GL STRAND : MODERN WOMEN : MED LILLE M

Jeg har det vildt over de fleste museer, og kunstmuseer har jeg det endnu vildere over. Åh! Hvor ville jeg elske at arbejde sådan et sted! Denne dag gik turen til mit elskede GL STRAND og deres 'Modern Women' udstilling - en gruppeudstilling baseret på 53 værker af de finske malere: 

Helene Schjerfbeck

Elga Sesemann

Sigrid Schauman 

Ellen Thesleff

Titlen 'Modern Women' kunne også sagtens være titlen på Danmark 2020. Det år hvor metoo endelig slog igennem i Danmark og modern women finally spoke out. 

Helene Schjerfbeck:

Sigrid Schauman:

Sigrid Schauman:

Helene Schjerfbeck:

Helene Schjerfbeck:

Helene Schjerfbeck:

Helene Schjerfbeck:

Helene Schjerfbeck:

Elga Sesemann:

Ellen Thesleff:

Ellen Thesleff:

Selvfølgelig yder disse billeder af malerierne ikke malerierne retfærdighed. Omvendt laver du ikke en skid på nuværende tidspunkt på grund af lockdown, så det er det bedste du kan få. 

Det giver virkelig noget at se en hel udstilling, som udelukkende består af kvinder. Og ikke bare en udstilling bestående af nulevende kunstnere, men faktisk en udstilling om modernistiske malere. Det værende sig stadig et højaktuelt problem, som GL STRAND skriver, kvindernes manglende anerkendelse. Udstillingen ramte mig på samme måde, som Burning Whitches gjorde det på på Forbrændingen i 2019. Der sker endelig noget i det danske land. Eksempelvis sprang CHART ud med 100% kvindelige kunstnere på CHART 2020 for at sætte fokus på strukturel ubalance af kønnene på kunstscenen. Og hvis du er mand, og har et problem med dette, og eventuelt forklæder dit problem med en bekymring om "det er ikke ligestilling, når det kun er kvinder" - hvor var du med din bekymring fra nu af og al tid bag ud, da næsten kun mandelige/kun mandelige kunstnere blev sat på museumsvægge, festivaler, film osv.? Bare rolig! Du kan stadig nå at lufte dine bekymringer omkring diverse topposter, højesteretsdommere, universitetsdirektører, dekaner på samfundsvidenskabelige og juridiske fakulteter eller de ministerier, der  aldrig har haft en kvindelig departementschef: Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Skatteministeriet, Erhvervsministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet. Heller ikke her har der været en kvinde på posten: Ombudsmanden (jeg gætter den aldrig kommer til at hedde "ombudskvinden," men går direkte over til "Ombudspersonen"), Højesteretspræsidenten, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Kammeradvokaten, Overvismanden (same), Folketingets direktør eller Hofmarskallen. Bare rolig bekymrede mand! Der er stadig masser at tage fat på! 

GL STRAND : LEONARD COHEN : A CRACK IN EVERYTHING

 I dag er sidste dag for den fantastiske udstilling 'Leonard Cohen - A Crack in Everything' på Kunstforeningen GL STRAND - der nemlig løber fra 24.10.2019-13.04.2020. Og det er ærlig talt forfærdeligt, for det er lang tid siden at en udstilling har påvirket mig så meget sanseligt - senest skete det på 'Det Gode med det onde' på Kunstmuseum Brandts. Hvis vi snakker GL STRANDs udstillinger, så skal vi nok helt tilbage til 'Davis Lynch: The Air is on Fire' tilbage i 2010. 

Needless to say it moved me to tears. Many times.

 Udstillingen klæder GL STRAND, idet de mange rum (nogle af dem blev opført til udstillingen), som udstillingen kræver, spiller perfekt i med bygningen. Yderligere foregår dele af udstillingen i Nikolaj Kunsthal, billetten gælder til begge steder. Jeg når så ikke forbi Nikolajkirken fordi: Corona. 

Cohen blev født i 1934 i Montreal, hvor udstillingen åbnede for første gang i 2017 og siden Jewish Museum i New York. Det er sgu ret sejt at København lander så vild en udstilling to år efter premieren. Han døde i 2016 - året der tog elskede og enestående David Bowie, fucking Prince, George Michel, Else Marie Pade, Signe Anderson og Trille med sig. 

Særligt dette rum virkede meget stærkt på mig. Man behøver ikke have den største kendskab til Leonard Cohen, men man får helt klart mere ud af udstillingen hvis man kender hans sange. Jeg græd, som jeg tænkte tilbage på gymnasietiden og vores trip med Jeff Buckley. Eller da vi en otte år senere lå bænket til en dobbeltseng og plejede vores Roskilde-blues med dokumentaren 'I'm Your Man' (2005) og 'Lord of the Rings' (2001) lejet fra Blockbuster på Amagerbrogade. 

Alle burde have eller i det mindste prøve 'Depression Chamber'. Man ligger på en briks i et sort rum. I loftet ligger ens spejlbillede. Teksten dukker op på de tre vægge, hvorefter bogstaverne bliver til figurer der svømmer op i loftet på ens krop. Det er så smukt. 

 Mange af os har årskort til forskellige steder. Mange af os har koncertbilletter ude og svømme i disse Corona-karantænetider. Jeg selv har otte koncertbilletter. Hvis vi skal støtte spillesteder og festivaler, så behold jeres billetter! Og ja. Det er nederen, du ikke kan komme på museum i disse tider og at du har betalt for et helt år, men hør her: Det er faktisk ikke kulturstederne, der har opfundet det her karantæne. Og hvor vil livet efter Corona være kedeligt, hvis der ingen kultursteder er at besøge. 

Jeg ville selvfølgelig gerne have set den del af 'A Crack in Everything,' der bliver vist i Nikolaj Kunsthal. Men det bliver godt igen. Stay safe.  

YINKA SHONIBARE MBE PÅ GL STRAND

 Findes der noget bedre end at tage på udstilling?
Måske for nogen, men for mig rummer det en helt speciel fornemmelse af spænding og unik ophøjet følelse. En kildren i maven! Alt kan ske!
Og hvad gør man, når man helt tilfældigt erfarer at man har dagen til sig selv?
You embrace it!
Egentlig var planen at smutte i Grand ( jeg kunne også have skrevet Biografen, idet alle alligevel ville vide præcis hvilken jeg hentydede til. Den eneste biograf for undertegnede - som huser selv samme følelse af spænding ) for at nå Kvium filmen 'Det Skinbarlige Øje' af Peter Klitgaard. Visningen er blevet forlænget til og med den 9. oktober. Så skynd jer!

Undertegnede havde benyttet app'n ( som godt kan anbefales - gennemført flot og stilistisk tilsvarende det håndgribelige program, hjemmesiden eller de opdaterende nyhedsmails ) til Grand Teatret, og dagens filmfremvisning ville først finde sted 17:30. Det er kun i weekenden, at man også har chancen kl. 10:30. Og kun denne weekend med, for det opmærksomme øje, for at nå at se 'Det Skinbarlige Øje.'
Nåh det var vidst reklame nok. ( NÆPPE!!! Tænker det store Kvium fan, som undertegnede er. )

Nuvel.
Jeg tog på GL STRAND for at nyde Yinka Shonibare Mbe's udstilling 'FABRIC-ACTION'

 

 Og lad mig starte med at rose deres toiletfaciliteter - er det ikke netop som at komme hjem hos en bekendt? Selvfølgelig ville jeg aldrig selv bruge håndklædet, nu var der også papirstykker at tørre sine hænder i. Men det skaber en god og hjemmelig atmospfære for et ellers ophøjet ( og højpandet ) sted. Og så kan man jo kun glædes over, der ingen håndtørrer er - disse bakteriespredere skal man i dén grad holde sig fra at benytte, da de blot hvirvler alle bakterier i rummet op og rundt. 

 Som noget nyt har GL STRAND nu en biograf der periodevis looper nogle kunstfilm.

 Kunstforeningen GL STRAND husede i slutningen af 2010 en fantastisk udstilling med det intet mindre end geniale multitalent David Lynch. Udstillingen hed 'THE AIR IS ON FIRE.' Mine forventninger var tårnhøje, og de blev indfriet til fulde.
Den nuværende udstilling efterlod mig ikke helt så euforisk.