? Men det kunne han sgu. 

Veganerens morgenmad. Frosne bananer og bær lavet om til is. En maskine jeg desværre ikke selv ejer, men som Eskillio mente var nødvendig at have. Morgenen efter stod den på bananvafler. Veganeren vendte op og ned på Eskillios forståelse af måltider - på den gode måde. 

Veganer "babyen". 

I Katmandu, hvor Veganeren var i praktik, har de fleste biler en lille Ganesh i forruden for good luck. Det var der også folk i New Delhi, der havde da vi var der i 2006. Med børn i bilen er det måske en okay cultural (eller religious) appropriation.  

Vi tog til Kalvehave Labyrintpark, som helt sikkert er bedst i godt vejr eftersom det hele foregår udendørs. Til gengæld kan de fleste aldre være med, for der er ikke noget der kan smadres - bevares der er rig mulighed for at få smidt sine børn væk. Eller sig selv. 

Og så er det overskuelige priser. 

For en ekstra service er her et overblik over mad og drikke muligheder - Veganeren er så vant til på disse kanter, at der ikke er noget for dem så vi have picnickurven med. 

Og igen i forhold til københavnske priser så er 22kr. for kaffe ad libitum virkelig i den lave ende. Men ja det var filterkaffe og intet andet. Vi fik en kande med kopper til ned til tæppet. 

Her prøvede Juliet en af de mere overskuelige. 

Og imens Duponderne og Veganeren powernappede, tog Eskillio og undertegnede fat på en anden labyrint tænkende: "Den kan vi sgu hurtigt nå igennem". 

Vi fandt også hurtigt midten. Men vi fandt aldrig ud. Fyrre minutter senere så man Eskillio og hans mor møve sig ud under en af væggene. Enough is enough. "Mor det er jo snyd!" "Ja. Og overlevelse."

Vi tog til Præstø for at bade med svenskerne, inden de skulle afsted. Eskillio og Juliet har været tre og et halvt år. Juliet forstår dansk, men taler det ikke. Stakkels Eskillio forstod ikke helt altid, hvad hun sagde, hvilket frustrerede hende lidt. 

Veganerne fik koldskål lavet på soyamælk, vores var bare straight up koldskål. Dessert til aftensmad. 

Der er bare noget helt rigtigt over at have børn i naturen.

SENSOMMER : VALNØDDER - KVÆDER - KVÆDEMARMELADE - CHIAGRØD

Sensommeren takker så småt af, og efteråret begynder at vise sig. For jer, der bor i Indre by, er der måske ikke så meget at samle eller plukke. Men på landet eller i provinsen er der stadig meget at hente. Undertegnede har i gennemsnit spist tyve æbler om dagen den sidste måned på min tur rundt i det grønne ved siden af skriveriet. Og der er stadig masser af æbler at plukke! Jeg har et par naboer, jeg sætter en pose æbler foran deres dør i ny og næ. Særligt et ældre par der har boet på en gård, men som nu bor i lejlighed grundet deres alder. Dette resulterer i gaver den anden vej i form af marcipanbrød til bananerne. Så bliver man sgu glad inden i. Også selv om, man hverken kan lide marcipan eller Anton Berg. 

Nåh i går samlede Eskillio valnødder fra træet uden for vores vindue. Dem er han meget glad for. Jeg selv er allergisk over for nødder, men nød da at smadre valnødder med kagerullen i mangel af nøddeknækker. Ét slag per nød. 

Vi har også fundet kastanjer til at lave sæsonens obligatoriske kastanjedyr. Kastanjerne er ikke synligt store i år, men netop kastanjetræerne har været de første til at give op i denne hede sommer - hvis jeg ikke medregner undertegnede selv naturligvis. Elvisio ønsker at lave et egern af kastanjer, hvilket jeg endnu ikke har udtænkt hvordan det skal gøres... 

Kvæder. I dette tilfælde japanske kvæder. Også de spottede jeg på min tur rundt i naturen. Som sådan havde jeg ingen speciel plan med dem, men nu havde jeg jo fundet dem. Altså skulle de bruges til noget. 

Umiddelbart er japanske kvæder en pisseutaknemmelig frugt, eller de her var, for de er små, stenhårde og med umådelig meget forarbejdning uden det store resultat. Tjek størrelsen på kernehuset. Men hvor de dog DUFTER!!! De dufter så parfumeret, at man på ingen måde ville kalde det naturligt. Wauw! 

Og sikke et tværsnit! Det får I lige et closeup af. Mesmerizing eh?

Af bestanden blev der kogt marmelade plus et par deciliter vand og nok sukker til, det smagte. En masse arbejde for to glas' skyld. Var det umagen værd? Bestemt. Ville jeg gøre det igen? Absolut.
Og hvad skal man så bruge denne stive, syrlige og søde sag til? Tjah. Jeg kombinerede den med chiagrød. Denne chiagrød bestod af 6 spsk chiafrø, 4 dl kokosmælk, lidt havremælk og skyr ( økologisk vanilje var udsolgt, så derfor brugte jeg vaniljeskyr). En nat i køleskabet et voilà! Jaja det synes måske ikke af det vilde trylleri, men hvis man hver fucking morgen står klokken crap og laver havregrød i bedste sisifosstil og snitter eller river æbler til så er dette faktisk magisk at stå op til. 

Det skal lige tilføjes, at dette er dobbeltportion.

BAKKEN : MATADOR I KORSBÆK OG MIDDAG POSTGÅRDEN

 Det var ikke fordi, undertegnede sad fast i "the orange feeling" (rent personligt har jeg aldrig fucking brugt deres slogan "join the feeling" eller lignende). Nej det var farven, vi fik da vi trådte ind i kulisserne til Matadors Korsbæk - en opdigtet by sammensat af Korsør og Holbæk - på Bakken. Altså en ærke sjællandsk saga. Det var arbejdsrelateret, men har man været handicaphjælper så har man været tvangsindlagt til at se serien mange gange. Men det er jo et stykke dansk historie.
Bakken åbner på fredag den 23. marts, så må vi håbe at foråret er på vej. Jeg har i hvert fald købt hyacinter, og vil nu glemme rent at det var vinter.
Vi starter med Lauras køkken.

Varnæs' hjem.

Jernbane restauranten.

Postgården.

Damernes Magasin.

Grisehandleren og Katrines hjem.

Vi tog en tidlig aftensmad på Postgården, hvor Matador fortsatte. Det gjorde det i form af tjenerne, der var tidstypisk påklædt og tiltalte os med "De". Midt i middagen afholdt oberst Harckel auktion.

Kammuslinger.

Tartaaaar!

Sandart med masser af kartofler serveret i en skål ved siden af.

Friske bær med marengs.