Viser opslag med etiketten juice. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten juice. Vis alle opslag

4. november 2014

NEXT DOOR CAFÉ I PISSERENDEN

Trods frygten for at dette hjerterum skal blive overrendt - hvad det i forvejen er - kommer her alligevel en anbefaling af verdens dejligeste kaffebar lokaliseret i indre by - undertegnedes stamcafé - Next Door Café i Larsbjørnsstræde 23.
"Sometimes you wanna go, where everybody knows your name and they're always glad you came," burde være titelmelodien til dette sted, den spilles dog ikke. 
Men hvem elsker ikke at starte sin dag med Bowies "Heroes"? Det kan jo kun blive godt!
Servicen er altid smuk, smilende og vedkommende. Kunderne er en bred farverig vifte af forskellige mennesker, der altid hilser på hinanden - netop som det altid har været i Latinerkvarteret. Enten bor de eller arbejder i kvarteret.
Man kan nyde sin kaffe indenfor i de flotte og dekorative omgivelser eller udenfor på bænkene og vågne sammen med smukke indre by. 

Man kan få morgenmad, hvad mange benytter sig af, hjemmelavede juices og lækre sandwiches. Enkle og gode - disse laves også som salater. Herunder ses en BLT ( bacon - livets krydderi - lettuce and tomato ).
De har åbent fra klokken 07:00-18:00 i hverdagene. Lørdag 09:00-18:00. Søndag 10:00-18:00.
En god dag starter om morgenen, og den startes bedst på Next Door Café i Larsbjørnsgade. 
"Peace and love" som de synger over disken sammen med ønsket om en god dag. Mit hjerte banker for dette hjerterum - og springer et slag over, når ugens travlhed forpurrer et besøg. 
Herunder ses mellemrummet ind til the restroom - en god ide at udvide rummet med brugen af spejle. Det gør de også brug af i butikken. En hel væg af flotte spejle ( ikke kun fordi de viser undertegnede ) i forskellige størrelser og former. Synes rummet alligevel overrendt, kan man trække nedenunder.
Navnet "NEXT DOOR CAFE" leder tankerne hen på en nabo ( next door neighbor ), som også er den eksakte følelse man har i kroppen som gæst. Som at komme på besøg hos en god ven. - yderligere kan det nævnes at alle vandrette møbler ( disk og borde ) er lavet af døre. Oversavede døre med overlag af glas således at der udstilles tegninger, hilsner og mønter fra hele verden i "montren."Ganske unikt og fedt. Det yder endnu en dimension til den hjemmelige hygge, at man kan komme med sit eget bidrag.



24. september 2014

BIRTHDAY PÅ BROR OG NYMFOMANIAC

 Undertegnede havde fødselsdag, og bedsteforældrene ville gerne passe Eskillio imens forældrene fik lidt alenetid. Eskillio og manden var listet ud af soveværelset og lod undertegnede sove, imens de lavede kaffe og gjorde klar til gæsterne der kom til morgenmad.
Aftenen bød på et restaurantbesøg på BROR i Sankt Peders Stræde i indre by. Og jeg må indrømme, jeg havde LÆNGE glædet mig til at gæste dem.
Vi lagde ud med paté.
 Krabbe med brøndkarse.
 TARTAAAAAR!!! Med syre. Man må aldrig gå af vejen for rawfood, når det er bedst!




Den sprøde rødspættefilet med syltede glaskål var helt perfekt. Sprød skal og smørsmeltende på tungen indeni. Dette var helt sikkert min favorit!
 Hovedretten var svin med julesalat. Saucen var fantastisk - jeg er bare ikke så meget til julesalat hvor meget, jeg end prøver.
 Til dessert fik vi is af skyr med kvæde.



Bagefter gik turen i Grand mod Von Triers nye komedie. Fire timer i geniets underholdende univers - selv om han ikke ville have sit navn på denne "korte" udgave.
Bagefter var det sidste tog jo selvsagt gået mod provinsen, og vi overnattede i København - til mandens store hjerneblødning - dengang var undskyldningen for udbruddet, at der rodede i hans lejlighed. Nu vides det selvfølgelig, at undertegnede ikke skulle opdage/møde hans teenagekæreste - altså sideløbende forhold. Jeg studsede ikke videre over det den gang, skønt historierne blev ved at ændre sig. Det kan jo også være svært at holde styr på alle løgnene for en på treogtredive.
Sandheden kommer man længst med - løgnen er de svages våben.
Jeg skal kun huske én version.
Men man kan jo undre sig over, hvorfor jeg ville tage "manden" med ud at spise på min fødselsdag - såfremt vi stadig ikke var sammen - det er ikke just et greb i lommen for en på SU.
Og anede jeg, "manden" havde en attenårig kæreste på daværende tidspunkt, så havde jeg taget en alle andre end ham med ud. Selv en perifer én af slagsen havde stået sig bedre end denne løgner - "manden" vælter rundt i søforklaringer, idet han nu prøver at beskære historien så den passer til hans løgne til hans nye kæreste - og hun skal helst tro, at "manden" og jeg ikke var sammen da de mødtes.
Jaja.
Man tror på dét, man vil tro på. Billeder og kvitteringer lyver ikke.
Men jeg ville aldrig have inviteret "manden" ud på en aften til en værdi af 1400,- hvis ikke vi stadig var sammen.
Selvfølgelig burde jeg have tænkt over de parvis parkerede vinglas, de mange tandbørster ved køkkenvasken (bortforklaret med den forrige lejer...ad?) eller det blodige menstruationsbind i spanden på toilettet - ja han havde et forspring på sin cykel, da jeg tog bus, men spanden på toilettet havde han ikke fået tømt eller tænkt over og der må have været rigeligt stres på i de få minutter han kom hjem før mig..og shit hvor må han have hjulet på højtryk på den tur, det morer mig umådeligt. Hans undskyldning var, siden toilettet var på gangen, at jeg skulle holde fast i begge døre da der kunne komme folk ind. Altså var mit fokus på at gøre mit besøg mindre offentligt end det i forvejen offentlige toilet. For fanden. Jeg havde ham allerede dér.
En nat i klamt blåt satin efterlod mig søvnløs. Hele min krop vidste, han havde knaldet én dér. Jeg ventede. Til hans ur ringede. Jeg spurgte ham lige ud. Han spurgte om, jeg havde ventet hele natten på at uret ringede med at spørge. Jeg nikkede.
"Det var sødt af dig," sagde han.
"Ja. Så må du også godt fortælle mig sandheden," sagde jeg stille.
Han fortalte, han havde haft et forhold til en nittenårig fra oktober til december. Karoline. "Karo" blev hun kaldt. Langt mørkt hår. Men de havde stoppet deres forhold igen, fordi vi ventede barn. 
Jeg var målløs. 
Jeg kunne have brækket mig.
Men det var så også kun en halv sandhed. De var på det tidspunkt, 29. december 2013, stadig sammen. Hun var fra oktober til december kun atten år. Havde langt afbleget hår. Gik i tredie G i gymnasiet og boede hjemme hos sin mor...WHAAAAAAAAT?
Hvilken amøbehjerne kommer op med "Karoline" som løgn, når teenagerens mellemnavn er det?

Men til hendes forsvar har hun ikke været klar over, vi stadig var sammen. At vi ventede barn sammen og stadig var gift. Hun var også blevet ført bag lyset. Løjet for.

20. december 2013

DAG 13: FEST FOR FLYGTNINGEBØRNENE FRA MYANMAR

 Fest på skolen for Myanmar flygtningene - Memsahibs små yndlinge.
Undertegnede stod i baren, hvor der blev lavet frugtdrinks. Alt uden alkohol.
Der var en face-painter, som malede "børnene" som alt fra robotter til blomster og hajer.
Ved nærmere eftertanke er forskellen på disse og til en dansk generation på samme alder er direkte skræmmende og ulækker...
Fra tolv til fjorten til seksten år.
For det første ville de danske børn være sejlende stive. Og ikke én ville lade sig males i ansigtet. Dét ville være for barnligt - kontra ikke én var ikke malet i ansigtet.
Så var der dansekonkurrencer og sangkonkurrencer. En fantastisk god aften for dem - faktisk deres første party nogensinde. Og alle pigerne var så uendelig smukke med håndtasker og smykker - sikkert lånt fra familiemedlemmer eller venner til netop denne lejlighed. Drengene havde deres faders alt for store blanke sko på. De var så søde.
Man skammer sig lidt over ens egen begærlighed og lands normer.

16. december 2013

DAG 8: KUALA LUMPUR: LA VIE EN ROSE

 Vi tog til brunch lidt ude i kanten af byen. La Vie en Rose - og ja som navnet antyder er det fransk cuisine med en dejlig fransk tjener, smukke omgivelser og bare ren forkælelse for ganen.
 Memsahib havde taget viften med for at få luft - og hun HAR vænnet sig til varmen med sine to år i eksil. - så kan I sikkert tænke jer til, hvordan undertegnede var angrebet.
 Dejlig fransk stemning i varmen og lækre omgivelser.
 Huzoor gæstede damerne.
 Kaffe a la Cafés Richard som i de gode stunder i Paris. Oh la la...
Med æblejuice af cox orange der fik sin egen isspand at stå i.
 Til al morgenmad har de hjemmebagt rbød, croissanter, chokolade croissanter og wienerbrød.
Hertil hjemmelavet blommesyltetøj og banan-abrikosmarmelade.

 Youghurt med banan-abrikosmarmelade i bunden og blommesyltetøj i toppen.
 Memsahib og jeg fik deres originale Egg à la Bénédictine - tartelet med brandade, pocheret æg og cremet trøffelsauce. Et strejf af balsamico.
 ÅHH!! Og englene synger - kan I høre det?
Hver bid var en fest i min mund!
 Huzoor fik en lille andeconfit-shepherd's pie.
En champignon og andebacon bruschetta.
Røræg med røget laks.
 Aftenkortet



15. december 2013

DAG 2: KUALA LUMPUR: MORGENMAD

 Ovenstående gestus skal nok nå at gå læseren på, som vi kommer igennem indekseringen af min Malaysia tur. Det var næsten umuligt at fange Memsahib uden et peace tegn figurerende.
 Vi tog et smut overfor Petronas for at få lidt morgenmad. Varmt og ganske greasy, men også ganske godt. Hertil et glas mangojuice "in a CLEAN glass" - det er åbenbart nødvendigt at bede om...er der mon nogen, der beder om et beskidt glas?

 En pandekage med kartoffel, gulerod, chili og et hav af krydderier med dertilhørende saucer. Nogle mere ildebrandsfremkaldende end andre.

10. december 2013

ET 42RAW EKSPERIMENT FØR EXPERIMENTARIUM

 Et fag om oplevelsesøkonomi sendte os til Hellerup nærmere bestemt Experimenriet - inden da oplevede vi en meget let frokost for en større økonomisk sum på 42RAW.
Herunder en LONDON juice til den nette sum af 49,- med æble, ananas og mynthe.
Mere fair i prisen var denne avokado sandwich med rødløg, tomat og chilli mayonaise. 65,-

 Det er hårdt at eksperimentere: The stars are out

6. november 2013

VERDEN RUNDT PÅ ATLASBAR MED VEGANEREN

 Veganeren og undertegnede sluttede kilometeren i Vandkulturhuset, og fandt et sted hvor begge parter kunne dinere. Det blev det hyggelige Atlasbar, hvor stemningen altid er høj.

 Jeg valgte en hjemmepresset juice af rødbede, ingefær, æble og passionsfrugt.

 Veganeren fik nøddebøffer med tre salater til.
 Undertegnede havde lyst til deres svampe risotto, men blev fristet til den marokkanske kylling da en i baren sad og nød denne. Masser af lækre grøntsager, nori tang og en sprød rødkålssalat. En virkelig lækker tallerken hvor de 'seks om dagen' blev dækket ind.
 Til slut en apple crumble med riiigeligt crème fraîche - desværre laver de ikke selv deres kager.