15. oktober 2014

KANTINEN PÅ PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

Midt i en bacheLORTid, opgaveskrivning eller efterårsferie - alt afhængig af hvor  man er sit liv - kan det være tiltrængt med et afbræk i form af frokost. 
I frygt for at sidde alene på KUA med efterårsvejret og skriveblokader piskende på ruderne - fordi det ALTID blæser på Amager ( og efter ti år her er jeg uden tvivl Ama'rkaner, men der foregår altså nogle helt andre vejrforhold her end i resten af KBH ) - havde jeg tilsluttet mig LilleM og hendes faciliteter på Tagensvej. 
Min egen kantine er over sommeren gået fra dagens ret til 30kr til vejning af tallerken - her har man bevidst implanteret bly i bunden af alle tallerkenerne, således at vi studerende kan forvalte vores penge fornuftigt.
Om madens kvalitet havde fulgt trop med prisstigningen eller ranet ved for eksempel at være overvejende økologisk, havde man måske haft et bedre øje til deres nye system.
I kantinen på Professionshøjskolen Metropol på Tagensvej har man en holdning til kvaliteten. Maden er 60-90% økologisk, og man betaler for en dagens ret plus salatbar til en værdi af 30kr. 
Denne kantine karakter ligger klart i toppen.
Herunder ses LilleM's tallerken.
Herunder undertegnedes tallerken med boller af oksekød og lam med ingefær.
Rødkålssalat med valnødder. Bagte rodfrugter. Dressing af yoghurt og spinat. Pasta med grøn pesto for at der ikke går helt palæo i den. 
Og ja den opmærksomme læser vil nok lægge mærke til forskellen af Mac's.
Men hvorfor skifte noget ud, der virker? Den har en del flere år på bagen, jovist, men den har ALLE programmer - med en ny skulle man bare til at udstyre den med programmer/viden - de kommer jo som hardware og indeni helt blankt papir 
- hvem ønsker det?
Næh tak. 
Erfaring. Substans. Og udholdenhed! 
Ja tak!

7. oktober 2014

KASTANIENSALLEE - ESKILLIOS EFTERÅR

 Drengene og undertegnede gik på kastanie jagt i efterårets efterladenskaber.
Vi fandt masser af brombær, men havde ingen med hjem for Eskillio spiste dem alle.
 Hvert efterår samler vi kastanier for at lave kastaniedyr med varm kakao til.
 Det blev til rigtig mange.
 Herunder ses en skildpadde, en giraf, snemanden Olaf og Tordenskjold.
 Nedenunder ses sen bog, Eskillio og jeg samler ind til hver dag fra vuggestuen:
Eskillios efterårsfarver.
 Et billede af snemanden Olaf og en kat bag ved.
Ja Olaf fra Frost.
Og ja Eskillio er helt vild med den film.
Bagefter kom et tututusindben. En mariehøne. En pingvin. En edderkop. Et spindelvæv. En sommerfugl med vævede vinger - den tog tid. Og en sten. - dén var til gengæld hurtig lavet.
Alt var på Eskillios bestilling.

3. oktober 2014

BOTTEGA DELLA PASTA - TORVEHALLERNE - COFFEE COLLECTIVE

Når klokken runder frokost er der rift om pladserne på plads E4 i Torvehallernes hal 2. Bottega Della Pasta.
Stedet hvor den enorme pastamaskine kører i ét væk og spyer pasta ud i stride strømme. Man tilsætter blot en pakke tipo 00, så starter magien og maskinen klarer næsten resten. - som Löjhatti og undertegnede talte om, smed de nok bare hele høns i i forhold til æg ( måske kommer maskinen endda MED indbygget høne? ) e ecco lo! Så er der ravioli!  

Og hvor fantastisk med frisklavet pasta med parmesan og revet sort trøffel til frokost! Så bliver man glad!

Bagefter besøgte vi kaffebønnerne og kaffesekten.
Og nød lidt mokka inden weekenden startede. Macchiato og latte - og lidt fordøjelig læsning med henblik på at blive en del af kaffesekten på sigt. Vi hjerter kaffe


2. oktober 2014

VIS MIG DIT KØLESKAB

Vores køleskab er prydet med minder fra diverse rejser. I første omgang rejser med den fantastiske Löjhatti! Siden rejser med "manden."
Oven over har vi Pope Innocent af Francis Bacon - en enestående udstilling med ham på Tate i London. Löjhatti og undertegnede drog afsted med udstillingen som eneste mål - den var fuldstændig ALLE pengene værd!!