Et par trætte forældre traskede fra Zoologisk Have på Frederiksberg med en drømmende Eskillio i barnevognen. Rige på indtryk, dyr og højrystede børn fik de lyst til at afprøve de smukke omgivelser tilhørende
SOKKELUND og deres mad ikke mindst. Kender I det, når man passerer et sted og er solgt på stedet? Sådan havde jeg det første gang, jernhesten bar mig forbi dette sted. Selve facaden indbød med det samme til et afstik fra den travle hverdag og et pusterum af ren forkælelse. Eskillio var som sagt gået i seng og hyggede sig sikkert med 'vovvov'er' - der er navnet for alle dyr generelt - af alle afstøbninger, så vi havde god mulighed for at sidde indenfor. Men har man overlevet vinteren i Danmark, så SKAL man sidde udendørs når den mindste lejlighed byder sig. Det er klart.
Køkkenet lukkede denne aften klokken otte, idet stedet skulle holde personalefest. Det gav os halvanden time. Det kunne vi sagtens nå. Desværre måtte mange efter os, og det var i sandhed mange, gå forgæves. Fortvivlelsen var som bøjet i neon i deres ansigter, og man fældede da også en stille tåre på deres bekostning.
Som kortet så fint viser er her et overskueligt udvalg af retter, hvor både kvaliteten og dyrevelfærden er i højsæde. Se dét kan vi lide!
Kyllinger fra Hoppeballe Mølle som får lov at vokse i eget tempo, foder uden antibiotika, masser af plads, motion og slukket lys om natten.
Okser fra Grambogård får lov at vokse i eget tempo, hele sommeren på græs uden kemikalier eller gødning, masser af motion og fast Grambogårdpersonale under opvækstperioden.
I
Spiegelau-glasset fik vi østrigsk
Grüner Veltliner fra 2011 af Laurenz V.
"Bouquet af æble og fersken med citrusaroma og et strejf af hvid peber."
En udsøgt perle for ganen og alt i alt fuldstændig perfekt til anledningen.
Herunder ses det bedste fra Skagen:
Skagenskinken fra Slagter Munch.
Anrettet her med saltede mandler, figen og sødskærm.
Herunder dagens ret: Sprødstegt Hoppeballe Mølle Kyllingebryst med sauté af kål, æbler, kartofler, cremet hønse sauce, godt med dild og de mest fantastiske syltede løg.
Herunder en Steak Béarnaise - Ribeye af krogmodnet oksehøjreb fra Grambogård med bagte tomater og hvidløg.
Hertil Sokkelunds hjemmelavede pommes frites og Béarnaisesauce. - som vores søde og imødekommende tjenerinde informerede, at selvfølgelig ville vi få flere hvis vi kunne spise det.
Men vi var mildest talt helt færdige efter dette overdådige måltid. Faktisk var det så galt, at vi måtte levne. Vores dejlige tjener spurgte, om vi ville have resterne med hjem. Sådan noget ELSKER jeg. Og er der noget jeg elsker endnu mere, er det når restauranten selv melder ud omkring det. Jeg er nemlig lettere elendig til at spørge om det, men hvorfor? Fordi det er pinligt.
Restauranten smider jo alligevel maden ud?
Stopspildafmad.dk du.
Jeg er god til det hjemme, jeg må og skal simpelthen blive bedre til det ude.
Nåh det var en mindre detour.
Et kort øjeblik var vi i tvivl, om vi overhovedet var i stand til at spise det stykke cheesecake vi ved ankomsten fik reserveret af vores gode tjener. Det var det aller sidste stykke, skal det lige siges. Og sådan noget lægger jo et gevaldigt pres på én. Tænk hvis man netop havde plads til netop dét stykke himmelske cheesecake efter en overdådig middag, og så var det gået med en anden hjem? Næh nej.
Men vi måtte trods alt hyperventilere i ti minutters tid, før vi genvandt fatningen og krafterne til at gennemføre desserten. Vores søde tjener var heldigvis meget forstående.
Måske endda også lidt imponeret? Det var vi selv.
Så var den her.
For at fatte stemningen ved dette, kan dette lydspor måske hjælpe jer på vej
Paris-Roubaix Choir. 03:12 inde i klippet har I den eksakte følelse.
Sokkelunds cheesecake med friske bær, fyldig karamel og pistacienødder.
Velbekomme sukkede vi, og var ved at omkomme.
